|
|
|
Slotsøen ved Frederiksborg Slot i Hillerød. Der
hvor grundvandet kommer naturligt frem til jordens overflade
kan der dannes kilder, vådområder, vandløb
og søer. Grundvandets kvalitet (kemiske sammensætning)
er derfor i første omgang bestemmende for vandkvaliteten
i områder med åbent vand og i vådområder.
Men vandkvaliteten eller forureningsgraden er i højere
grad påvirket af tilførsel af overfladevand med
opløste miljøfremmede stoffer eller næringssalte
fra de omliggende landområder. Vandet i Hillerød
Slotsø er farvet af grønalger som er kraftigt opformeret
som følge af tilførsel af næringsstoffer.
|
Grundvand og drikkevand har altid
spillet en central rolle i GEUS' arbejde. Allerede i 1926, med
vedtagelsen af verdens første vandforsyningslov, fik det
daværende DGU rollen som fagdatacenter på grundvand.
En status der bl.a. har medført, at GEUS i dag råder
over geologiske og hydrogeologiske oplysninger fra over 250.000
boringer fordelt over hele landet. Disse oplysninger danner en
væsentlig del af rygraden i GEUS' ekspertise og videnopbygning
på vandområdet og er forudsætningen for forståelsen
af det geologiske miljø; det vil bl.a. sige jordlagenes
opbygning og betydningen heraf for grundvandets strømningsforhold.
Mange års kortlægning
og dataindsamling har ført til en informationstæthed
og en detaljeringsgrad, der i international sammenhæng
er enestående og som er fundamentet for den forskning og
rådgivning institutionen vil kunne yde.
Hertil kommer mere end 10 års
intensiv dataindsamling i vandmiljøplanens overvågningsprogram,
som er en af forudsætningerne for at kunne vurdere grundvandets
kvalitetsforhold, både med hensyn til traditionelle makroioner
og med hensyn til organiske og andre forureningskomponenter.
Denne store informationstæthed,
der også gælder for en række andre jordfysiske
data, kan nyttiggøres væsentligt bedre end tilfældet
hidtil har været. Det er ikke længere nok blot at
kortlægge, undersøge og beskrive.
For at kunne bidrage til løsning
af de problemstillinger på vandområdet, som samfundet
står over for, er det nødvendigt, at indsatsen på
vandområdet målrettes mod at muliggøre analyser
og beregninger af konsekvenser, der er en følge af forskellige
tiltag og udviklingstendenser på området. Kernen
i dette vil være tilvejebringelse af en grundlæggende
viden om vandets strømningsforhold, mængde, hastighed,
retning og opholdstid som funktion af det geologiske miljø;
uden denne indsigt vil f.eks. nytteværdien af viden om
de kemiske og mikrobiologiske processer i vandet være mindre.
Geologiske observationer, som
ikke bringes i en strømningsmæssig forståelsesramme,
vil i denne sammenhæng desuden kun være et mål
i sig selv. Omvendt vil viden om stoffernes transport kunne anvendes
til at fastlægge strømningsveje og -hastigheder
med større sikkerhed.
Udfordringen i arbejdet vil være
at tilstræbe en stadig stigende integration af datagrundlag
og modellering og derigennem optimere værdien af dataindsamlingen
samt at kunne bestemme usikkerheden af beregningerne på
forskellige skalatrin.
Som kilde for Danmarks vandforsyning
vil grundvandet være det centrale element i indsatsen.
Men for at kunne vurdere omgivelsernes påvirkning og indflydelse
på det omgivende vandmiljø er det nødvendigt
at se grundvandet i et større perspektiv og i sammenhæng
med de øvrige elementer af det hydrologiske kredsløb
(nedbør, snesmeltning, fordampning, nedsivning, drænafstrømning
og vandløbsafstrømning) for derigennem at kunne
vurdere vandressourcens samlede størrelse, fordeling og
tilgængelighed.
Det er vigtigt ikke kun at se
vandressourcen ud fra en teknisk synsvinkel. Det er lige så
vigtigt få de samfundsrelevante konsekvenser belyst, så
det bliver muligt at sikre en koordineret udvikling ved håndteringen
af vand, land og tilknyttede ressourcer gennem optimering af
den økonomiske og sociale velfærd, men uden at undergrave
bæredygtigheden af vandmiljøet. Det er det der i
international sammenhæng hedder "Integrated Water
Resources Management".
Det er denne tværfaglige
udfordring, der ligger for; arbejdet hermed vil ikke blot vil
være et vigtigt element ved betjening af det danske samfund,
men også på væsentlige områder bidrage
konstruktivt til løsning af internationale bistandsopgaver,
hvor Danmark traditionelt spiller en markant rolle.
|
Fig. 1 Regnvåd landevej
et sted på Fyn. Den eneste kilde til grundvand er nedbør
(regn og sne). Grundvandsdannelsen finder sted i perioder, hvor
nedsivningen gennem jordlagene er større end fordampningen
fra jordoverfladen og den overfladiske afstrømning til
vandløb og søer eller til havet. Grundvandsdannelse
finder derfor mest sted i vinterhalvåret i det åbne
land. Men istørre bebyggede arealer finder ingen grundvandsdannelse
sted. Det lille billede er fra Vesterbro i Københaavn.
|
|
|
Grundlæggende forskning og
metodeudvikling
For at kunne løse de skitserede problemstillinger er der
et åbenlyst behov for en særlig videnopbygning om
de forhold, der styrer vandtransporten og de processer, der finder
sted i overgangszonerne mellem grundvandet og de tilgrænsende
elementer af vandmiljøet:
1. der hvor vandet strømmer ind og grundvandet dannes;
og
2. der hvor grundvandet strømmer ud og bliver til overfladevand
I disse zoner sker en væsentlig
del af stofomsætningen (redoxzoner, organisk indhold etc.)
og fordelingen af vand (store kontraster i hastighed og strømningsveje).
Modelanalyser, der støtter sig til sammenhænge belyst
gennem feltstudier, vil være et nødvendigt og væsentligt
element for at kunne kvantificere processerne.
Grundvandsdannelse
De grundvandsdannende processer bestemmer mængden og kvaliteten
af nyt grundvand og kendskabet til processerne er også
af betydning for en hensigtsmæssig beskyttelse af både
grundvandsressourcen og overfladevandet.
Kendskabet til de grundvandsdannende processer er relativt mangelfuldt
i forhold til den viden, der findes om den egentlige grundvandszone,
fordi vi har at gøre med komplicerede strømningsforhold
med varierende umættede/mættede forhold, påvirket
af kulturtekniske indgreb og med store variationer i vand og
stof belastning.
Udfordringen vil være at
bestemme nedsivningsmængderne og vandets kvalitet som funktion
af nedbør, snesmeltning, arealanvendelse (fordampning,
forureningsbelastning, dræning), jordbundsforhold og geologi
(omsætning, sorption, heterogenitet og præferentiel
strømning).
Det er derfor nødvendigt
at fokusere på den umættede zone og den øverste
grundvandszone. I grundvandszonen forstås strømningsmekanismerne
nemlig relativt godt og udfordringen ligger her mere i at opnå
en forståelse af omsætningen af naturlige og miljøfremmede
stoffer.
Afstrømning
Lige så vigtigt som det er at kunne analysere påvirkningen
af grundvandsressourcen via infiltrationsprocesserne, lige så
afgørende er det at kunne vurdere grundvandets påvirkning
af det omgivende vandmiljø (vandløb, søer,
vådområder og hav) på grundlag af afstrømningsprocesserne.
Dette gælder både
mængden og fordelingen af udstrømmende vand samt
påvirkningen med forurenende stoffer (pesticider, nitrat
etc.) og deres mulige omdannelse i overgangszonen. Der er et
yderst mangelfuldt kendskab til specielt opbygningen af de ofte
komplekst opbyggede dæklag mellem grundvandsregimet og
overfladevandssystemerne og deres hydrauliske funktion og evne
til at omdanne forurenende stoffer. Det gælder i en vis
udstrækning også sammenhængen mellem forskellige
oplandstyper (geologisk, nedbørs- og arealanvendelsesmæssigt)
og afstrømningsforholdene i vandløbene (baseflow).
Vandløbene rummer oplysninger om grundvandsforholdene,
både med hensyn til mængde og kvalitet og er derfor
en meget væsentlig faktor som informationskilde om grundvandsressourcen.
|
|
Fig. 2 Vanddråber på
planter i en kornmark nær Borsholm.
En betragtelig del af fordampningen af nedbøren foregår
fra planternes overflade i vækstsæsonen.
En del af det vand, som ikke fordamper, siver ned i jorden og
kan blive afledt gennem drænrør til drængrøfter,
som på billedet.
|
|
Pesticider
GEUS har de seneste år prioriteret arbejdet med pesticidforurening
særlig højt. Der er heller ingen tvivl om, at pesticiderne
i de kommende år fortsat vil indtage en central plads inden
for videnopbygningen.
Der er imidlertid også
behov for at fokusere på andre potentielle forureningskomponenter
bl.a. fenoler, klorerede opløsningsmidler, ætere,
lægemidler, blødgørere og detergenter og
udnytte den viden, der opbygges om pesticiders transport og nedbrydning
på disse stofgrupper.
Hovedtemaet for studierne vil
derfor være transport og omdannelse af forurenende stoffer
og deres omdannelsesprodukter centreret omkring opskalering fra
laboratorium og poreskala til feltskala og regional skala.
Det er her særlig vigtigt
at forstå de miljømæssige faktorer, der styrer
stoffernes omsætning. Det er især miljøets
redoxforhold, der er af betydning, da nogle miljøfremmede
stoffer kun nedbrydes i iltede (aerobe) miljøer, mens andre nedbrydes
hurtigst ved fravær af ilt. Ofte sker nedbrydningen kun
delvist, hvorved der dannes nedbrydningsprodukter (metabolitter),
der i nogle tilfælde har vist sig at være mere skadelige
end udgangsmaterialet.
Parameterbestemmelse og skalaforhold
Bestemmelse af parametre og processer (geologiske, hydrologiske,
geokemiske og mikrobiologiske), der kan benyttes i beregninger,
er en naturlig og nødvendig del af arbejdet på vandressourceområdet.
Især de numeriske modellers
store udbredelse har gjort parameterbestemmelse i forskellig
skala til et meget centralt emne, og dermed givet mulighed for
at kunne op- og nedskalere.
Et af de store problemer er,
at parameterværdierne er afhængige af den aktuelle,
fysiske lokalitet og af den valgte skala; de kan således
ikke uden videre benyttes på forskellige lokaliteter og
i forskellig skala (laboratorium, feltlokalitet, opland, regional).
Kernen i parameterbestemmelsen er opstillingen af geologiske
modeller og omsætningen (oversættelse) af geologiske
beskrivelser til hydrauliske parametre, herunder især de
strukturbetingede forhold f.eks. sprækker i jordlagene.
Konkret løsning af de
aktuelle samfundsmæssige problemstillinger, der kan danne
grundlag for politiske beslutninger, nødvendiggør
udvikling af systemer og værktøjer, med hvilke der
med baggrund i viden om parametre og processer kan foretages
analyser og prognoser. I den forbindelse er der behov for at
sætte særlig fokus på analyser af situationer
med ekstremværdier, hvad enten det drejer sig om det geologiske
miljø, klimavariationer eller forureningsbelastning.
|
Fig. 3 Kornmark nær Furesøen.
Landbrugets brug af gødning og pesticider har længe
bekymret forskere, der beskæftiger sig med grundvandsindvinding
og drikkevandskvalitet. Også de ansvarlige myndigheder
og den brede offentlighed er blevet opmærksom på
problemerne. I stigende omfang er der gennemført dyrkningsregulering
f.eks. ved anvendelse af gødning og flere pesticider er
blevet forbudt, ligesom der er indført skærpede
godkendelsesprocedurer for tilladte bekæmpelsesmidler.
Det lille billede viser Vejle Å, der er recipient for afstrømning
fra de omliggende landbrugsarealer.
|
|
|
Overvågning og varsling
Vandressourcens tilstand og udvikling følges nøje
gennem det nationale overvågningsprogram. Det efterhånden
omfattende datamateriale, der er tilvejebragt, bør indgå
som grundlag for en øget videnopbygning om grundvandets
kemiske sammensætning i forhold til variationer i det geologiske
materiale.
Der er således behov for
at justere de faglige angrebsvinkler i overvågningsprogrammet
bl.a. i forhold til problemstillingerne ved udnyttelse og beskyttelse
af grundvandet.
Varslingssystemet for pesticider
er et eksempel på et specialdesignet overvågningssystem,
der skal tjene et specifikt formål vedrørende kontrol
med nedsivende pesticider. Tilsvarende systemer kunne tænkes
i forbindelse med zonering og kontrol af de dybe grundvandsreserver.
Det er ved udformningen af systemerne
vigtigt, at der foruden de traditionelle fagdiscipliner inddrages
statistiske analyser vedr. repræsentativitet, prøveantal
og prøveindsamlings hyppighed.
Værktøjer
For at kunne gennemføre de opgaver, der karakteriserer
vandressourceområdet, er det nødvendigt at anvende
og videreudvikle en række basisværktøjer,
hvoraf nogle af de væsentlige omtales i det følgende.
Den grundlæggende udvikling
af værktøjerne vil typisk foregå indenfor
de enkelte afdelingers egne faglige miljøer, men kan også
ske i samarbejde med andre afdelinger og andre institutioner
i ind- og udland.
I geokemisk afdeling er der gennem
de seneste år opbygget laboratorier for miljøkemi,
grundvandsdatering, mikrobiologi og molekylær biologi.
Det miljøkemiske laboratorium muliggør analyse
for en række pesticider og omdannelsesprodukter og kan,
om nødvendigt også rettes mod andre miljøfremmede
stoffer sammen med afdelingens laboratorium for organisk geokemi.
Laboratoriet for grundvandsdatering
(CFC-laboratoriet) er med udgangspunkt i erfaringer fra USGS
opbygget med henblik på måling af koncentrationen
af CFC-gasser i grundvand, hvilket i gunstige tilfælde
muliggør datering af vandets alder med en præcision
på +-2 år. Metoden er imidlertid ikke uden problemer,
idet visse af CFC-forbindelserne nedbrydes under anaerobe (iltfrie)
forhold og der arbejdes fortsat med afgrænsning af metodens
bæredygtighed.
Instrumenteringen i det mikrobiologiske
og molekylær biologiske laboratorium muliggør studier
af de mikrobiologiske processer, der er af betydning for nedbrydning
af miljøfremmede stoffer. Det er således muligt
at studere nedbrydning under aerobe og anaerobe forhold og dyrke
og isolere betydende bakterier.
Institutionens laboratorium for
organisk geokemi har mangeårig erfaring i karakterisering
af olie/gas, stenkul og biobrændsler. Ekspertisen vil kunne
udnyttes såfremt fokus øges på forurening
f.eks. med kulbrinteprodukter.
GEUS er således vel rustet
til studier af kemiske og mikrobiologiske processers betydning
for nedbrydning af miljøfremmede stoffer i bred forstand.
Anvendelse af geofysik begrænser
sig til brugen af borehulslogging som led i undersøgelser
af vandværkernes kildepladser og forureningsudbredelse
i grundvandet. Udstyret er tidssvarende og fuldt udbygget og
anvendes i samarbejde med universiteter, højere læreanstalter
og private ingeniørfirmaer.
Med hensyn til udvikling af geofysiske
kortlægningsmetoder har arbejdet primært foregået
ved Århus Universitet og ved DTU.
De seneste års aktivitet inden for dette område,
især med arbejdet omkring grundvandsbeskyttelse og zonering,
må forventes at blive øget.
Der er derfor et behov for en
udvidet og mere systematisk bedømmelse af målemetoder
og fortolkningsværktøjer, hvor der lægges
vægt på et nuanceret udvalg af geologiske problemstillinger
og på en videnskabelig dokumentation af metoderne og værktøjerne.
Udviklingen af GIS, databaser
og databaseværktøjer er fundamental vigtig for fremtidige
opgaver på vandressourceområdet. Det er væsentligt
at data indhentet fra traditionelle kilder kan lagres og bruges
sammen med data indhentet i forbindelse med f.eks. de kommende
års zoneringsarbejde. Data behandles ved hjælp af
databaseværktøjerne og med GIS i forbindelse med
egentlig kortlægning og som input til modellering.
Vedligeholdelse af databasen
og GIS er derfor centrale for vandressourceområdet, ligesom
den basale kvalitetssikring af data er nødvendig for at
kortlægning og modeller kan opfattes som pålidelige.
|
|
Fig. 4 Kornmark og vandtårn
nær Herlev ved København. Vandtårnet placeres
så højt som muligt, for at sikre et tilstrækkeligt
stort vandtryk i ledningsnettet, så vandet kan nå
ud til den fjerneste forbruger. Der bliver jævnligt udtaget
prøver til analyse af råvand før vandet når
frem til vandværket og ligeledes før det forlader
vandværket og pumpes op i vandtårnet og videre til
forbrugerne. Det lille billede viser et af GEUS' laboratorier,
hvor der bl.a. udføres analyser for indhold af pesticider.
|
Videnopbygning
Som del af videnopbygningen om vandressourcens kvalitet, de vandkemiske
forhold, indgår undersøgelser af vekselvirkningen
mellem forskellige jordarter og grundvand.
Ved laboratorieundersøgelser
bør jordlagenes mineralogiske og geokemiske egenskaber
bestemmes. Ligeledes skal undersøgelser i laboratoriet
indgå i en vurdering af den naturlige udbredelse af forskellige
forureningskomponenter (f.eks. nitrat) samt ved en beskrivelse
af procesforløbet mellem den faste (mineralske) og den
vandige fase under kontrollerede forhold (bl.a. pH og redox).
Den fremtidige anvendelse af
laboratorieundersøgelser skal sikre et meget betydningsfuldt
input til forståelsen af vandets kemiske sammensætning,
bl.a. indholdet af uorganiske makroioner under forskellige geologiske
forhold.
Aldersbestemmelse af grundvand
er af stor betydning og er bl.a. med til muliggøre fastlæggelse
af strømningsforholdene i undergrunden. Aldersbestemmelse,
hovedsagelig ved hjælp af CFC-metoden, vil f.eks. indgå
i forskellige overvågningsopgaver ved undersøgelser
af pesticiders udbredelse i grundvandszonen og være et
væsentligt element i arbejdet med den fremtidige forvaltning
af de danske vandressourcer, herunder opstilling og kalibrering
af grundvandsmodeller.
Der er fortsat behov for at udvikle
og optimere forskellige dateringsmetoder samt afprøve
disse over for hinanden, herunder især undersøgelse
af redox-forholdenes betydning for CFC-metodens nøjagtighed.
Nye dateringsmetoder vil også blive afprøvet under
danske forhold. Det drejer sig om tritium med lav detektionsgrænse,
helium-3, helium-4 , krypton-85, C-14 m.fl..
Anvendelsen af disse metoder
har til formål dels at give større sikkerhed med
aldersbestemmelse af ungt grundvand (
<50 år), dels
at kunne aldersbestemme det noget ældre vand (50
35.000 år) og det helt gamle vand (>
35.000 år).
En kombineret anvendelse af flere
metoder giver i mange situationer mulighed for at påvise
blanding af vandtyper og bestemmelse af præferentiel strømning
i f.eks. sprækket kalk og moræneler og kan desuden
bruges ved kontrol af pålideligheden af aldersbestemmelserne.
Anvendelse af modelleringsteknikker er helt central for at kunne
sætte tal på (kvantificere) vandtransporten i jord,
hvilket muliggør en mere kvalificeret rådgivning
af vor omverden (offentlige og private instanser).
I forlængelse heraf har
miljøministeriet udtrykt forventning om, at GEUS påtager
sig rollen som ministeriets videncenter mht. grundvandsmodellering.
Målet er derfor at opbygge og vedligeholde en tilstrækkelig
indsigt i de forskellige modeltypers funktion og anvendelsesområde,
hvor fokus er på analyse af eksisterende modellers funktionsdygtighed,
parametergrundlag og kalibrering. Denne del skal ske i samarbejde
med eksterne partnere.
GEUS benytter primært modeller
som fortolkningsværktøjer for at opnå bedre
indsigt om sammenhænge og transport i de geologiske systemer.
Desuden anvender GEUS modeller i et vist omfang til fremskrivninger
af mulige udviklinger.
Generelt har GEUS inden for strømningsmodellering
under såvel mættede som umættede forhold den
fornødne ekspertise.
For at forbedre parameter estimering, herunder mulighederne for
at identificere og klassificere hydrauliske enheder, er der en
indsat i gang med anvendelse af invers modellering.
Det tilstræbes også
at opnå tilstrækkelig indsigt om grænsefladen
mellem umættet og mættet zone; mellem mættet
zone og vandløb og om grænsefladen mellem jordoverfladen
og atmosfæren (klimamodeller).
Desuden arbejdes der på
at få mere viden om 3D strømning i umættet
zone og sprækketransport i mættet zone, herunder
specielt i kalkbjergarter. For at kunne foretage mere kvalificerede
analyser af transport og spredning af stoffer, herunder brug
af partikelbane modeller, arbejdes der på at forbedre den
kvantitative beskrivelse af strømningsfeltet som funktion
af skalaforholdene.
Med hensyn til de stofspecifikke
forhold arbejdes der med en forståelse og beskrivelse af
processerne (specielt pesticider), og det tilstræbes at
kvantificere og omsætte dette i en modelmæssig sammenhæng.
I første omgang vil målet være at kunne foretage
en forenklet beskrivelse af det naturlige geokemiske miljø
og dets dynamiske udvikling.
Det uorganiske geokemiske miljø,
specielt redoxzonerne, er af afgørende betydning for transport
og nedbrydning af forurenende stoffer samt for korrektion af
dateringsresultater. Anvendelsen af geokemiske modeller bør
derfor inddrages som et væsentligt redskab ved bedømmelsen
af det uorganiske grundvandsmiljø.
Fig.
6 Numeriske grundvandsmodeller har begrænsninger i deres
anvendelse som følge af at de repræsentere en forenkling
af det virkelige fysiske system. DK-modellen for Sønderjylland
er opbygget som en 3D grundvandsmodel i MIKE SHE med i alt 16
beregningslag koblet til en MIKE 11- vandløbsmodel. Den
hydrogeologiske model er tolket i 10 m dybdeintervaller i et
1 x 1 km netværk i ArcView udfra boringsoplysninger i Jupiter.
For at sikre en metodemæssig stringens og gennemskuelighed
i DK-modellen (omkring grundlaget for modelverifikation, -kalibrering,
-validering og anvendelser, herunder ikke mindst om usikkerheder
og begrænsninger i modelgyldighed), anvender GEUS invers
modellering (U-code) til finkalibrering af de enkelte delområder
og til vurdering af usikkerheder på de estimerede hydrauliske
parametre.
Øverst er vist et tværprofil gennem modelområdet
(placering se figur 5 øverst) med drikkevandsområder
med resultatet af tolkningen af den hydrogeologiske model i 5
hovedtyper.
Nederst er vist opdelingen af DK-modellen i 16 beregningslag
og beregnet horisontal hydrauliske ledningsevne (vandføringsevne)
bestemt udfra geometri og parametre.
Ved den inverse modellering bedømmes hvilke kombinationer
af parametre, der giver den bedste overensstemmelse mellem simuleret
og observeret trykniveau og flow i grundvandsmodellen, samtidig
med at størrelsen af usikkerheder på de udvalgte
parametre kan bestemmes.
|
|
|
|
|
|
|
|
|