Mineralefterforskning i en digital verden

SPECIALARTIKEL fra GEUS' Årsberetning 1999
Hjemtag (download) pdf-fil: geus99-2.pdf (1522 Kb)

Udsigt til "sporene" på fjeldsiden af den første forsøgsbrydning af guldmalm ved Nalunaq i Kirkespirdalen, Sydgrønland. Der er anlagt en kørevej på dalsiden op til den kvartsgang, der indeholder guld. Man kan se indgangen til tunnelen, der er sprængt 290 m ind i fjeldet i 400 m højde. I år 2000 vil yderligere forsøgstunneler blive anlagt. Nederst til højre, i dalbunden, ses teltlejren, hvor mineselskabet Nuna Minerals mandskab var indkvarteret. Arbejdet med placering og bygning af kørevejen, der fører op til tunnelen blev nøje overvåget af de grønlandske miljømyndigheder.

Den moderne udvikling af computere med deraf følgende anvendelse af digitale metoder har haft stor betydning for den geovidenskabelige forskning. Det er derfor blevet en nødvendig og væsentlig opgave for GEUS at bringe oplysninger om geologiske forhold på digital form, for at disse data på en tidssvarende måde kan blive let tilgængelige for interessenter, der dels repræsenterer samfundet generelt, men måske især de mere intensive brugere, der anvender oplysningerne i videnskabelig eller erhvervsmæssig øjemed.

Denne udvikling stiller store krav til kvantificering og systematik af indsamling, opbevaring og brug af data. Udviklingen mod digitale data tog sin begyndelse hovedsageligt i geofysiske discipliner som seismik, flybårne målinger og remote sensing, hvor de store datamængder gjorde det uomgængeligt nødvendigt at bruge computere. Den digitale revolution omfatter nu alle geovidenskabelige discipliner. For anvendelsen af de store datamængder, har ikke mindst Geografiske Informations Systemer (GIS) stor betydning.

Digitale data i geologisk kortlægning og forskning
Når det gælder mineralske råstoffer i Grønland, er det GEUS' Afdeling for Malmgeologi, der sammen med Afdeling for Geologisk Kortlægning indhenter nye data og sammenstiller eksisterende data for at tilvejebringe samlede, helst homogene, digitale datasæt omfattende alle typer af geodata fra "onshore" Grønland. Nye data produceres i stigende grad i digital form, fordi mange felt- og laboratorieinstrumenter nu indeholder computere og derfor kan levere digitale data til de relevante databaser. Det gælder således f.eks. flybårne geofysiske opmålinger og kemiske analyser af sedimenter eller bjergartsprøver. Derimod volder de store, arkiverede og ofte vigtige datamængder fra tidligere årtiers aktiviteter større vanskeligheder. Det er her nødvendigt at gennemføre en kvalitetssikret digitaliseringsproces, hvis karakter og enkeltheder afhænger af hvilken type af informationer det drejer sig om. Der har måttet bruges betydelige kræfter og ressourcer på dette, men det betaler sig fordi der er tale om informationer af høj kvalitet der på den måde sikres for fremtiden. Allerede nu er det nemlig ikke usædvanligt, at data som ikke findes i digital form simpelthen ikke indgår i de analyser, som f.eks. efterforskningsselskaber anvender, når de hurtigt skal danne sig et indtryk af et områdes mineralpotentiale.
I forbindelse med den erhvervsmæssige mineralefterforskning i Grønland er det derfor en myndighedsopgave at stille så mange data som muligt til rådighed i digital form for derved at tiltrække interessen og give mulighed for den bedst mulige indgang til de geologiske problemstillinger. Dette har fået det Grønlandske Hjemmestyre til økonomisk at støtte både indsamlingen af geofysiske/geokemiske data og overgangen til digital databehandling og arkivering.

Fig.1 Cirkulation af varmt vand gennem millioner af år i store forskydningszoner i jordskorpen har ført til dannelse af guldforekomster i Nanortalikdistriktet. Der trænger stadig varmt vand op fra undergrunden ganske få steder, som i denne varme kilde nær Niaqornaarsuk halvø, hvor et bad er en større nydelse end i den isfyldte fjord i baggrunden.

Udvikling af GimmeX
For at kunne lagre og håndtere de efterhånden meget store digitale datamængder kræves forskellige avancerede computerprogrammer, ligesom en professionel opbygning af relationsdatabaser er nødvendig. Arbejdsrutiner i felten og under arbejdet med sammenstilling og tolkning af data har måttet indrettes med henblik på den digitale verden.
Siden begyndelsen af halvfemserne har Afdeling for malmgeologi været i gang med en sådan proces. For fem - seks år siden formuleredes de grundlæggende principper for udviklingen af de nødvendige programmer og arbejdsrutiner; konstruktionen af et system til "Geoscience Information Management for Mineral Exploration in Greenland" (GimmeX) blev formuleret og sat i gang, og er stadig under udvikling. Der er tale om en kombination af relationsdatabaser, kommercielle professionelle programmer til specifikke anvendelser, arbejdsrutiner og metoder, som tilsammen gør det muligt at håndtere og udnytte de digitale geovidenskabelige data på en effektiv måde.

I løbet af de sidste fem år har Geografiske Informations Systemer (GIS) spillet en mere og mere central rolle og GIS er nu en af de helt centrale indgange til GEUS digitale data på mineralområdet i Grønland.

Sideløbende hermed er der i Afdeling for Geologisk Kortlægning sket en omfattende udvikling med digital udtegning af topografiske og geologiske kort fra flyfoto og en omlægning af kortproduktion til digital produktion. Udviklingen har medført at både forskere og teknisk personale har måttet tilegne sig nye færdigheder i anvendelsen af computere og programmer.

Tematiske kort og CD-ROM'er
Baseret på de digitale data er der i halvfemserne fremkommet et antal produkter, som afspejler den udvikling der er sket.

De Tematiske Kortserier udgivet i 1990, 1994, og 1996 præsenterede store datamængder på papir, men det forudsatte en forudgående digital kompilation af grundlaget for de ca. 50 computerfremstillede plot, som hver af de tematiske kortserier indeholder. I 1998 tog Afdeling for malmgeologi endnu et skridt og udgav en fornyet udgave af de tematiske kort fra Inglefield Land, men nu som en egentlig digital udgivelse på CD-ROM i ArcView Project File format sammen med en pdf-formateret udgave af den ledsagende tekst og alle kortene.

Det sidste skridt er repræsenteret ved den netop afsluttede kompilering af data fra Sydgrønland, som inddrager endnu flere data og metoder i processen end tidligere, og som giver mulighed for en bedre forståelse af områdets geologi gennem en bredere udnyttelse og integration af forskellige datatyper (Fig. 2).

Fig. 2 Åbningsbilledet på GEUS' udgivne CD-ROM indeholdende en omfattende samling af digitale data fra Sydgrønland.

Et nyt eksempel fra Sydgrønland
Arbejdet med sammenstilling af data fra Sydgrønland (her defineret som området syd for 62º nordlig bredde) i GIS format til udgivelse på CD-ROM har været omfattende. Den for tiden højst prioriterede anvendelse af disse data er en vurdering af mineralpotentialet i Sydgrønland, men der er mange andre anvendelsesmuligheder, fordi de store datamængder nu er indgået i GimmeX databaserne. Med en indsats fra store dele af personalet i afdelingerne for malmgeologi og geologisk kortlægning er der nu fremstillet en CD-ROM som i digital form indeholder et nyt geologisk kort i skala 1 : 500 000, geokemiske kort baseret på alle hidtidige undersøgelser, samt geofysiske kort baseret på de nyeste flybårne undersøgelser såvel som tidligere undersøgelser.
Mere end 100 mineralforekomster er blevet beskrevet, og et stort antal oplysninger bl.a. om kemiske analyser af bjergartsprøver, litteraturfortegnelser, oversigter over feltkort, etc. er blevet gennemgået og sammenstillet efter stringente kriterier. En kortfattet gennemgang af hovedtrækkene af den geologiske udforskning af Sydgrønland understreger hvor mange forskellige typer af data, der skal overskues, behandles og sammenstilles.

Geologiske undersøgelser og dataindsamling i Sydgrønland
Det daværende Grønlands Geologiske Undersøgelse (GGU) startede i 1950'erne geologisk kortlægning af Sydgrønland i målestoksforhold 1:100 000, hvor 7 ud af 12 kortblade blev udgivet. Undersøgelserne afsluttedes i 1975 med sammentegning af et geologisk kort i skala 1:500 000. Den geologiske viden om Sydgrønland blev dokumenteret i feltkort, dagbøger, rapporter og videnskabelige publikationer og sammenfattet i forskellige afsnit af bogen "Geology of Greenland" der udkom i 1976. I samme periode var flere universiteter meget engagerede i den geologiske udforskning af nogle af de geologiske formationer i Sydgrønland, og den videnskabelige interesse fortsatte efter at GGU flyttede kortlægningsindsatsen til andre områder af Grønland.

Fig. 3 Indsamling og analyse af finsand aflejret i bække er GEUS' vigtigste metode til at indkredse områder med guldmineraliseringer. Når de omgivende bjergarter smuldrer som følge af årtusinders vejrpåvirkning vil guldkorn fra eventuelle guldforekomster efterhånden havne på bunden af bækkene.

En fornyet indsats i regional skala startede med SYDURAN- og SYDEX-projekterne 1979-1986, som udførtes i et samarbejde mellem GGU og Forsøgsanlæg Risø. Over en stor del af Sydgrønland blev der foretaget systematisk indsamling af bæksedimentprøver(Fig. 3), og gammastrålingsintensiteten blev systematisk målt fra helikopter. SYDURAN projektet var oprindeligt et uraneftersøgningsprogram sat i gang for at få kortlagt de europæiske fællesskabers uranressourcer, men udviklede sig til et mere generelt mineralefterforskningsprojekt (SYDEX). Fra det tidspunkt blev alle prøvelokaliteters koordinater og analysedata lagret i databaser. Systematisk indsamling og analyse af bæksedimenter blev videreført i den øvrige del af Grønland og de resterende dele af Sydgrønland blev dækket i henholdsvis 1992 (øst) og 1993 (nordvest), se fig.4.
I 1990erne havde GGU, (fra 1995 GEUS) feltaktiviteter i det såkaldte SUPRASYD projekt. Det resulterede i færdiggørelse af 2 af de 5 resterende geologiske kortblade i 1:100 000, og i fund af mange nye mineraliseringer. Indsamlingslokaliteter og analyseresultaterne for de indsamlede bjergartsprøver blev indført i database. Igen var interessen stor fra danske og udenlandske universiteter, og en gruppe universitetsforskere fortsatte med videnskabelige undersøgelser i Sydgrønland i samarbejde med GEUS.

Fig. 4 Kort over Sydgrønland med angivelse af lokaliteter for analyserede prøver af bæksedimenter (2700 prøver), tungmineralkoncentrater (1800 prøver) og bjergarter (3400 prøver). Vigtige stednavne og nedlagte miner er også vist.

I samme periode blev en omfattende indsamling af tungmineraler fra bæksedimenter gennemført af Nunaoil A/S. Analyserne af tungmineralprøverne blev sidenhen overdraget til GEUS, hvor de indgår i databaserne vedrørende Grønland.

Som et led i den aeromagnetiske kortlægning af Grønland blev der foretaget målinger af magnetfeltet fra fly over Sydgrønland i 1995 og 1996. Endvidere blev i 1996 det elektromagnetiske felt opmålt fra helikopter over udvalgte områder i den nordlige del af Sydgrønland. Kort og matrikelstyrelsen (KMS) formidlede tyngdefeltsdata stammende dels fra amerikanske flybårne målinger dels fra målinger på jordoverfladen gennemført af KMS og GEUS.

Foranlediget blandt andet af et ønske fra Grønlands Hjemmestyre, gik KMS og GEUS igang med at fremstille en digital udgave af KMS' kortserie i målestok 1:250 000. Kortet blev revideret i 1995 og yderligere forbedret i 1998. Visse steder i Sydøstgrønland betød det forandringer i km skala. Det medførte at alle lokalitetsdata, der var aflæste eller digitaliserede fra de ældre kort, skulle tilpasses det nye kortgrundlag i en meget tidkrævende proces.

De første kemiske analyser af bæksedimenter er fra 1979. I løbet af 80'erne skete der store fremskridt på det analysetekniske område og senere indsamlede prøver er blevet analyseret med nye metoder. Tidligere indsamlede prøver blev analyserede på ny, for at bestemme indhold af flere grundstoffer. Det har dog vist sig, at kemiske analyser foretaget med forskellige metoder eller med samme metode på forskellige tidspunkter ikke altid er direkte sammenlignelige, så det har krævet genanalyser af gamle prøver med nye metoder og efterfølgende korrektioner af gamle værdier for at gøre alle datasæt sammenlignelige.

Sydgrønland - en mineralprovins
Siden begyndelsen af det 19. århundrede har interessen for mineralrigdommene i Sydgrønland været stor og har resulteret i minedrift flere steder. Fig. 4 viser tidligere miner og Fig. 5 viser lovende muligheder (prospekter). Udover den meget givende kryolitmine i Ivittuut har der været brudt grafit samt kobber to steder. Flere mineralforekomster har været grundigt undersøgte med brydning for øje. Det gælder uran i Kvanefjeld, zirkonium i Kangerluarsuk (Kringlerne), niob og tantal ved Motzfeldt Sø, og guld mineraliseringer har været undersøgt flere steder, se Fig. 5. Det hidtil mest lovende guldfund ved Nalunaq (Kirkespirdalen) er i øjeblikket i en prøvebrydningsfase med henblik på iværksættelse af kommerciel minedrift.

Fig. 5 Forenklet geologisk kort over Sydgrønland med beliggenhed af vigtige mineralforekomster. Store dele af Sydgrønland blev dannet gennem bjergkædefoldninger, aflejring af sedimenter og indtrængen af magmaer under den ketilidiske periode. Forskellige typer af bjergarter dominerer i de viste zoner. De viste steder med mineralforekomster er: A: Nuuluk (guld); B: Josva mine (kobber); C: Niaqornaarsuk (guld); D: Puissattaq (uran); E: Nalunaq (guld); F: Kangerluluk (guld); G: Illorsuit (uran); H: Amitsoq (platin); I: Stendalen (titan); J: Amitsoq (grafit); K: Kvanefjeld (uran); L: Motzfeldt Sø (niob, tantal); M: Kringlerne (zirkonium); N: Appat (zirkonium, niobium, yttrium); O: Ivittut (kryolit); P: Tupersuatsiaat (sodalit).

Mange af forekomsterne (kobber, grafit, jern) er blevet fundet fordi de er synlige. Kobberholdige mineraler giver irgrønne forvitringsfarver, mens grafit og jernforekomster afsløres af rustzoner (Fig. 6). Uran og thorium mineraler er svære at kende, men udsender gamma stråling og kan findes ved hjælp af specielle måleinstrumenter (Fig. 7), mens ædelmetaller (guld, sølv, platin) og mange sjældne metaller, der normalt ikke er synlige, kun kan findes ved analyse af indsamlede prøver. Den kommercielle prospektering (mineralefterforskning) er afhængig af den øjeblikkelige markedssituation og er derfor rettet mod bestemte mineraler eller metaller på givne tidspunkter. Den er i sagens natur usystematisk og mange områder i Sydgrønland har da også kun været genstand for sporadisk prospektering. Det bedste grundlag at vurdere det samlede mineralpotentiale på er derfor de data der stammer fra målinger og kemiske analyser for så stort et antal grundstoffer som muligt i systematisk indsamlede prøver fra hele områder.
To angrebsvinkler tages ofte i brug ved vurderingen af mineralpotentialet. Den ene er en opsummering af data, der tyder på at malmdannelse (mineralisering), har fundet sted. Det vil sige en kortlægning af kendte forekomster og lokaliteter, hvor prøver af bæksedimenter eller bjergarter udviser høje indhold af de mineraler og grundstoffer, der er interesse for at udvinde. Den anden baserer sig på ideer om at bestemte typer af mineralforekomster forekommer i bestemte geologiske miljøer. Det gælder derfor om at finde ud af hvilke geologiske miljøer, der har eksisteret i Sydgrønland i løbet af den periode i jordens historie, hvori de geologiske formationer er dannet.

Det er ikke en enkelt opgave, da store dele af Sydgrønland har været igennem bjergkædefoldninger, hvor mange af spor efter de oprindelige dannelsesmiljøer er blevet ødelagt. Erkendelsen af disse kommer således til at afhænge af tolkninger (geologisk modeller) af de geologiske observationer, man kan gøre på de stærkt forstyrrede og omdannede bjergarter, som fjeldene består af i dag.

Fig. 6 Sammenpressede tidligere havaflejringer i den ketilidiske grænsezone. Rustfarvede striber afslører indhold af jernsulfider.

Fig. 7 Undersøgelse af radioaktive mineraler med lup. Apparatet til venstre for geologen måler gammastråling udsendt af mineraler der er rige på uran, thorium eller kalium.

Geologiske modeller og dannelse af mineralforekomster
Sydgrønlands geologiske historie strækker sig tilbage til Arkæisk tid, og de ældste blandt de aldersbestemte bjergarter er ca. 3 milliarder år gamle. Det arkæiske grundfjeld udgør Sydvestgrønland fra Sisimiut og sydover og har sin sydgrænse ved Kobberminebugt. Syd herfor findes den ketilidiske provins hvis geologiske formationer blev dannet i løbet af den første del af proterozoisk tid, samt Gardar provinsen dannet i forbindelse med en senere, langvarig, vulkansk aktiv periode (fig. 8).

Fig. 8 Skematisk oversigt over Sydgrønlands geologiske dannelser med tilhørende vigtigste mineralforekomster.

I det arkæiske grundfjeld er det formationer af grønlige skifre ved navn Tartoq gruppen, der er af størst interesse fra et økonomisk geologisk synspunkt, idet den indeholder båndede jernmalme og guldførende kvartsårer. Skifrene er omdannede basaltiske lavaer og den geologiske model for Tartoq gruppens aflejringsmiljø er et hav med stærk vulkansk aktivitet. På havbunden dannedes udbredte jernformationer som også indeholder lidt guld. En højere koncentration af guld findes i kvartsårer, der tænkes dannet i forbindelse med senere jordskorpebevægelser ved at hedt vand har afsat guld og kvarts i sprækker.

Den ketilidiske provins inddeles i de zoner der vises på fig. 5. I grænsezonen er det arkæiske grundfjeld stærkt påvirket af de jordskorpebevægelser, der fandt sted i den ketilidiske periode. Batholith zonen består næsten udelukkende af store granitiske bjergartskomplekser, og mod sydøst er der to zoner med stærkt foldede sedimentære bjergarter, der er mere eller mindre omdannede på grund af deformationer og store varmepåvirkninger.

Der er ældre geologiske modeller for dannelsen af Sydgrønland, men den seneste og mest velfunderede model for den ketilidiske provins bygger på observationer og aldersbestemmelser foretaget i løbet af SUPRASYD projektet. Den udsiger, at bjergarterne er dannet som følge af at en oceanisk plade stødte ind mod og skubbede sig derefter ned under det arkæiske kontinent.

I en sådan situation skabes der en række af vulkaner, en vulkansk øbue, hvis vulkaner fodres fra dybereliggende magmakamre. Det var sådanne magmaer der ved størkning blev til de store granitlegemer i Batholith zonen. Vulkanerne blev efterhånden nedbrudt ved erosion og nedbrydningsmaterialet aflejredes i havet sydøst for øbuen. På nordvestsiden af øbuen, dvs. mellem øbuen og kontinentet var der et mindre hav (ikke ulig farvandet mellem Japan og Kina), hvori der blev aflejret nedbrydningsmateriale både fra kontinentet og øbuen, men også store mængder lavaer fra undersøiske vulkaner. På grund af den oceaniske plades fortsatte bevægelse ind mod kontinentet blev øbuen og havaflejringerne på begge sider presset op i en bjergkæde. Som et sidste trin i den ketilidiske periode trængte granitiske magmaer ind i bjergkæden og størknede under dannelse af såkaldte rapakivi granitter. Bjergkæden blev nedbrudt og granitkomplekserne hævedes op til overfladen i løbet af de 400 millioner år der gik inden de næste jordskorpebegivenheder fandt sted.

I den ketilidiske periode dannedes kobbermalmen i Kobberminebugten og guldforekomsterne i den sydøstlige del af Sydgrønland. I begge tilfælde er der tale om malmførende årer, dannet ved afsætning af metaller i sprækkezoner på omtrent samme måde som guldårerne i Tartoq bjergarterne. Ved Illorsuit er der en mindre forekomst af det uranrige mineral uraninit, som formentlig er dannet allerede under aflejringen af sedimenterne.

Formationerne i Gardar provinsen har ikke været udsat for bjergkædefoldninger og det er forholdsvis let at se at det geologiske miljø, der herskede i Gardar perioden bestod i opsprækninger af jordskorpen med tilhørende vulkansk aktivitet. På overfladen dannedes store gravsænkninger hvori aflejredes sedimenter og vulkansk materiale, og fra stor dybde under jordskorpen banede magmaer sig vej, indtil de fandt plads i store kamre nogle få kilometer under den daværende overflade, hvor de størknede. Dele af magmaet trængte op i sprækker og dannede store gangsystemer.

Mineralogisk og kemisk er Gardar provinsens magmabjergarter meget forskellige fra dem der dannedes under den ketilidiske periode. Gardar bjergarterne er meget rige på alkalimetaller (natrium og kalium) og fluorholdige mineraler. Visse bjergarter er desuden særlig rige på uran, thorium og metaller som zirkonium, niob, tantal og yttrium. De har derfor tiltrukket sig stor interesse fra et økonomisk synspunkt og flere forekomster er grundigt undersøgte med brydning for øje (fig. 9). I Ivittuut fandtes det fluorrige mineral kryolit i så stor koncentration at det kunne bære minedrift fra 1856 til 1987, mens de øvrige forekomster vist på fig. 5 (L, M, N, P) endnu afventer at ændringer i markedssituationen skal gøre minedrift økonomisk rentabel. Den største uranforekomst ligger i Kvanefjeld (K), men lødigheden er lav og uranen er svær at udvinde. I Gardar provinsens system af sprækker afsattes under Gardar perioden tynde årer af højlødig uranmalm. Hidtil er der ikke fundet store malmmængder, selv ikke i den rigeste forekomst, der ligger øst for Kringlerne (D).

Langt senere, i Mesozoisk tid, for omtent 200 millioner år siden, fandt fornyede, men meget begrænsede jordskorpeprocesser sted i Sydgrønland i forbindelse med, at Grønland begyndte at løsrive sig fra Canada. I det arkæiske grundfjeld dannedes tynde sprækker som fyldtes med magma. Disse vulkanske gange er for små til at blive vist på det geologiske kort i Fig. 5, men nogle af dem er vigtige fra et økonomisk synspunkt idet de indeholder bjergarten kimberlit, der kan være diamantførende. De fleste kimberlitgange forekommer ved Pyramidefjeld.

Fig. 9 Boring i zirkonium (-niob-yttrium) malm ved Appat, forekomst "N" på kortet fig. 5. I baggrunden den nordlige del af Ilímaussaq intrusionen, en af Gardar periodens store magmakomplekser.

Guldpotentialet
Fig. 10 viser et eksempel på et kort over et malmpotentiale, hvor alle informationer, der tyder på eksistensen af guldmineraliseringer er samlet. Mange af de kendte guldforekomster rundt omkring i verden findes i bjergarter, der er karakteriseret ved at have høje indhold af grundstofferne arsen (As) og antimon (Sb). Derfor anses områder med høje koncentrationer af disse to grundstoffer i bæksedimenter for at være gunstige for gulmineraliseringer.

De indsamlede data og observationer viser at guldmineraliseringer findes inden for geologiske enheder, der udviser høje koncentrationer af arsen. De geologiske modeller sammenholdt med de fundne guldmineraliseringer sandsynliggør at guldet er blevet udludet fra sedimenterne og afsat i sprækker i bevægelseszoner. Sådanne processer finder sted omkring opstigende granitmagmaer. Det viser, at der er et potentiale for guldforekomster i arsenprovinserne, hvor disse intruderes af granitmagmaer i nærheden af bevægelseszoner. Forhøjede indhold af guld og antimon i bæksedimenter eller tungmineralfraktionen af bæksedimenter er tegn på at den proces, der kunne danne guldmineraliseringer, rent faktisk har fundet sted. Områder der er helt sorte på kortet figur 10 betyder, at der er sammenfald af høje værdier for guld, arsen og antimon, og dette anses for at være særligt gunstigt. De sammenstillede data tyder på at der er mulighed for at finde flere forekomster end de allerede kendte omkring Sermiligaarsuk Fjord i nord, omkring Nanortalik, omkring mundingen af Lindenow Fjord og ved Danell Fjord. Der skal nærmere undersøgelser til for at se om mængden af afsat guld er økonomisk interessant.

Fig. 10 Guldpotentialet i Sydgrønland. Kortet indeholder alle informationer, der tyder på guldforekomster. Områder hvor høje indhold af arsen (As), antimon (Sb) og guld (Au) i bæksedimenter optræder samtidigt opfattes som særligt gunstige for dannelse af guldmineraliseringer. De er sorte på kortet og findes øst for Nanortalik, ved Lindenow Fjord og ved Danell Fjord. Desuden vises hvor der er fundet guld i tungmineralkoncentrater og i bjergartsprøver. Koncentrationer angives som ppm = parts per million (svarer til gram per ton) eller ppb = parts per billion (svarer til milligram per ton).

Sydgrønlands samlede mineralpotentiale
Ved anvendelse af viden om de geologiske miljøer og processer sammen med de digitale data vi har til rådighed, på samme måde som i eksemplet ovenfor, kan det udledes, at der i Sydgrønland udover guld er muligheder for at finde forekomster indeholdende, uran, thorium, tantal, zirkonium, hafnium, niob, yttrium, sjældne jordarters metaller, lithium, beryllium, fluor, titan, nikkel, zink, platin, palladium, fosfor og diamanter. Hvis der i fremtiden skulle blive et marked for de ovennævnte eller andre grundstoffer som bæksedimenterne eller
bjergartsprøverne er analyserede for, vil CD-ROM'ens datasæt kunne bruges til at sige noget om muligheden for forekomster af det pågældende stof i Sydgrønland.

Fremtidige CD-ROM udgivelser
Erfaring fra Sydgrønland indgår allerede i udformningen af nye indsatsområder i Vestgrønland fra 66° til 70°15' nordlig bredde. Opbygningen og kvalitetskontrollen er påbegyndt og vil formodentlig i det store og hele være afsluttet i løbet af den første halvdel af 2001, altså før feltsæsonen i 2001; især fordi de seneste års aktiviteter i dele af dette område allerede er på digital form, i modsætning til Sydgrønland, som på mange måder har været et af de 'vanskeligste' områder i Grønland som følge af de omfattende aktiviteter før "digitalalderen".

Denne udvikling gør det muligt i fremtiden at bringe de digitale data med i felten og supplere med nye digitale data efterhånden som de indsamles i felten.