Pesticidanvendelse i landbruget

Indhold

1. Sammendrag.........................................................................................................................................4

2. Indledning.............................................................................................................................................6

3. Vurderinger...........................................................................................................................................7

4. Beskrivelse af de anvendte datakilder.............................................................................................10

4.1 Overvågningsprogrammet.............................................................................................................10
4.2 Grundvandsovervågning (GRUMO)..............................................................................................10
4.3 Vandværksboringer (BK)...............................................................................................................10
4.4 Andre Analyser / Andre Boringer.................................................................................................. 11
4.5 Hvad repræsenterer fund af pesticider i BK og GRUMO/LOOP...................................................11

5. Antal analyserede stoffer og antal stoffer med fund......................................................................12

5.1 GRUMO.........................................................................................................................................12
5.2 LOOP.............................................................................................................................................14
5.3 BK, Andre Analyser og små private vandforsyningsanlæg...........................................................16

6. Udvikling i fundhyppighed pr. år......................................................................................................17

6.1 GRUMO.........................................................................................................................................17
6.2 LOOP.............................................................................................................................................20
6.3 Vandværkernes boringskontrol, andre analyser og små vandværker..........................................23

7. Fund mod dybde................................................................................................................................ 27

7.1 Grundvandsovervågning 1998 - 2003...........................................................................................27
7.2 GRUMO, godkendte og forbudte stoffer....................................................................................... 28
7.3 Vandværkernes boringskontrol, Andre analyser og Små vandværker.........................................30

8. Genfinding af stoffer i indtag fra GRUMO og LOOP.......................................................................35

9. Beskrivelse af mechlorprop og dichlorprop................................................................................... 38

10. Bilag ..................................................................................................................................................42

10.1 Bilag 1. Grundvandsovervågning 1993 2003...........................................................................42
10.2 Bilag 2. LOOP 1993 2003.......................................................................................................44
10.3 Bilag 3. Stofliste for godkendte/forbudte stoffer..........................................................................46
10.4Bilag 4. Vandværkernes Boringskontrol 1993-2003....................................................................48
10.5 Bilag 5. Andre Analyser 1993-2003............................................................................................ 50
10.6 Bilag 6. Små vandforsyninger, stoffer med fund.........................................................................52
10.7 Bilag 7. Antal analyser pr indtag i LOOP.................................................................................... 53

11. Anvendt litteratur............................................................................................................................. 55

G E U S

1. Sammendrag

Forbudte / godkendte pesticider
Der er gennemført en undersøgelse af forbudte og godkendte pesticiders forekomst i dansk grund-
vand. De godkendte stoffer er pesticider eller nedbrydningsprodukter fra stoffer, der i 2003 var god-
kendt til brug i landbruget. Forbudte stoffer er pesticider eller nedbrydningsprodukter fra disse, som
ikke længere anvendes i Danmark eller stoffer som anvendes af andre erhverv, f.eks. anvendelser i
skovbrug og gartneri.

Analyseprogrammernes størrelse
Analyseprogrammernes størrelse betyder en rolle for, hvor mange stoffer der opdages i grundvandet
Jo flere stoffer der analyseres for, jo flere opdages der. Der er dog en klar tendens til, at når antallet af
analyserede stoffer udvides til mere end 50 stoffer stiger antallet af fundne stoffer ikke tilsvarende. Det-
te skyldes, at det nationale overvågningsprogram, der omfatter ca. 50 stoffer, er sammensat med de
stoffer, man kan forvente at finde mest hyppigt. Desuden spiller det en rolle, at en række af stofferne
kun sjældent findes i grundvandet, at stofferne ikke findes i de samme boringer over en længere perio-
de, og at en del stoffer kun er analyseret få gange. Udvider man analyseprogrammet med sådanne
stoffer vil det ikke give anledning til nogen særlig stigning i antallet af fund.

Fund af pesticider gennem tid
Gennemgås udviklingen i fundhyppighed (hvor mange gange man finder et bestemt stof) pr. år i
grundvandsovervågningen ses, at der i 2003 blev fundet ca. dobbelt så mange forbudte stoffer i
grundvandet sammenlignet med de godkendte. Da grundvandets alder ofte er stor vil de sidste 10 års
regulering af både godkendte og forbudte stoffer ikke kunne forventes at slå igennem på de stoffer, der
i dag findes, og reguleringen i dag vil således først slå igennem på grundvandskvaliteten på længere
sigt.
I vandværksboringer (incl. nedlagte boringer) findes i dag kun et lille antal godkendte stoffer. Sam-
menholdes alle boringer, hvor der i hele undersøgelsesperioden 1991-2003 en eller flere gange er fun-
det pesticider, fås en opgørelse af, hvilke boringer der i hele perioden har været sårbare overfor pesti-
cidforurening. De godkendte stoffer er fundet i 8,3% af de undersøgte boringer i perioden 1991 til 2003,
og 1,7% overskred grænseværdien for drikkevand på 0,1 µg/l. De forbudte stoffer forekom derimod i
langt flere boringer i samme periode i ca. 30%, mens grænseværdien var overskredet i 11,5%. Vur-
deres de godkendte og forbudte stoffers fundhyppighed pr. år, findes en markant forskel. Det ses såle-
des, at det først er ret sent i den samlede undersøgelsesperiode, at de godkendte stoffer findes i borin-
gerne, at de sjældent findes i over 10% af boringerne, samt at overskridelser af grænseværdien sjæl-
dent er større end 2%. De forbudte stoffer forekommer i enkelte år i op til ca. 35% af boringerne og
grænseværdien er overskredet i op til ca. 12% af boringerne. Den store forskel på godkendte og for-
budte stoffer skyldes i overvejende grad, at der er fundet mange boringer med BAM. Til gengæld er der
ikke gennemført særlig mange analyser for nogle af de nedbrydningsprodukter fra de stoffer, der blev
anvendt af landbruget i 2003, og som er fundet relativt hyppigt i grundvandsovervågningen.

Fund i forhold til indtagsdybde
Vurderes fund af pesticider mod dybde i grundvandsovervågningen findes en markant forskel på for-
delingen af godkendte og forbudte stoffer. Mere end 30% af det øverste grundvand har indeholdt for-

G E U S

budte pesticider over grænseværdien, mens grænseværdien er overskredet i samme interval for god-
kendte pesticider i under 10% af de undersøgte indtag. Desuden findes de forbudte stoffer også i dybe-
re niveauer end de godkendte stoffer. Da der i grundvandsovervågningen ofte moniteres ældre grund-
vand vil en regulering af pesticider først slå igennem i grundvandsovervågningen efter en årrække, og
grundvandet vil derfor i en lang årrække fortsat være præget af forbudte pesticider.
Vandværkerne indvinder ofte blandingsvand, der stammer fra forskellig dybde i grundvands-
magasinerne, og indvindingsvandet kan stamme fra et stort opland med mange mulige forurenings-
kilder. Fordelingen af godkendte og forbudte stoffer mod dybde viser, at fundhyppigheden mod dybde
er langt mindre for de godkendte stoffer, end for forbudte stoffer. I intervallet 0 til 10 meter under terræn
er grænseværdien for godkendte stoffer overskredet i 9%, og antallet af overskridelser aftager hurtigt til
under 2%. Under intervallet 40 til 50 meter findes kun få overskridelser. I modsætning hertil er andelen
af boringer med forbudte stoffer stor i de øverste 30 meter af grundvandsmagasinerne, og der er fundet
overskridelser af grænseværdien for drikkevand i næsten hver tredje boring i 0 til 10 meter under ter-
ræn. I samme interval er fundet forbudte pesticider i mere end halvdelen af de undersøgte indtag.
Fundhyppigheden aftager med stigende dybde, men selv i boringer med indtag placeret i intervallet 80
til 100 meter under terræn er der fundet ca. 10% med forbudte pesticider eller nedbrydningsprodukter.
Da Miljøstyrelsen løbende regulerer anvendelsen af stoffer som er godkendte i dag (bl.a. som følge af
den fortsatte testning af godkendte midler i Varslingssystemet for pesticider), vil den fortsatte regule-
ring og allerede revurderede stoffer betyde, at den fremtidige dannelse af grundvand vil blive væsent-
ligt mindre belastet, end det tidligere har været tilfældet.

GEUS vurderer:
At en fortsat revurdering af stoffer som er godkendt i dag (bl.a. med basis i Varslingssystemet) bety-
der, at grundvandskvaliteten om 20 til 30 år vil være væsentligt forbedret.
At selv en lille nedbrydning i grundvandsmagasinerne vil have en effekt på den vandkvalitet, som
vandværkerne i fremtiden skal indvinde.
At hovedparten af de i dag anvendte stoffer formodentlig ikke vil give anledning til en forurening af
grundvandsmagasinerne, der overstiger 0,1µg/l, men også, at der i dag anvendes stoffer, hvor en regu-
lering formodentlig vil ske som følge af testning i Varslingssystemet.
At nogle pesticider formodentlig vil kunne udvaskes pga. lokale forhold eller uheld, men også, at den-
ne forureningsrisiko vil kunne minimeres såfremt KUPA (udpegning af særligt pesticidfølsomme area-
ler) gennemføres på sandede og lerede arealer, og hvis der udarbejdes vejledninger for håndtering af
sprøjteudstyr og pesticider.
At der i Danmark gennemføres en overvågning af grundvand, der er bedre end den der gennemføres i
de fleste andre lande i Europa.

G E U S

2. Indledning

Dansk Planteværn (DP) har bedt Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) om at
udarbejde rapporten "Pesticidanvendelse i landbruget. Godkendte pesticider og disses metabolitters
forekomst i grundvand i Danmark" set i relation til pesticidanvendelse i landbruget og i forlængelse af
afsnittet "Pesticider og nedbrydningsprodukter", der publiceres i GEUS rapport: "Grundvandsovervåg-
ning 2004". Alle søgninger er gennemført med udgangspunkt i Miljøstyrelsens seneste bekæmpelses
middelstatistik, hvor godkendte pesticider (eller metabolitter der stammer fra disse) der anvendes ved
landbrugsmæssig drift er identificeret.

DP og GEUS har aftalt, at rapporten vil indeholde følgende:

En beskrivelse af de anvendte datakilder: GRUMO, LOOP, vandværkernes boringskontrol og even-
tuelt undersøgelsen af de små vandværker.

Fordelingen pr. år af fund mellem stoffer (og deres nedbrydningsprodukter) som er forbudt i dag og
stoffer, som er godkendt og som anvendes i jordbruget p.t. for hele datasættet (tabeller og grafisk
fremstilling), samt samme fordeling opdelt på højtliggende grundvandsmagasiner og dybtliggende
ditto. Boringskontroldata og analyser fra nedlagte vandværker og andre moniteringsboringer bear-
bejdes sammen.

En illustration af udviklingen af fundprocent, som funktion af antallet af stoffer i analysepakken for
GRUMO og LOOP. Hvor stor en del af det øgede antal fund skyldes udvidelse af antal søgte stoffer
og nedbrydningsprodukter, illustreret over perioden fra 1990 til nu. Endvidere en belysning af gen-
findingsprocenten i de enkelte boringer. Da vandværkerne gennemfører analyser med et varieren-
de antal analyseparametre både fra vandværk til vandværk og gennem tid gennemføres denne
søgning ikke for BK datasættet.

En case beskrivelse, med udgangspunkt i et eller flere stoffer (f.eks. mechlorprop, dichlorprop og
MCPA) beskriver år for år, hvad der er fundet for de valgte stoffer: Antal fund i det enkelte år. Antal
fund over 0,1 mikrogram/liter i det enkelte år. Antal boringer undersøgt i det enkelte år. Fordeling
på højtliggende og dybtliggende boringer, (som tabel og som ledsagende grafik).

Rapporten indeholder herudover en vurdering med udgangspunkt i de foreliggende data af følgende
emner:

Hvad er sandsynligheden for at de stoffer, som anvendes i dagens jordbrugserhverv, kan give pro-
blemer i drikkevandet om 20 30 år?

Hvilken betydning har stoffernes nedbrydnings hastighed under pløjelaget og i den mættede zone
for stofferne i relation til risikoen for forurening af grundvandsmagasinerne?

Udgør de midler som er godkendt til anvendelse i dag en risiko for forurening af grundvandet (>
0,1mikrogram/liter)? Vurdering med udgangspunkt i foreliggende data og ovennævnte spørgsmål.

Endelig vil rapporten indeholde en kort vurdering ud fra eksisterende viden af, hvordan disse datakilder
(GRUMO, LOOP, BK og Varslingssystemet) stiller Danmark i forhold til andre europæiske lande med
hensyn til mulighederne for at vurdere grundvandets indhold af pesticider.

G E U S

3. Vurderinger

Dansk Planteværn har bedt GEUS om at vurdere nedenstående spørgsmål

1. Hvad er sandsynligheden for at de stoffer, som anvendes i dagens jordbrugserhverv, kan give pro-

blemer i drikkevandet om 20 30 år?

Fordelingen af forbudte/godkendte stoffer i grundvandsovervågningen viser, at der i dag findes flere
forbudte stoffer end godkendte i grundvandet. I hele perioden blev der fundet godkendte stoffer i ca.
24% af de undersøgte indtag, mens grænseværdien var overskredet i ca. 6%. Forbudte stoffer blev
fundet i ca. 32% af indtagene, mens grænseværdien var overskredet i ca. 12%. For begge grupper af
pesticider gælder, at fundhyppigheden pr år er steget frem til omkring 1998, hvorefter fund hyppighe-
den har været nogenlunde stabil. Fordelingen af fund mod dybde viser at der findes markant flere for-
budte stoffer over grænseværdien 0 til 40 meter under terræn, og at det særligt er i det øverste grund-
vand, at der findes mange pesticider.
I LOOP er der fundet omtrent lige mange godkendte og forbudte stoffer, men andelen af pesticider i
koncentrationer over grænseværdien er lille og fordelingen gennem tid viser, at det formodentlig er de
årlige variationer i klima, anvendelse af pesticider lokalt m.m., som er bestemmende for variation gen-
nem tid.
Vandværkernes boringskontrol, Andre Analyser og Små vandforsyningsanlæg viser et noget andet bil-
lede, og der findes en markant forskel på forekomst af godkendte og forbudte stoffer. De godkendte
stoffer findes over grænseværdien i omkring 2% af de undersøgte boringer i hele perioden og gennem
tid findes ofte under 2% pr år. De forbudte stoffer findes derimod over grænseværdien i 12% af de un-
dersøgte boringer i hele perioden, og gennem tid findes oftest mere end 10% af indtagene over græn-
seværdien pr år (fra 1996 til 2002). Tilsvarende ses en markant forskel på fordelingen af godkendte og
forbudte stoffer mod dybde, hvor mere end 30% af det øverste grundvand (0 til 10 meter under terræn)
gennem hele undersøgelsesperioden har indeholdt et eller flere forbudte pesticider over grænseværdi-
en, mens grænseværdien er overskredet i samme interval for de godkendte stoffer i under 10% af de
undersøgte indtag. Desuden findes de forbudte stoffer også i dybere niveauer end de godkendte stof-
fer. Den markante forskel mellem godkendte og forbudte stoffer viser at fordelingen af metabolitter der
kan stamme fra både godkendte og forbudte stoffer er realistisk, da netop mange af de forbudte stoffer
har været anvendt på befæstede arealer og i byer, hvor mange små vandværker har eller har haft ind-
vindingsboringer placeret.
Da der i grundvandsovervågningen ofte moniteres ældre grundvand vil en regulering af pesticider først
slå igennem i grundvandsovervågningen efter en årrække, og grundvandet vil derfor i en lang årrække
være præget af forbudte pesticider. Tilsvarende indvinder vandværkerne ofte blandingsvand, der stam-
mer fra forskellig dybde i grundvandsmagasinerne og indvindingsvandet kan stamme fra et stort opland
med mange mulige forureningskilder. Denne gennemgang af samtlige moniterings data for forbudte
stoffer og godkendte stoffer (der var solgt til anvendelse i landbruget i 2003) viser, at de godkendte
stoffer i dag forekommer mindre hyppigt i grundvandet end de forbudte stoffer. Da miljøstyrelsen lø-
bende regulerer anvendelsen af i dag godkendte stoffer bl.a. som følge af den fortsatte testning af god-
kendte midler i Varslingssystemet vil den fortsatte regulering og allerede revurderede stoffer betyde, at
den fremtidige dannelse af grundvand vil blive væsentligt mindre belastet end det tidligere har været til-
fældet.
Med hensyn til drikkevandskvaliteten vil det spille en stor en stor rolle, at vandværkerne i dag dels ned-
lægger boringer med fund af pesticider, og at boringerne flyttes fra de bynære områder, hvor særligt

G E U S

bekæmpelses af ukrudt på befæstede arealer har betydet, at mange mindre vandværker har problemer
med nedbrydningsprodukter fra i dag forbudte pesticider.
Den samlede vurdering er derfor, at hvis den fortsatte revurdering fortsættes bl.a. med basis i Vars-
lingssystemet vil grundvandskvaliteten om 20 til 30 år være væsentligt forbedret.

2. Hvilken betydning har stoffernes nedbrydningshastighed under pløjelaget og i den mættede zone

for stofferne i relation til risikoen for forurening af grundvandsmagasinerne?

Mikroorganismer i jorden vil kunne mineralisere mange pesticider til kuldioxid og uorganiske nærings-
salte, mens andre pesticider derimod kan omdannes delvist, hvorved der dannes metabolitter. Fuld-
stændig mineralisering sker typisk ved processer, hvor mikroorganismer udnytter pesticiderne som kul-
stof kilde. En delvis nedbrydning af pesticiderne er ofte resultat af co-metabolske processer, hvor stof-
ferne omsættes samtidig med nedbrydningen af en primær kulstof kilde. Forskellige pesticiders sorp-
tion til jord varierer betydeligt og afhænger af de enkelte stoffers fysiske og kemiske egenskaber. For
det enkelte pesticid afhænger sorptionens størrelse af jordens fysiske og kemiske karakteristika. For
mange pesticider vil jordens indhold af organisk stof og ler, samt jordens pH værre bestemmende for
sorptionen. Dette gælder blandt andet for triazinerne og phenoxysyrerne, hvor sorptionen vil værre
større i jorde med et højt indhold af organisk stof. Der er dog meget stor forskel på de enkelte pestici-
ders sorption til forskellige jorde.
Når pesticider anvendes på almindelig dyrkningsjord vil langt den overvejende del af de anvendte pe-
sticider tilbageholdes og nedbrydes i den biologisk aktive rodzone. Resultater fra KUPA viser dog at
der for nogle stoffer vil kunne ske en vis nedbrydning også under rodzonen, og der vil derfor for disse
stoffers vedkommende kunne ske en yderligere nedbrydning under den videre transport gennem
grundvandsmagasinerne. Ofte er nedbrydningshastigheden dog meget langsom, men da transportti-
den mod eller i de primære grundvandsmagasiner kan være endog meget lang, vil selv en mindre om-
sætning betyde, at stofferne omsættes helt eller delvist.
Der er ikke gennemført undersøgelser af omsætning af de fleste pesticider der findes i grundvandet in
situ, dvs. i grundvandsmagasiner med forskellig geokemi. Der mangler derfor viden på dette felt i for-
hold til drikkevandsindvinding i de dybereliggende grundvandsmagasiner. Ud over nedbrydning i selve
grundvandsmagasinerne vil eventuelle pulser af pesticider udvasket fra f.eks. marker eller befæstede
arealer med tiden blive fortyndet pga. lange transportveje. Samlet vurderedes at selv en lille nedbryd-
ning i grundvandsmagasinerne vil have en effekt på den vandkvalitet som vandværkerne i fremtiden
skal indvinde.

3. Udgør de midler som er godkendt til anvendelse i dag en risiko for forurening af grundvandet, (>

0,1mikrogram/liter)?

Fortsættes undersøgelserne i varslingssystemet, hvor i dag godkendte pesticider testes ved regelret
brug, vil den fremtidige risiko for forurening blive nedsat væsentligt. Imidlertid har undersøgelsen af pe-
sticidfølsomme områder (KUPA - sand) vist, at der i Danmark findes en række sandede arealer, der er
særligt følsomme overfor anvendelse af pesticider(mere følsomme end Varslingssystemets marker).
Forudsættes at der gennemføres særlige foranstaltninger i disse områder og reguleres de i dag god-
kendte stoffer i takt med testning i Varslingssystemet vil den fremtidige regelrette brug af pesticider
ikke udgøre en risiko for forurening af grundvandet i koncentrationer der er større end 0,1 µg/l.
En række af de stoffer der anvendes i dag findes kun sjældent i dybereliggende grundvand og stoffer-
ne er ikke fundet udvaskelige ved undersøgelse i varslingssystemet. På den anden side anvendes der i
dag også stoffer, hvor særligt deres metabolitter kan genfindes i højtliggende grundvand/drænvand.

G E U S

Nogle af disse stoffer bindes også kraftigt til sedimenterne og der er risiko for at disse stoffer efterhån-
den ophobes i de øvre jordlag. Det er sandsynligt at disse stoffer fastholdes og formodentlig med tiden
nedbrydes, men der er kun lille viden på dette område. Erfaringer fra i dag forbudte stoffer viser, at selv
efter mange år kan disse erkendes i LOOP, der overvåger ungt grundvand og disse stoffer må derfor
langsomt blive frigivet fra rodzonen eller lagene umiddelbart under disse.
Den samlede vurdering er derfor, at hovedparten af de i dag anvendte stoffer formodentlig ikke vil give
anledning en forurening af grundvandsmagasinerne der overstiger 0,1µg/l, men også at der i dag
anvendes nogle stoffer, hvor en regulering formodentlig vil ske som følge af testning i Varslingssyste-
met. Nogle pesticider vil formodentlig også kunne udvaskes pga. lokale forhold eller uheld, men så-
fremt KUPA implementeres i både sandede og lerede arealer, og hvis der udarbejdes vejledninger for
håndtering af sprøjteudstyr og pesticider, vil også denne forureningsrisiko kunne minimeres.

Sammenligning med andre udenlandske anlyseprogrammer
GEUS har gennemført en undersøgelse af forekomst af pesticider i udenlandsk grundvand,
" Brüsch W. og G. Felding, 2000: Pesticider i dansk og udenlandsk grundvand. "State of the art"
projekt. GEUS Rapport nr. 105". Rapporten viser, at der i Skandinavien ikke gennemføres monitering
af grundvandet der kan sammenlignes med det danske grundvandsovervågningssystem. I både
Sverige og Norge moniteres et relativt begrænset antal boringer, men til gengæld er overvågningen af
vandløb større, hvilket skyldes at både Sverige og Norge også indvinder store mængder
overfladevand.
I f.eks. Tyskland stammer mere end 70% af drikkevandet fra grundvand. Ansvaret for kontrol og moni-
tering ligger hos de enkelte delstater, som selv financierer og bestemmer omfanget af eventuelle over-
vågningsprogrammer. Der foreligger ikke et landsdækkende grundvandsovervågningsprogram som i
Danmark. Som i Danmark er EU grænseværdierne indarbejdet i den tyske lovgivning, og vandværker-
ne har ansvaret for, at disse grænseværdier overholdes.
I England har Drinking Water Inspectorate (dwi) ansvaret for at sammenstille oplysninger om drikke-
vandets sammensætning, herunder indhold af pesticider. På dwi's hjemmeside, august 2000, nævnes,
at der ikke er de store problemer med pesticider i engelsk drikke- eller grundvand, og at der kun er de-
tekteret få tilfælde af overskridelser m.h.t. pesticider. Ved søgning efter relevante baggrundsdata var
det ikke muligt at komme i kontakt med egentlige databaser. I andre kilder beskrives en række fund af
pesticider i grund og drikkevand, hvor kun fund over grænseværdien for drikkevand på 0,1 µg/l er med-
taget.
Det nationale moniteringsprogram i Østrig kan, som det eneste i Europa, sammenlignes med det dan-
ske grundvandsovervågningsprogram. Moniteringsprogrammet er startet i 1994 og omfattede i 2000, 4
årlige analyserunder med vandprøver udtaget fra ca. 2.000 prøvetagningssteder i grundvand og ca.
250 i floder. 1800 af prøvetagningsstederne i grundvand er placeret i porøse (sandede/grusede) grund-
vandsmagasiner, mens ca. 250 er kilder i karst områder (kalk) og i opsprækkede grundfjeldsmagasi-
ner. Der prøvetages 4 gange årligt i magasiner, hvor der er detekteret pesticider, mens analysefrekven-
sen er reduceret til 1-2 gange årligt i magasiner uden forurening.
Det vurderes, at der i Danmark gennemføres en grundvandsovervågning der kan sammenlignes med
den østrigske grundvandsmonitering. Det danske Varslingssystem, der moniterer udvaskning af pesti-
cider under rodzonen på udvalgte testmarker, er dog unikt, og kombineret med resultaterne fra grund-
vandsovervågning og vandværkernes boringskontrol er udgangspunktet for at vurdere grundvandets
pesticider i grundvandet og eventuelt at regulere udvaskelige pesticider mindst lige så god, eller bedre,
end i andre lande i Europa.

G E U S

4. Beskrivelse af de anvendte datakilder

4.1 Overvågningsprogrammet

Den landsdækkende grundvandsovervågning blev iværksat i 1987 med det hovedformål at registrere
grundvandets belastning med kvælstof og fosfor samt at vurdere virkningerne af ændringer i nærings-
stof belastningen. Grundvandsovervågningen følger udviklingen i grundvandsressourcens kvalitet og
størrelse for også i fremtiden at kunne sikre Danmarks befolkning drikkevand af god kvalitet.

4.2 Grundvandsovervågning (GRUMO)

Der er etableret 70 grundvandsovervågningsområder, hver udbygget med ca. 17 overvågningsindtag.
Indtagene er fordelt i hoved grundvandsmagasinet (primære magasiner) med en overvejende horison-
tal strømning (liniemoniterende boringer), i øvre sekundære grundvandsmagasiner med en nedadgå-
ende strømning (punktmoniterende boringer) og én indvindingsboring. Indvinding af grundvand fra den
volumenmoniterende boring definerer oplandet som moniteres. Grundvandsovervågningen gennem-
føres hvert år i et fast net af indtag omfattede i NOVA 2003 perioden i alt ca. 1.050 indtag, der er egne-
de til analyse for grundvandets hovedbestanddele. Heraf er ca. 1000 indtag egnede til analyse for spe-
cielle parameter som uorganiske sporstoffer, pesticider og andre organiske mikroforureninger. Grund-
vandsovervågningen omfatter også indtag i grundvandet i de fem landovervågningsoplande ( LOOP
hvor bl.a. kvaliteten af det helt nydannede grundvand overvåges i indtag som ligger 1-10 meter under
terræn.

4.3 Vandværksboringer (BK)

I Miljøministeriets bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg er der siden
1989 stillet krav om overvågning af det grundvand, der indvindes fra vandværkernes boringer
boringskontrol. Analyse hyppigheden afhænger af den producerede vandmængde på vandværket.
Vandforsyningsanlæg under 3.000 m

kontrolleres ikke, boringer til anlæg mellem 3.000 og 35.000 m

kontrolleres hvert 5. år, for anlæg mellem 35.000 og 1.500.00 hvert 4. år, og for anlæg der er større,
kontrolleres boringerne hvert 3. år. Boringskontrol vil over tid blive udført i et skiftende antal boringer,
idet vandforsyningsboringer af forskellige årsager, så som tekniske problemer, forureninger m.v., udgår
af vandindvindingen, som typisk flyttes til andre nyere eller uforurenede boringer. Desuden vil de større
vandværker ofte analysere for et større antal analyseparametre.

G E U S

4.4 Andre Analyser / Andre Boringer

'Andre Analyser' omfatter nedlagte vandværksboringer og f.eks. markvandingsboringer, vand-
værkernes overvågningsboringer, afværgeboringer samt boringer gennemført i forbindelse med
forureningsundersøgelser. Når vandværkerne ophører med indvinding af råvand fra
indvindingsboringer som følge af fund af f.eks. pesticider, nedbrydningsprodukter, overføres
boringerne til gruppen 'Andre boringer'. Desuden indeholder gruppen også resultaterne fra en
undersøgelse af 628 små private vandforsyningsanlæg, som indvinder grundvand fra højtliggende
grundvandsmagasiner. Der findes i Danmark ca. 70.000 private husstande, der forsynes med
drikkevand fra disse små private indvindingsboringer eller gravede vandforsyningsbrønde. Langt
hovedparten af disse vandforsyningsanlæg leverer drikkevand til enkelte husstande. Et
samarbejdsprojekt (Viborg Amt, Storstrøms Amt, Københavns Amt, Sønderjyllands Amt, GEUS og
Miljøstyrelsen) har undersøgt forekomst af bl.a. pesticider, nedbrydningsprodukter og bakterier i disse
628 små private vandforsyningsanlæg. Anlæggene anses for at være repræsentative på landsplan,
med hensyn til geologi, grundvandsmagasiner mm. En tredjedel af de 628 anlæg indvinder drikkevand
fra gravede brønde, en tredjedel fra boringer, mens ca. 25% af anlæggene indvinder vand fra boringer
sat i bunden af en ældre gravet brønd. Det undersøgte drikkevand stammer generelt fra højtliggende
grundvandsmagasiner der er sårbare overfor forurening ved nedsivning fra f.eks. marker,
gårdspladser, vejanlæg eller ved nedsivning ved dårligt konstruerede eller vedligeholdte anlæg. Samlet
set blev der fundet overskridelser af grænseværdier for pesticider, nedbrydningsprodukter, nitrat og
bakterielle parametre i ca. 70 % af de 628 drikkevandsanlæg. Andre undersøgelser af højtliggende
grundvand, (vandværkernes boringskontrol, grundvandsovervågningen), viser samme tendens, selv
om antal af stoffer og de målte koncentrationer er mindre.

4.5 Hvad repræsenterer fund af pesticider i BK og GRUMO/LOOP

Når der udtages vandprøver fra grundvandsovervågningsfiltre udtages der kun små mængder grund-
vand, og de analyserede vandprøver repræsenterer derfor kemien i et bestemt punkt i grundvandsma-
gasinerne til en bestemt tid. Dette er ikke tilfældet for vandværksboringer, hvorfra der indvindes store
vandmængder. Ved vandværkernes råvandkontrol udtages vandprøverne fra boringer i drift og disse
vandprøver repræsenterer derfor blandingsvand, der kan stamme fra store oplande.
Findes der f.eks. pesticider eller nedbrydningsprodukter i vandprøver udtaget fra vandværksboringer
der indvinder store vandmængder, betyder disse fund derfor enten at store dele af grundvandsmagasi-
nerne er forurenet, eller at pesticiderne stammer fra kilder der har så høje koncentrationer, at stofferne
kan genfindes i indvindingsvandet. Disse kilder kan f.eks. være intensivt behandlede arealer eller
egentlige punktkilder. Anvendelse af pesticider på befæstede arealer (intensiv fladebelastning) nær
boringerne kan også betyde, at disse pesticider kan genfindes i indvindingsboringerne. Findes der der-
imod pesticider i overvågningsboringer,(GRUMO +LOOP) vil disse ofte forekomme som pulser, og fun-
dene kan derfor repræsentere egentlig fladebelastning dannet ved udvaskning fra anvendelse i f.eks.
jord- og skovbrug. Da grundvandet ofte er af ældre dato (op til eller mere end 50 år) og da transportvej-
en kan være lang fra det areal, hvor pesticiderne blev anvendt, til det indtag der prøvetages er det ikke
muligt at relatere fund i grundvandsovervågningen til de arealer, hvor pesticiderne blev anvendt.

G E U S

5. Antal analyserede stoffer og antal stoffer med fund

Der er i GEUS databaser for alle analyseprogrammer oplysninger om 223 analyserede pesticider i
grundvand. Af disse er der detekteret 73, og ud af disse er der fundet 51 stoffer med overskridelse af
grænseværdien for drikkevand.

5.1 GRUMO

Der er i perioden 1990 til 2003 analyseret for 129 forskellige pesticider og metabolitter i grund-
vandsovervågningen (GRUMO), hvoraf de 47 dog er analyseret mindre end 50 gange pr stof.
Der er fundet 52 stoffer i grundvandsprøver udtaget fra GRUMO, og af disse er 19 stoffer er fundet un-
der 5 gange.
Grænseværdien for drikkevand på 0,1 µg/l var overskredet for 30 pesticider eller metabolitter, og ud af
disse 30 blev 16 stoffer fundet under 5 gange i koncentrationer, der overstiger grænseværdien på 0,1
µg/l for drikkevand.

Tabel 1 viser antallet af stoffer, der er analyseret pr år i GRUMO og antallet af fundne stoffer. Da man-
ge af stofferne kun er analyseret få gange er der under bemærkninger i tabellen nævnt, hvor mange
stoffer der er analyseret under henholdsvis 10 og 25 gange pr år og tilsvarende hvor mange stoffer der
er fundet under 5 gange pr år.

GRUMO

Pesticider / metabolitter

Bemærkning

år

antal

analyseret

antal

fundet

antal

0,1 µg/l

analyser

fund

fund> =0,1 µg/l

1990

0 stoffer <10 analyser

4 stoffer <5 fund

5 stoffer <5 ogr

1991

0 stoffer <10 analyser

4 stoffer <5 fund

3 stoffer <5 ogr

1992

0 stoffer <10 analyser

5 stoffer <5 fund

2 stoffer <5 ogr

1993

1 stof <10 analyser

2 stoffer <5 fund

4 stoffer <5 ogr

1994

5 stoffer <10 analyser

3 stoffer <5 fund

3 stoffer <5 ogr

1995

16 stoffer <10 analyser 5 stoffer <5 fund

11 stoffer <5 ogr

1996

50 stoffer <25 analyser 7 stoffer <5 fund

2 stoffer <5 ogr

1997

19 stoffer <25 analyser 6 stoffer <5 fund

5 stoffer <5 ogr

1998

7 stoffer <25 analyser

15 stoffer <5 fund 10 stoffer <5 ogr

1999

9 stoffer <25 analyser

16 stoffer <5 fund 9 stoffer <5 ogr

2000

5 stoffer <25 analyser

21 stoffer <5 fund 14 stoffer <5 ogr

2001

6 stoffer <25 analyser

15 stoffer <5 fund 11 stoffer <5 ogr

2002

3 stoffer <25 analyser

8 stoffer <5 fund

12 stoffer <5 ogr

2003

2 stoffer <25 analyser

11 stoffer <5 fund 10 stoffer <5 ogr

Tabel 1 antal stoffer analyseret i grundvandsovervågningsprogrammet GRUMO i perioden 1990 til
2003. Antal stoffer fundet over grænseværdien er en delmængde af antal stoffer fundet.

G E U S

Vurderes antal analyserede stoffer mod antal fundne stoffer, figur 1, ses at antallet af fundne stoffer
generelt afhænger af analyseprogrammets størrelse, når der analyseres for under 50 pesticider eller
metabolitter pr år, mens billedet bliver mere uklart ved større analyseprogrammer. Dette skyldes
formodentlig at en række af stofferne kun detekteres sjældent i grundvandet, at stofferne ikke findes i
de samme boreringer over en længere periode og at en række af stofferne kun er analyseret få gange.
Korrigeres for de stoffer som er fundet under 5 gange for de to grupper "antal stoffer fundet" og "antal
stoffer funder over grænseværdien", figur 2, findes en bedre overensstemmelse mellem analyse-
programmernes størrelse og antallet af fundne stoffer.

Figur 1

GRUMO. Antal detekterede pesticider og metabolitter mod analyseprogrammets størrelse. Fi-

guren er sammensat ud fra data fra tabel 1, og stoffer som kun er detekteret få gange er medtaget.

Figur 2

GRUMO. Antal detekterede pesticider og metabolitter mod analyseprogrammets størrelse.

Der er kun medtaget stoffer der er analyseret mere end 25 gange pr år, stoffer med mere end 5 fund pr
år og stoffer med mer end 5 fund

0,1 µg/l.

G E U S

100

antal analyserede stoffer

a
n

t
a

l

s
t
o

f
f
e
r

m

f
u

antal stoffer detekteret

stoffer med fund> =0,1µg/l

antal stoffer analyseret mere end 10 / 25 gange

a
n

t
a
l

s
t
o

f
f
e
r

m

e
d

e
r
e

e
n

5
u

antal stoffer detekteret

stoffer med fund> =0,1µg/l

Analyseprogrammets størrelse og sammensætningen af stoffer har dog varieret gennem undersø-
gelsesperioden, hvor analyseprogrammet i den første periode indehold ca. 8 stoffer. I takt med at
programmet blev udvidet og ændret blev programmet også målrettet, således at de stoffer der ikke blev
fundet, eller kun blev fundet få gange, blev udeladt, samtidig med at særlig antallet af metabolitter blev
udvidet. Ud over de stoffer der indgår i GRUMO, analyserede nogle amter også enkelte vandprøver for
et større antal stoffer.

5.2 LOOP

I landovervågningen (LOOP) er der analyseret 89 forskellige pesticider og metabolitter, hvor 18 stoffer
dog er analysere mindre end 50 gange.
Der er i LOOP fundet 38 stoffer i grundvandsprøverne i hele perioden, og 17 af disse er fundet mindre
end 5 gange. Der er fundet 18 stoffer med overskridelse af grænseværdien for drikkevand hvoraf de 11
er fundet under 5 gange.

Figur 3

LOOP. Antal stoffer analyseret mod antal stoffer fundet. Figuren bygger på antallet af analy-

ser pr år og antal fundne stoffer pr år. Se også tabel 2

Undersøges antallet af fund mod antallet af analyserede stoffer i LOOP, figur 3 og tabel 2, findes at an-
tallet af stoffer detekteret i det højtliggende grundvand under LOOP markerne generelt stiger, men
også at spredningen er meget stor. Denne tendens fremgår også, når de stoffer som kun er analyseret
få gange , og stoffer som ikke er detekteret mere end 5 gange, udelades.
Dette er ikke overraskede, da det i de enkelte år vil være lokale klimatiske forhold, afgrødevalg, dyrk-
ningsmæssige variationer og valg af sprøjtemidler som vil have afgørende betydning for om stofferne
er blevet udvasket.
Generelt er der fundet et beskedent antal stoffer med overskridelser af grænseværdien for drikkevand.

G E U S

antal stoffer analyseret

t
a

l

s

t
o

f
f
e

r

m

f
u

stoffer detekteret

stoffer> =0,1µg/l

LOOP pesticider/metabolitter

bemærkning

år

antal
analyseret

antal
fundet

antal

0,1
µg/l

analyser

fund

0,1 µg/l

1990

0 30 vandprøver analyseret

1991

0 -

1992

0 -

1993

0 -

1994

2 -

8 stoffer <5 fund

2 stoffer <5 ogr

1995

3 9 stoffer <25 analyser

7 stoffer <5 fund

3 stoffer <5 ogr

1996

2 22 stoffer <25 analyser

9 stoffer <5 fund

2 stoffer <5 ogr

1997

3 39 stoffer <25 analyser

9 stoffer <5 fund

3 stoffer <5 ogr

1998

7 2 stoffer <25 analyser

6 stoffer <5 fund

7 stoffer <5 ogr

1999

13 5 stoffer <25 analyser

13 stoffer <5 fund 10 stoffer <5 ogr

2000

5 1 stoffer <25 analyser

6 stoffer <5 fund

5 stoffer <5 ogr

2001

2 1 stoffer <25 analyser

9 stoffer <5 fund

2 stoffer <5 ogr

2002

9 1 stoffer <25 analyser

15 stoffer <5 fund 7 stoffer <5 ogr

2003

5 -

11 stoffer <5 fund 5 stoffer <5 ogr

Tabel 2 LOOP. Antal stoffer analyseret pr år og antal stoffer fundet pr år. Under bemærkninger er an-
ført når der er gennemført under 25 analyser for de enkelte stoffer. Ogr fund over grænseværdi.

Figur 4

LOOP. Antal stoffer analyseret mere end 25 gange pr år mod antal stoffer fundet mere end 5

gange pr år.

G E U S

antal stoffer analyseret mere end 25 gange

a
n

t
a
l

s
t
o

f
f
e
r

m

e
d

e
r
e

e
n

5

f
u

antal stoffer fundet

stoffer over grænseværdi

5.3 BK, Andre Analyser og små private vandforsyningsanlæg

Vandværkerne analyserer ved råvandskontrollen for et varierende antal stoffer. Når der findes pestici-
der eller metabolitter nedlægges boringerne ofte, og disse nedlagte vandværksboringer overføres til
GEUS database "Andre Analyser" (AA).
Desuden er der ved en særlig monitering undersøgt 628 små vandforsyningsanlæg der forsyner enkel-
te husstande. Analyseresultater fra denne undersøgelse (SV) er i grundvandsovervågningssammen-
hæng placeret i gruppen "Andre Analyser".
De tre datagrupper (BK, AA, SV) er i denne rapport behandlet samlet for at give et indtryk af i hvilket
omfang vandindvindingen gennem tid har været præget af pesticider. I gruppen andre analyser indgår
også et mindre antal andre boringer som f.eks. markvandingsboringer og andre undersøgelsesborin-
ger. Det er dog ikke muligt at udskille disse boringer og hele gruppen er derfor medtaget under den vi-
dere databehandling, da gruppen af markvandingsboringer etc. erfaringsmæssigt er lille.
Der er i BK, AA og små private vandforsyningsanlæg analyseret for 222 forskellige pesticider og meta-
bolitter, men 101 af disse stoffer er analyseret mindre end 50 gange. Ud af de 222 stoffer er der fundet
65 forskellige stoffer i grundvandet, men 26 er fundet under 5 gange i hele perioden. Grænseværdien
for drikkevand var overskredet for 44 stoffer men 21 af disse er fundet under 5 gange i hele perioden.

G E U S

6. Udvikling i fundhyppighed pr. år

6.1 GRUMO

I perioden 1998 til 2003 er der en eller flere gange fundet et eller flere stoffer i 437 indtag ud af 1.020
undersøgte svarende til ca. 43%, tabel 3. Grænseværdien for indhold af et pesticid i drikkevand på 0,1
µg/l, er overskredet en eller flere gange i ca. 15% af de undersøgte indtag i samme periode. Andelen
på 43% af indtag svarer til det antal indtag, som gennem perioden 1998 til 2003 har været i berøring
med pesticidholdigt grundvand. Andelen af pesticidpåvirkede indtag var i hele undersøgelsesperioden
1990-2003 af samme størrelsesorden .

Grundvandsovervågning

Analyser

Indtag med
analyse

Indtag med
fund

0,1µg/l

antal

Godkendte stoffer i landbrug,
1990-2003

9252

1186

286

24,1

5,8

Forbudte stoffer og stoffer der
ikke anvendes i landbrug, 1990-
2003

9199

1186

383

32,3

143

12,1

Alle pesticider 1998-2003

5.043

1.020

437

42,8

153

Alle pesticider 2003

770

722

198

27,4

Alle pesticider 1990-2003

9.396

1.188

507

42,7

180

15,2

Tabel 3 Oversigt over godkendte stoffer (anvendt i landbrug i 2003) og stoffer der ikke anvendes i
landbruget/forbudte stoffer, samt oversigt over gennemførte analyser for pesticider og nedbrydnings-
produkter i grundvandsovervågningen. "Alle pesticider 1998-2003" omfatter analyser for pesticider og
nedbrydningsprodukter gennemført i NOVA perioden, mens "Alle pesticider 2003" kun omfatter analy-
sedata fra 2003, (rapporteret til GEUS i 2004). Gruppen "Alle pesticider 1990-2003" indeholder alle
analyser gennemført i hele undersøgelsesperioden.

Pesticider og metabolitter fundet i GRUMO er med udgangspunkt i Bekæmpelsesmiddelstatistik 2003
(som indeholder en liste over stoffer anvendt i landbruget i 2003) opdelt i to grupper:

Stoffer solgt til anvendelse i landbruget i 2003 (kaldes i denne rapport "godkendte stoffer), og

stoffer der er forbudt eller anvendes i andre erhverv (kaldes "forbudte stoffer")

Enkelte af metabolitterne f.eks. deisopropylatrazin kan stamme fra nedbrydning af både godkendte
stoffer og fra stoffer som er forbudt i dag. I opgørelsen er disse medtaget som metabolitter der stam-
mer fra nedbrydning af godkendte stoffer, da undersøgelser af de små vandforsyningsanlæg viser en
øget forekomst i disse anlæg. Antallet af fund som stammer fra godkendte stoffer vil formodentlig der-
for være overestimeret særligt i dybtliggende grundvand og i den første del af undersøgelses perioden.
På den anden side viser erfaringer fra Varslingssystemet, at der i dag forekommer metabolitter fra stof-
fer der var godkendt i 2003, som ikke er medtaget i analyseprogrammerne og dette medfører en un-

G E U S

derestimering som formodentlig neutraliserer overestimeringen i den sidste del af undersøgelsesperio-
den. Fordelingen mellem godkendte og "forbudte" stoffer fremgår af bilag 1, 2, 3 og 6.

Tabel 3 viser at pesticider og nedbrydningsprodukter som blev anvendt i jordbruget i 2003 blev fundet i
24,1% af de undersøgte indtag og at grænseværdien var overskredet i 5,8%. I modsætning hertil blev
forbudte stoffer (eller som ikke blev anvendt af jordbruget i 2003) fundet i 32,3% af de undersøgte ind-
tag, og grænseværdien var overskredet i 12,1%.

Andelen af indtag med fund pr. år for alle analyserede stoffer i GRUMO er vist i figur 5, hvor andelen af
vandværksboringer med pesticidfund også er vist. Af figuren fremgår, at der i grundvands-
overvågningen i perioden 1998 til 2003 er sket en stigning i andelen af indtag, der overskrider
grænseværdien for drikkevand på 0,1µg/l, mens andelen af vandværksboringer, der overskrider
grænseværdien er faldet i samme periode. Der i denne opgørelse kun er medtaget vandindvindings-
anlæg, hvor der er indvundet grundvand til drikkevandsformål i perioden 1999 til 2003. Det faldende
antal vandværksboringer der overskrider grænseværdien skyldes formodentlig, at vandværker med for
store pesticidkoncentrationer tages ud af drift. Vandværkerne har gennem hele perioden en større
andel boringer med fund, hvilket formodentlig skyldes at særligt mange mindre vandværker ofte har
boringer placeret nær arealer, hvor f.eks. BAM's moderstoffer har været anvendt.

Pesticidfund i vandværkernes boringskontrol og i grundvandsovervågningen

1998

1999

2000

2001

2002

2003

1998

1999

2000

2001

2002

2003

Fund> =0,1 µg/l

Fund mellem 0,01 og 0,1 µg/l

Vandværkernes boringskontrol

Grundvandsovervågning

Figur 5

Indtag med fund af pesticider og nedbrydningsprodukter i grundvandsovervågningen og ved

vandværkernes boringskontrol 1998-2003. BK vandværkernes boringskontrol, GR grund-
vandsovervågning. Fra Grundvandsovervågning 2004.

Figur 6 og 7 viser fundhyppigheden pr år for GRUMO for godkendte og forbudte stoffer, mens tabel 4
og 5 viser antal analyser og antal indtag analyseret samt antal indtag med fund og antal med fund

0,1

µg/l. Det fremgår af de to figurer at fundhyppigheden for godkendte stoffer i de første 5 år er ganske lil-
le og at hyppigheden stiger til lidt over 10% i den sidste del af analyse perioden. Andelen af fund der
overskrider grænseværdien er under 2% frem til 2000 hvorefter fundhyppigheden stiger til ca. 3% For

G E U S

de forbudte pesticider og metabolitter er hyppigheden langt større, og der er i den sidste del af analyse
perioden (hvor der er analyseret for flest stoffer) fundet en hyppighed på ca. 20%, og andelen der over-
skrider grænseværdien er op til 8%. Da grundvandets alder i de undersøgte indtag ofte er betydelig vil
en regulering af både godkendte og i dag forbudte stoffer ikke kunne forventes at slå igennem i det
samlede analyse program endnu. Varslingssystemet moniterer godkendte stoffer der anvendes af
landbruget, og dette system vil give indformation om stoffer der eventuelt udvaskes og vil derfor frem-
over kunne give baggrund for regulering af i dag godkendte stoffer.

Figur 6 GRUMO, godkendte stoffer. Fundhyppighed for godkendte stoffer og metabolitter.

Figur 7

GRUMO Forbudte stoffer. udvikling i fundhyppighed.

G E U S

Stoffer anvendt af landbruget i 2003

i %

=0,1 µg/l

0,01 til 0,1 µg/l

Forbudte pesticider / stoffer ikke anvendt af landbrug

i %

=0,1 µg/l

0,01 til 0,1 µg/l

godkendte
stoffer GRU-
MO

analyser

indtag

antal

med fund

Fund

0,1µg/l

antal

med fund

fund

0,1µg/l

med fund

ogr

1990

242

235

1,7

1991

305

302

0,3

1992

451

439

0,2

1993

474

443

0,9

0,2

1994

614

540

0,7

0,2

1995

702

626

3,2

0,8

1996

715

608

3,8

1,6

1997

746

619

5,8

0,8

1998

883

105

742

12,1

1,6

1999

939

741

1,9

2000

860

798

3,5

2001

781

105

741

2,6

2002

795

115

746

103

13,8

2,9

2003

745

102

703

12,5

3,4

1990 til 2003

9252

719

169

1186

286

24,1

5,8

Tabel 4 GRUMO, godkendte stoffer anvendt i landbruget i 2003.

forbudte
stoffer GRU-
MO

analyser

indtag

antal med fund Fund 0,1µg/l

antal

med fund

fund

0,1µg/l

med fund

ogr

1990

244

237

5,9

2,5

1991

312

309

6,1

3,9

1992

456

439

2,7

0,7

1993

475

443

6,8

1,8

1994

642

546

6,0

1,3

1995

708

626

6,1

2,6

1996

744

126

609

14,4

6,2

1997

744

139

618

104

16,8

7,0

1998

823

215

738

182

24,7

7,9

1999

882

183

740

150

20,3

5,3

2000

845

165

794

150

18,9

5,2

2001

783

175

739

157

21,2

6,1

2002

791

159

746

142

19,0

6,4

2003

750

171

705

153

21,7

7,4

1990 til 2003

9199

1510

518

1186

383

143

32,3

12,1

Tabel 5 GRUMO, forbudte stoffer. (stoffer der ikke anvendes i landbruget eller forbudte stoffer)

6.2 LOOP

Der er i perioden 1993-2003 fundet ca. 40 pesticider og nedbrydningsprodukter ud af ca. 90
analyserede stoffer i de fem undersøgte landovervågningsoplande (LOOP). Der er gennemført 1.330

G E U S

analyser af vandprøver udtaget fra 142 grundvandsindtag, og der er i 412 analyser af vandprøver
detekteret pesticider, heraf 74 med fund

0,1µg/l.

I perioden 1998 til 2003 er der gennemført 808 analyser med fund af pesticider eller nedbrydnings-
produkter i 267 analyser, hvoraf 60 overskred grænseværdien for drikkevand på 0,1 µg/l.
Vandprøverne er udtaget fra 75 indtag (placeret i højtliggende ungt grundvand under
landbrugsmæssigt drevne marker), og der er en eller flere gange påvist pesticider eller
nedbrydningsprodukter i 52 indtag svarende til ca. 69% af de undersøgte indtag. Grænseværdien er
overskredet én eller flere gange i 19 indtag svarende til ca. 25%, tabel 6.

LOOP

Analyser

Indtag med

analyse

Indtag med

fund

Indtag med fund

0,1µg/l

Antal

antal

Godkendte stoffer i landbrug, 1990
til 2003

1324

141

46,8

14,2

Forbudte stoffer, 1990 til 2003

1212

134

43,3

8,2

Alle pesticider 2003

145

Alle pesticider 1998-2003

808

Tabel 6 Oversigt over godkendte stoffer (anvendt i landbrug i 2003) og stoffer der ikke anvendes i
landbruget eller forbudte stoffer, samt oversigt over gennemførte analyser for pesticider og nedbryd-
ningsprodukter i LOOP. "Alle pesticider 1998-2003" omfatter analyser for pesticider og nedbrydnings-
produkter gennemført i NOVA perioden, mens "Alle pesticider 2003" kun omfatter analysedata fra
2003, (rapporteret til GEUS i 2004).

Figur 8

LOOP. Fund pr år for godkendte stoffer og forbudte stoffer.

I 2003 blev der udtaget 145 vandprøver fra 37 grundvandsindtag. I 24 af disse indtag blev der fundet
pesticider eller nedbrydningsprodukter, svarende til ca 65%. Grænseværdien var overskredet en eller
flere gange i 3 indtag svarende til ca. 8%. I modsætning til GRUMO er forekomsten af godkendte
stoffer størst og i perioden 1990-2003 blev der en eller flere gange fundet godkendte stoffer i 46,8% af
de undersøgte indtag, tabel 6, mens andelen med

0,1 µg/l var 14,2%. Andelen af indtag med fund af

forbudte stoffer var 43,3% og andelen

0,1µg/l var 8,2%.

G E U S

=0,1µg/l forbudte stoffer

=0,1µg/l godkendte stoffer

0,01 til 0,1µg/l forbudte stoffer

0,01 til 0,1µg/l godkendte stoffer

=0,1µg/l forbudte stoffer

=0,1µg/l godkendte stoffer

0,01 til 0,1µg/l forbudte stoffer

0,01 til 0,1µg/l godkendte stoffer

godkendte
stoffer LOOP

analyser

indtag

antal med fund Fund 0,1µg/l

antal

med fund

fund

0,1µg/l

med fund

ogr

1990

1991

1992

1993

2,6

1994

125

19,3

1995

131

47,6

3,2

1996

29,2

6,3

1997

8,6

1,7

1998

184

25,5

8,5

1999

175

48,1

23,1

2000

26,3

7,9

2001

17,4

2002

157

46,7

13,3

2003

145

37,8

5,4

1990 til 2003

1324

276

141

46,8

14,2

Tabel 7 LOOP, godkendte stoffer anvendt i landbruget i 2003

forbudte
stoffer LOOP

analyser

indtag

antal med fund Fund 0,1µg/l

antal

med fund

fund

0,1µg/l

med fund

ogr

1990

1991

1992

1993

7,9

1994

129

28,1

3,5

1995

131

38,1

3,2

1996

10,4

1997

19,0

3,4

1998

151

37,0

6,5

1999

125

37,5

12,5

2000

27,5

2,5

2001

21,7

2002

153

35,6

4,4

2003

119

43,2

5,4

1990 til 2003

1212

256

134

43,3

8,2

Tabel 8 LOOP, forbudte stoffer (stoffer der ikke anvendes i landbruget eller forbudte stoffer)

Figur 8, tabel 7 og 8 viser fundhyppighed pr år i perioden 1990 til 2003. I 1990 til 1992 blev der dog kun
undersøgt 30 indtag i vandprøver udtaget i 1990. Figur 8 medtager defor kun resultaterne fra 1993. Af
figuren og tabellerne fremgår, at der er store variationer i fundhyppighed for godkendte og "forbudte"
stoffer gennem tid og at andelen af indtag med overskridelser for godkendte stoffer varierer fra 0 til ca.
23%. Andelen af overskridelser for forbudte stoffer varierer fra 0 til ca. 13% på års niveau. Da
grundvandsprøverne fra landovervågningsoplandene er udtaget fra højtliggende og relativt ungt
grundvand, er det den aktuelle brug af pesticider og klimatiske lokale forhold, der præger omsætningen

G E U S

og udvaskning af pesticider og nedbrydningsprodukter. Den store variation viser derfor, hvordan
udvaskningen er styret af lokale forhold.
Da alle indtag i LOOP er placeret i intervallet 1 til 10 meter under terræn er der ikke gennemført en op-
stilling af fund mod dybde for de to stofgrupper "godkendte stoffer" og "forbudte stoffer" . LOOP opgø-
relsen af fundhyppighed kan umiddelbart sammenlignes med fundhyppigheder i intervallet 0 til 10 me-
ter under terræn for både GRUMO og BK, AA og SV gruppen.

6.3 Vandværkernes boringskontrol, andre analyser og små vandværker

Vandværkerne har i perioden 1989-2003 gennemført 14.959 analyser fra 5.982 boringer. I NOVA
perioden 1998-2003 er der gennemført analyser for pesticider i 5.515 boringer og der er fundet
pesticider i 26,2%, mens grænseværdien var overskredet i 6,4%. I 2003 blev der fundet pesticider eller
nedbrydningsprodukter i 26.5% af de analyserede vandværksboringer, og grænseværdien var
overskredet i 5,2 %, tabel 9.

To datasæt:
BK, AA og SV
samt
BK

Analyser

Boringer med

analyse

Boringer

med fund

Boringer

med fund

0,1µg/l

antal

Antal

antal

Godkendte stoffer, 1990 til
2003 BK, AA, SV

9223

764

8,3

160

1,7

Forbudte stoffer, 1990 til
2003 BK, AA, SV

9448

2770

29,4

1090

11,5

Alle pesticider 1989-2003
BK

14.959

5.982

1.528

25,5

382

6,4

Alle pesticider 1998 2003
BK

11.293

5.515

1443

26,2

355

6,4

Alle pesticider 2003 BK

1.896

1.647

436

26,5

5,2

Tabel 9 Antal analyser, analyserede boringer, boringer med fund af pesticider og nedbrydnings-
produkter og boringer med fund af pesticider og nedbrydningsprodukter over grænseværdien på 0,1
µg/l. NOVA perioden 1998 2003, hele analyse perioden 1989-2003 og fund af pesticider i 2003 er
vist. Note: tabellen indeholder to forskellige datasæt.

Andelen af boringer der indvinder grundvand med pesticider er faldet fra sidste år, figur 5, og andelen
af indvundet grundvand med pesticider over grænseværdien for drikkevand på 0,1µg/l er faldet
tilsvarende. Dette skyldes at vandværkerne har lukket boringer med pesticidfund, hvilket også fremgår
af gruppen "Andre Analyser", hvor antallet af analyser er steget med ca. 600 sammenholdt med 2002.
Vandværkerne har med andre ord været i stand til at formindske antallet af boringer, der indvinder
grundvand med pesticidrester ved at lukke anlæg med pesticidrester i råvandet.

Fund af pesticider og nedbrydningsprodukter i vandværksboringer er steget gennem perioden 1992-
1998 til et niveau på ca. 30%. Stigningen gennem perioden skyldes, at indvindingsboringerne gennem
perioden er blevet undersøgt for et stigende antal stoffer, men formodentlig også en stigende
forureningsgrad, især fra i dag forbudte stoffer. Vandværkerne har fra 1998 til 2003 været i stand til at
halvere andelen af boringer, som overskrider grænseværdien for drikkevand på 0,1 µg/l fra ca. 11% til
ca. 5,2%, figur 5.

G E U S

Figur 9

Vandværkernes boringskontrol, andre analyser og små vandværker. Godkendte stoffer.

Fundhyppighed i stoffer (og metabolitter fra disse) anvendt af landbruget i 2003.

Figur 10 Vandværkernes boringskontrol, andre analyser og små vandværker. Forbudte stoffer. Udvik-
ling i fundhyppighed for stoffer der ikke anvendes af landbruget eller stoffer der er forbudt eller taget af
markedet.

De tre datagrupper BK, AA og SV beskrives, som før nævnt, samlet og gruppen kan derfor indeholde
en mindre antal boringer som ikke har været anvendt til vandindvinding, f.eks. markvandingsboringer
og monteringsboringer drevet af de større vandværker. For BK, AA og SV er der i perioden 1990 til
2003 analyseret for godkendte stoffer i 9223 boringer, og der er fundet pesticider (eller metabolitter fra

G E U S

t
i
l

o
g

m

e
d

1
9
9
0

1
9
9
1

1
9
9
2

1
9
9
3

1
9
9
4

1
9
9
5

1
9
9
6

1
9
9
7

1
9
9
8

1
9
9
9

2
0
0
0

2
0
0
1

2
0
0
2

2
0
0
3

k
e
n

t
e

s
t
o

f
f
e
r

f
u

y
p

e
d

=0,1µg/l

0,01 til 0,1

t
i
l

o
g

e
d
1
9
9
0

1
9
9
1

1
9
9
2

1
9
9
3

1
9
9
4

1
9
9
5

1
9
9
6

1
9
9
7

1
9
9
8

1
9
9
9

2
0
0
0

2
0
0
1

2
0
0
2

2
0
0
3

f
or

bud

t
e

s
t
o

f
f
e
r

f
un

=0,1 µg/l

0,01 til 0,1

disse) der blev anvendt af landbruget i ca. 8%, mens grænseværdien på 0,1 µg/l var overskredet i ca.
2%. De forbudte stoffer blev i samme periode fundet i langt flere boringer og der blev således påvist
forbudte stoffer i 29% af de 9448 analyserede boringer, mens grænseværdien var overskredet i 11,5%.
Også for denne gruppe gælder at opgørelsen for hele perioden viser, hvor stor en andel af boringerne
der i hele undersøgelsesperioden var sårbare overfor pesticidforurening.

godkendte
stoffer. BK, aa, SV

Antal boringer

i %

med analyser

Med fund

0,1 µg/l

med fund 0,1 µg/l

til og med 1990

1991

1992

1993

101

1994

2212

0,5

1995

993

1,5

0,2

1996

834

1,6

0,2

1997

1290

5,3

1,0

1998

1728

119

6,9

0,9

1999

1995

109

5,5

0,7

2000

1841

113

6,1

0,4

2001

2092

238

11,4

3,2

2002

2039

224

11,0

2,5

2003

1788

102

5,7

0,8

1990 til 2003

9223

764

160

8,3

1,7

Tabel 10

Vandværkernes boringskontrol, andre analyser og moniterings resultater fra 628 små

private vandforsyningsanlæg(2001 og 2002). Godkendte stoffer.

Vurderes de godkendte/forbudte stoffers fundhyppighed pr år, figur 9, 10, tabel 10 og 11, findes en
markant forskel på de to datagrupper. Det ses således, at det først er ret sent i den samlede undersø-
gelses periode, at de godkendte stoffer detekteres i boringerne. De relativt høje fundhyppigheder i
2001 og 2002 skyldes at udtagningen af vandprøver i forbindelse med undersøgelsen af de små priva-
te vandværker blev gennemført i 2001 og 2002, og at der blev fundet en del godkendte pesticider i dis-
se anlæg. De stoffer der blev påvist i undersøgelsen af 628 små private vandforsyningsanlæg er vist i
bilag 6.

De forbudte stoffer forekommer i perioden 2000 til 2002 i op til ca. 35% af de undersøgte boringer og
grænseværdien var overskredet i op til ca. 12% af de undersøgte boringer. Den store forskel på god-
kendte/forbudte stoffer skyldes i overvejende grad, at der er fundet mange boringer med BAM. Til gen-
gæld er der ikke gennemført særlig mange analyser for nogle af de pesticider, der blev anvendt af
landbruget i 2003 eller metabolitter fra disse.

G E U S

7. Fund mod dybde

7.1 Grundvandsovervågning 1998 - 2003

Figur 11 Fund af pesticider og nedbrydningsprodukter i grundvandsovervågningen og ved vandvær-
kernes boringskontrol fra forskellige dybdeintervaller i perioden 1998 2003. Der forekommer også
spredte fund af pesticider og nedbrydningsprodukter under de viste intervaller. Fra Grundvandsover-
vågning 2004.

Den dybdemæssige fordeling af pesticidfund for grundvandsovervågningen, figur 11, viser, at der i
perioden 1998-2003 er fundet pesticider i ca. 60% af indtagene i dybdeintervallet 0 -10 meter under
terræn, og at grænseværdien var overskredet i ca. 30% af disse indtag. Antallet af fund aftager med
dybden til ca. 20% i intervallet 60-70 meter under terræn, men der er også fundet pesticider i større
dybder. Disse er dog ikke medtaget, da der kun er undersøgt få indtag dybere end 80 meter.
Tilsvarende viser figur 11, at der er fundet mange pesticider i de vandværksboringer, som indvinder
grundvand tæt ved terræn. Fordelingen af pesticidfund i forhold til dybde viser, at ca. 50% af de under-
søgte vandværksboringer i intervallet 0-20 meter under terræn indeholdt et eller flere pesticider eller
nedbrydningsprodukter i perioden 1998-2003. Grænseværdien var overskredet i ca. 15% af boringerne
i intervallet 0-20 meter under terræn. Antallet af fund falder med dybden, men også i boringer, som
indvinder grundvand i intervallet 60-70 meter under terræn, er der fundet pesticider eller
nedbrydningsprodukter i ca. 10% af de undersøgte boringer.

G E U S

Grundvandsovervågning 1998-2003

0-10

10-20

20-30

30-40

40-50

50-60

60-70

70-80

e

i

m

e
t
e
r

t
i
l

t
o

i
n

t
a
g

=0,1 µg/l

0,01 - 0,1 µg/l

Vandværksboringer 1998 -2003

0-10

10-20

20-30

30-40

40-50

50-60

60-70

70-80

80-90

90-100

y
b

e

i

m

e
t
e
r

t
i
l

t
o

a
f

i
n

t
a
g

=0,1µg/l

0,01 til 0,1 µg/l

7.2 GRUMO, godkendte og forbudte stoffer

Fordelingen af fund mod dybe til top indtag for godkendte pesticider og metabolitter samt for "forbudte"
pesticider er vist i figur 12 og 13 og i tabel 12 og 13.
For de godkendte stoffer ses, at der er fundet pesticider i koncentrationer

0,1 µg/l i ca. 10% af de un-

dersøgte indtag placeret i intervallet 0 til 20 meter under terræn, og at antallet af indtag der overskrider
grænseværdien falder til et par procent i intervallet 50 til 60 meter under terræn. I større dybder er der
ikke fundet godkendte stoffer over grænseværdien. Der er en eller flere gange detekteret pesticider i
intervallet 0 til 10 meter under terræn i ca. 38% af de undersøgte indtag gennem hele perioden(1990-
2003) og fundhyppigheden aftager med stigende dybde.
Gruppen forbudte stoffer forekommer hyppigere og til større dybder, og de forbudte stoffer er fundet i
koncentrationer der overskrider grænseværdien for drikkevand i næsten 20% af de undersøgte indtag i
intervallerne 0 til 20 meter under terræn. I intervallet 0 til 10 meter under terræn er der detekteret for-
budte pesticider eller metabolitter i ca. 45% af de undersøgte indtag og fundhyppighed aftager med sti-
gende dybde. Sammenholdes figur 12 og 13 ses, at de forbudte stoffer forekommer oftere over græn-
seværdien både i det højtliggende grundvand men også i det dybtliggende grundvand.
Da hele undersøgelsesperioden er medtaget er fundhyppigheden i forhold til dybde også et udtryk for
hvor stor en andel af filtrene, der er sårbare overfor pesticider.

Figur 12 GRUMO, fundhyppighed mod dybde for godkendte stoffer (og nedbrydningsprodukter fra dis-
se). Der er kun medtaget analyser hvor der er oplysninger om indtagets beliggenhed.

G E U S

0-10

10-20

20-30

30-40

40-50

50-60

60-70

70-80

80-90

y
b

e

i

m

e
t
e
r

t
i
l

t
o

i
n

t
a
g

fund i %, stoffer anvendt i landbrug i 2003

= 0,1

% 0,01 til 0,1

GRUMO Godkendte
stoffer, meter til top
indtag

antal indtag

i %

med

analyse

med
fund

0,01 til 0,1

µg/l

0,1µg/l 0,01 til 0,1

µg/l

0,1 µg/l

med
fund

0-10

173

24,3

13,3

37,6

10-20

367

105

21,0

7,6

28,6

20-30

251

19,9

4,0

23,9

30-40

151

14,6

3,3

17,9

40-50

108

12,0

1,9

13,9

50-60

11,1

1,9

13,0

60-70

7,7

70-80

80-90

18,2

90-100

9,1

100-110

110-120

120-130

130-140

140-150

100,0

150-160

alle indtag 1990-2003

1185

286

217

18,3

5,8

24,1

Tabel 12

GRUMO. Fund af godkendte pesticider (og mulige nedbrydningsprodukter fra disse) der

blev anvendt i landbruget i 2003 mod dybde til top af indtag målt i meter. Indtag med fund er opdelt i
indtag med fund over grænseværdien og indtag med fund fra 0,01 til 0,1 µg/l.

Figur 13 GRUMO. Fundhyppighed af forbudte stoffer som ikke anvendes af landbruget og stoffer som
er forbudt i forhold til dybdeintervaller målt i meter under terræn. Der er kun medtaget analyser hvor der
er oplysninger om indtagets beliggenhed.

G E U S

0-10

10-20

20-30

30-40

40-50

50-60

60-70

70-80

80-90

y
b

e

i

m

e
t
e
r

t
i
l

t
o

f
i
l
t
e
r

Fund i %, forbudte eller regulerede stoffer

= 0,1

% 0,01 til 0,1

GRUMO, forbudte stof-
fer, dybde til top indtag i
meter

Antal indtag

i %

med

analy-

med
fund

0,01 til 0,1

µg/l

0,1µg/l 0,01 til 0,1

µg/l

0,1

µg/l

med
fund

0-10

172

26,7

18,6

45,3

10-20

366

143

22,7

16,4

39,1

20-30

252

21,8

13,1

34,9

30-40

151

18,5

7,9

26,5

40-50

108

13,9

2,8

16,7

50-60

9,3

1,9

11,1

60-70

7,7

2,6

10,3

70-80

11,1

22,2

80-90

8,3

90-100

9,1

100-110

14,3

110-120

120-130

130-140

140-150

150-160

alle indtag 1990-2003

1185

382

239

143

20,2

12,1

32,2

Tabel 13

GRUMO. Forbudte stoffer. Fund af stoffer der ikke anvendes af landbruget mod dybde til

top af indtag målt i meter. Indtag med fund er opdelt i indtag med fund over grænseværdien og indtag
med fund fra 0,01 til 0,1 µg/l. Der er kun medtaget analyser med oplysninger om indtagets beliggen-
hed.

7.3 Vandværkernes boringskontrol, Andre analyser og Små vandværker

Fordelingen af pesticidfund i forhold til dybde viser, at ca. 50% af de undersøgte vandværksboringer i
intervallet 0-20 meter under terræn indeholdt et eller flere pesticider eller nedbrydningsprodukter i
perioden 1998-2003, figur 11. Grænseværdien var overskredet i ca. 15% af boringerne i intervallet 0-20
meter under terræn. Antallet af fund falder med dybden, men selv i boringer, som indvinder grundvand i
intervallet 60-70 meter under terræn, er der fundet pesticider eller nedbrydningsprodukter i ca. 10% af
de undersøgte boringer.
Opgørelsen fra perioden 1998-2003 viser, i hvilket omfang de undersøgte, og aktive, vandværks-
boringer har været sårbare overfor pesticidforurening. Vandværksboringer (BK) omfatter her kun vand-
forsyningsanlæg hvorfra der i de sidste 5 år før prøvetagningen i 2003 er indvundet grundvand til
drikkevandsformål.

For at vurdere fordelingen af godkendte/forbudte stoffer mod dybde er det valgt at undersøge alle
resultater fra vandværkernes boringskontrol, Andre Analyser og moniterings resultater fra de små
private vandværker samlet, således at også lukkede/nedlagte vandværksboringer medtages.

G E U S

Figur 14 Godkendte stoffer. Vandværkernes boringskontrol, Andre Analyser og moniteringsdata fra
undersøgelsen af 628 små private vandværker. Fundhyppighed mod dybde for stoffer (og nedbryd-
ningsprodukter fra disse) anvendt i landbruget i 2003. Da der ikke foreligger oplysninger om dybden til
top indtag for de små vandværker er der for denne gruppe anvendt dybden af brønde eller boringer.
N=7696. Der er kun medtaget analyser hvor der er oplysninger om indtagets beliggenhed.

Figur 15 Forbudte stoffer og stoffer der ikke anvendes i landbruget. Vandværkernes boringskontrol,
Andre Analyser og moniteringsdata fra undersøgelsen af 628 små private vandværker. Fundhyppighed
mod dybde for stoffer (og nedbrydningsprodukter fra disse. Da der ikke foreligger oplysninger om dyb-
den til top indtag for de små vandværker er der for denne gruppe anvendt dybden af brønde eller borin-
ger. N=7849. Der er kun medtaget analyser hvor der er oplysninger om indtagets beliggenhed.

G E U S

0-10

10-20

20-30

30-40

40-50

50-60

60-70

70-80

80-90

90-100

y
b

e

t
i
l

t
o

f
i
l
t
e
r

i

m

e
t
e
r

Fund i %, forbudte stoffer BK AA SV

= 0,1

% 0,01 til 0,1

0-10

10-20

20-30

30-40

40-50

50-60

60-70

70-80

80-90

90-100

e

t
i
l

t
o

f
i
l
t
e
r

i

m

e
t
e
r

Fund i %, godkendte stoffer BK AA og SV

= 0,1 µg/l

% 0,01 til 0,1µg/l

Godkendte stoffer
BK, AA og SV. Inter-
val i meter til top ind-
tag

Antal boringer

I %

med

analy-

med
fund

0,01 til

0,1 µg/l

0,1µg/l

0,01 til

0,1 µg/l

med
fund

26,1

4,3

30,4

0-10

509

144

19,3

9,0

28,3

10-20

1436

180

144

10,0

2,5

12,5

20-30

1608

133

113

7,0

1,2

8,3

30-40

1351

3,3

1,0

4,2

40-50

985

3,8

0,7

4,5

50-60

683

2,5

0,7

3,2

60-70

432

3,0

0,7

3,7

70-80

289

2,1

80-90

142

1,4

90-100

2,3

100-110

2,0

110-120

120-130

130-140

140-150

150-160

160-170

170-180

180-190

190-200

200-210

210-220
220-230

alle boringer

7696

614

483

131

6,3

1,7

Tabel 14 Godkendte stoffer. Vandværkernes boringskontrol, Andre Analyser og moniteringsdata fra
undersøgelsen af 628 små private vandværker. Fundhyppighed mod dybde for stoffer (og nedbryd-
ningsprodukter fra disse) anvendt i landbruget i 2003. N=7696. Der er kun medtaget boringer hvor der
er oplysninger om dybde til top indtag. Der er kun medtaget analyser hvor der er oplysninger om ind-
tagets beliggenhed.

Figur 14, 15, tabel 14 og 15 viser fordelingen af godkendte/forbudte stoffer mod dybde. Det fremgår at
der er stor forskel på de to datasæt og at fundhyppigheden mod dybde er langt mindre for de godkend-
te stoffer, end for stoffer som ikke anvendes af landbruget eller som er forbudte. I intervallet 0 til 10 me-
ter under terræn er der fundet, at 9% af de undersøgte indtag en eller flere gange i løbet af undersø-
gelsesperioden overskred grænseværdien for drikkevand. Andelen med overskridelse aftager dog hur-
tigt til under 2%, og under intervallet 40 til 50 meter findes kun få overskridelser.
I modsætning hertil ses at andelen af boringer, der er påvirket af forbudte stoffer er meget stor i de
øverste 30 meter af grundvandsmagasinerne, hvor der er fundet overskridelser af grænseværdien for
drikkevand i næsten hver tredje boring med top indtag i 0 til 10 meter under terræn. I samme interval er
detekteret "forbudte" pesticider i mere end halvdelen af de undersøgte indtag. Fundhyppigheden af-
tager med stigende dybde, men selv i boringer med indtag placeret i intervallet 80 til 100 meter under
terræn er der fundet ca. 10% med pesticid detektioner.

G E U S

Forbudte stoffer
BK, AA og SV. Inter-
val i meter til top
indtag

Antal boringer

I %

med

analyse

med
fund

0,01 til

0,1 µg/l

0,1µg/l

0,01 til

0,1 µg/l

med
fund

26,1

52,2

0-10

524

292

125

167

23,9

31,9

55,7

10-20

1476

691

411

280

27,8

19,0

46,8

20-30

1647

537

346

191

21,0

11,6

32,6

30-40

1380

320

211

109

15,3

7,9

23,2

40-50

1001

184

130

13,0

5,4

18,4

50-60

694

100

10,4

4,0

14,4

60-70

432

10,2

2,8

13,0

70-80

288

8,3

2,8

11,1

80-90

143

7,0

1,4

8,4

90-100

6,7

4,5

11,2

100-110

13,7

110-120

2,9

120-130

3,8

7,7

130-140

8,3

140-150

150-160

160-170

170-180

180-190

190-200

200-210

210-220

220-230

alle boringer

7849

2257

1394

863

17,8

28,8

Tabel 15 Forbudte stoffer. Vandværkernes boringskontrol, Andre Analyser og moniteringsdata fra un-
dersøgelsen af 628 små private vandværker. Forbudte stoffer og stoffer der ikke anvendes i landbruget
og disse stoffers forekomst i forhold til dybdeintervaller. Da der ikke foreligger oplysninger om dybden
til top indtag for de små vandværker er der for denne gruppe anvendt dybden af brønde eller boringer.
N=7849. Der er kun medtaget analyser hvor der er oplysninger om indtagets beliggenhed.

Figur 11, 14 og 15 viser at grundvandet er præget af pesticider, men også at der i hovedsagen findes
pesticider og metabolitter, der i dag er forbudte eller som ikke anvendes af jordbruget.
BAM er det stof der er fundet hyppigst i vandværksboringer og i de andre analyseprogrammer. I
opgørelsen fra sidste år (Grundvandsovervågning 2003) blev der rapporteret analyser for BAM fra
5.548 vandværksboringer fra perioden 1992 til 2002, og der blev detekteret BAM i 1.186 svarende til
21.4%. Ud af disse blev der fundet 368 boringer (6,6%) med overskridelse af grænseværdien. De
senere års opgørelser viser, at vandværkerne er ved at nedbringe antallet af vandværksboringer med
BAM. Da oplysningerne om den vandindvinding som ligger til grund for udvælgelsen af aktive
vandindvindingsanlæg er 2 år gamle, vil udviklingen i antallet af aktive og forurenede boringer ikke
være opdateret, og andelen af vandværksboringer med fund af pesticider kan derfor i dag være
mindre.

Blandt de "gamle" pesticider er det især atrazin og deethylatrazin, der forekommer hyppigt (2,6% og
2,6%), mens to af phenoxysyrerne dichlorprop og mechlorprop er fundet omtrent lige hyppigt (1,7 og

G E U S

8. Genfinding af stoffer i indtag fra GRUMO og LOOP

130 indtag i GRUMO er kun analyseret 1 gang, tabel 16, og der er i ud af disse 130 indtag fundet pesti-
cider i 15. Hovedparten af indtagene er analyseret flere end 4 gange i hele undersøgelses perioden, og
der er enkelte indtag, der er analyseret op til 40 gange. I nogle af disse indtag er der fundet pesticider i
mere end 50% af de udtagene vandprøver. Tabel 16 viser også antallet af vandprøver pr indtag med
fund af pesticider, og det fremgår at der i 219 indtag er fundet et eller flere stoffer en enkelt gang.

antal analyser pr indtag

antal analyserede indtag

Antal fund pr indtag

antal indtag med fund

130

219

5 til 10

353

5 til 10

10 til 15

337

10 til 15

15 til 20

20 til 30

30 til 40

40 til 50

antal indtag

1188

antal indtag

507

Tabel 16 GRUMO. Antal analyser pr indtag og antal analyser med fund pr indtag. Der er fx gennemført
219 analyser i indtag hvor der kun er fundet et eller flere pesticider en gang.

Genfinding i procent interval antal indtag med fund i interval

fordeling i %

0-10 %

10-20 %

108

20-30 %

30-40 %

40-50 %

50-60 %

60-70 %

70-80 %

80-90 %

90-100 %

41 (15)

alle indtag med fund

507

100

Tabel 17 Genfindingshyppighed, GRUMO. Antal indtag i intervaller med genfinding. Genfindings pro-
centen er den procent, antallet af analyser med fund udgør af det samlede antal analyser i samme ind-
tag. Er der fx gennemført 4 analyser i vandprøver udtaget fra indtaget og er der fundet et eller flere pe-
sticider i 2 af disse prøver, er genfindingsprocenten for dette indtag 50%, er der gennemført 1 analyse
og er der fundet pesticider i denne, er genfindingsprocenten 100%. Den sidste kolonne i skemaet viser
den procentvise fordeling i intervallerne. Der er i intervallet 90-100% 15 indtag, hvor kun der er gen-
nemført en analyse for pesticider, og hvor der er fundet et eller flere stoffer.
Der er beregnet en genfindingsprocent for de enkelte indtag, ved at beregne den andel antallet af ana-
lyser med fund udgør af det samlede antal analyser i samme indtag, tabel 17. Er der fx gennemført 4
analyser i vandprøver udtaget fra indtaget og er der fundet et eller flere pesticider i 2 af disse prøver, er

G E U S

genfindingsprocenten for dette indtag 50%. Er der gennemført 1 analyse og er der fundet pesticider i
denne, er genfindingsprocenten 100%. Der er dernæst gennemført en frekvens analyse for samtlige
indtags genfindingsprocent og alle intagene er placeret i genfindingsintervaller. Af tabellen fremgår at
98 indtag (19%) ligger i genfindingsintervallet 0 til 10%, mens der er 108 indtag, hvor genfindingen er
fra 10 til 20% Denne fordeling dækker dog over, at der i mange indtag kan være gennemført adskillige
analyser af vandprøver, og at indtaget kun i en periode har været påvirket af pesticider eller disses me-
tabolitter.

antal analyser pr indtag

antal analyserede indtag

Antal indtag med fund antal indtag med fund

5 til 10

10 til 15

15 til 20

20 til 30

alle indtag

Tabel 18 LOOP. Antal analyser pr indtag og antal analyser med fund pr indtag. Der er fx gennemført
17 analyser i indtag hvor der kun er fundet et eller flere pesticider en gang, og der er 16 indtag hvor der
er gennemført 20 til 30 analyser.

Den tilsvarende fordeling er vist for LOOP, tabel 18 og 19. Der er således 17 indtag hvor der er fundet
pesticider en gang, men ud af disse 17 indtag er der 7 indtag hvor der kun er udtaget en enkelt vand-
prøve. Disse indtag vil derfor blive talt med i genfindingsintervallet 90 til 100 % i tabel 19. Det fremgår
af tabel 17 og 19 at stort set samme andel indtag har en genfindingsprocent i intervallet 20 til 100% og
at andelen af indtag genfindingsprocent i intervallet 0 til 10% er lidt større i GRUMO.

For LOOP data er opgørelsen for antallet af analyser med fund pr indtag og antallet af analyser pr ind-
tag medtaget i bilag 7, hvor beregningen af genfindingsprocenten pr. indtag også er vist. Samme opgø-
relse for GRUMO er ikke medtaget i bilagsdelen pga. dette datasæts størrelse.

G E U S

Genfindings procent

antal indtag med fund i interval

fordeling i %

0-10 %

10-20 %

20-30 %

30-40 %

40-50 %

50-60 %

60-70 %

70-80 %

80-90 %

90-100 %

12 (7)

indtag med fund

100

Tabel 19 Genfindingshyppighed, LOOP. Antal indtag i intervaller med genfinding. Genfindings procent
er den procent, antallet af analyser med fund udgør af det samlede antal analyser i samme indtag. Er
der fx gennemført 4 analyser i vandprøver udtaget fra indtaget og er der fundet et eller flere pesticider i
2 af disse prøver, er genfindingsprocenten for dette indtag 50%, er der gennemført 1 analyse og er der
fundet pesticider i denne, er genfindingsprocenten 100%. Den sidste kolonne i skemaet viser den pro-
centvise fordeling i intervallerne. Der er i intervallet 90-100% 7 indtag, hvor kun der er gennemført en
analyse for pesticider, og hvor der er fundet et eller flere stoffer.

G E U S

9. Beskrivelse af mechlorprop og dichlorprop

Mechlorprop og dichlorprop er udvalgt for at beskrive udvikling i forekomst pr år i GRUMO. Fra midten
af 1980'erne skete en ændring fra et forbrug domineret af dichlorprop til et større forbrug af mechlor-
prop, og det samlede forbrug er fra midten af 1990'erne reduceret voldsomt, figur 16. I dag anvendes
de to stoffer ikke af landbruget og forbruget i andre erhverv er lille. I undersøgelsen af de små vand-
værker (der i hovedsagen indvinder yngre og højtliggende grundvand) blev de to stoffer kun fundet
med en lille hyppighed, hvilket formodentlig viser effekten af reguleringen af den landbrugsmæssige
anvendelse, bilag 4.

Figur 16 Forbrug af dichlorprop og mechlorprop i Danmark.

Figur 17 GRUMO. Fundhyppighed for dichlorprop og mechlorprop i perioden 1990 til 2003. Der er kun
medtaget analyse data fra datasættet i 2004 og dette datasæt indeholder ikke præcis samme udtræk
som rapporteret i tidligere år.

Figur 17 viser fundhyppigheden for de to stoffer i undersøgelsesperioden, mens tabel 20 og 21 viser
antal analyser pr år og antal indtag med fund

0,1 µg/l. Det fremgår af figur 17, at dichlorprop er fundet

G E U S

500

1000

1500

2000

a
k
t
i
v

s
t
o

f

i

t
o

dichlorprop +
dichlorprop p

mechlorprop +
mechlorprop P

1
9
9
0

1
9
9
1

1
9
9
2

1
9
9
3

1
9
9
4

1
9
9
5

1
9
9
6

1
9
9
7

1
9
9
8

1
9
9
9

2
0
0
0

2
0
0
1

2
0
0
2

2
0
0
3

f
u
n
d
h
y
p
p
i
g
h
e
d

i

dichlorprop

mechlorprop

lidt hyppigere end mechlorprop gennem hele perioden og at ændringen i forbrugsmønster for de to
stoffer gennem de sidste 20 år ikke kan erkendes i grundvandsprøver fra GRUMO. En forklaring kan
være at grundvandsfiltrene i GRUMO ofte overvåger dybere liggende ældre grundvand.

dichlorprop

analyser

indtag

i %

antal

med
fund

0,1µg/l Antal

med
fund

0,1 µg/l

med
fund

0,1 µg/l

1990

242

235

1,7

1991

332

329

2,4

1,2

1992

454

438

1,4

0,5

1993

474

442

2,5

1,1

1994

623

541

3,1

0,7

1995

697

623

1,6

0,6

1996

716

609

2,5

1,1

1997

689

617

1,9

1,1

1998

813

733

2,0

0,7

1999

817

740

1,8

0,7

2000

839

793

1,5

0,5

2001

779

739

1,9

0,9

2002

782

744

1,5

0,7

2003

742

702

2,0

0,6

1990 til
2003

8999

230

115

1184

5,1

1,6

Tabel 20 Dichlorprop i GRUMO. Antal analyser, antal analyser med fund, antal analyser

0,1 µg/l, an-

tal indtag analyseret, antal indtag med fund, indtag

0,1µg/l og fundhyppighed i %.

mechlor-
prop

analyser

indtag

i %

antal

med
fund

0,1µg/l Antal

med
fund

0,1µg/l

med
fund

0,1µg/l

1990

242

235

0,4

0,0

1991

308

305

1,3

0,0

1992

451

439

0,2

0,0

1993

474

443

1,4

0,2

1994

614

539

0,7

0,4

1995

700

626

0,8

0,2

1996

719

609

2,3

0,3

1997

689

617

1,0

0,3

1998

813

733

1,1

0,4

1999

817

740

0,7

0,1

2000

839

793

1,4

0,4

2001

779

739

0,9

0,3

2002

783

745

0,4

0,3

2003

742

702

1,1

0,4

1990 til
2003

8970

123

1184

3,6

0,7

Tabel 21 Mechlorprop i GRUMO. Antal analyser, antal analyser med fund, antal analyser

0,1 µg/l, an-

tal indtag analyseret, antal indtag med fund, indtag

0,1µg/l og fundhyppighed i %.

G E U S

Figur 18 Dichlorprop i GRUMO. Fundhyppighed mod dybde til top indtag.

Figur 18 Mechlorprop i GRUMO. Fundhyppighed mod dybde til top indtag.

Figur 18, 19, tabel 22 og 23 viser fordeling af dichlorprop og mechlorprop mod dybde. Det fremgår af
figurerne, at begge stoffer i overvejende grad er fundet i indtag placeret i intervallet 0 til 40 meter under
terræn og at fundhyppigheden falder med dybden. I modsætning til fundfordelingen for både forbudte
og godkendte stoffer findes de to phenoxysyrer ikke i større dybder i grundvandsmagasinerne, hvilket
kan skyldes at begge stoffer nedbrydes i oxideret grundvand og at der er en længere transporttid gen-
nem tykke lerlag med reducerede forhold, hvor de to stoffer er stabile. Fra tidligere undersøgelser og

G E U S

0-10

10-20

20-30

30-40

40-50

50-60

60-70

y
b

e

i

m

e
t
e
r

t
i
l

t
o

i
n

t
a
g

dichlorprop fundhyppighed i %

= 0,1

% 0,01 til 0,1

0-10

10-20

20-30

30-40

40-50

50-60

60-70

i

m

r

t
i
l

to

i
n

fundhyppighed mechlorprop

= 0,1

% 0,01 til 0,1

opgørelser i grundvandsovervågningen er vist, at netop phenoxysyrerne særligt findes i grundvands-
magasiner beliggende under områder med moræneler.

dichlorprop

Indtag

i %

antal

med fund 0,01 til 0,1 µg/l 0,1µg/l 0,01 til 0,1 µg/l 0,1 µg/l % med fund

0-10

172

4,7

2,9

7,6

10-20

366

4,4

1,6

6,0

20-30

251

4,0

2,0

6,0

30-40

151

3,3

0,7

4,0

40-50

108

0,9

1,9

50-60

1,9

60-70

70-80

11,1

80-90

90-100

100-110

110-120

120-130

130-140

140-150

150-160

alle indtag

1183

3,5

1,6

5,1

Tabel 22 Dichlorprop i GRUMO. Fundhyppighed i dybdeintervaller. Dybde målt til top indtag.

mechlor-
prop

Indtag

i %

antal

med fund 0,01 til 0,1 µg/l 0,1µg/l 0,01 til 0,1 µg/l 0,1 µg/l % med fund

0-10

172

3,5

1,7

5,2

10-20

366

2,7

0,8

3,6

20-30

251

6,0

0,4

6,4

30-40

151

1,3

0,7

2,0

40-50

108

0,9

50-60

1,9

60-70

70-80

80-90

90-100

100-110

110-120

120-130

130-140

140-150

150-160

alle indtag

1183

3,0

0,7

3,6

Tabel 23 Mechlorprop i GRUMO. Fundhyppighed i dybdeintervaller. Dybde målt til top indtag.

G E U S

10. Bilag

10.1 Bilag 1. Grundvandsovervågning 1993 2003

Stoffer med fund. Stofferne er opdelt i stoffer anvendt i landbruget og stoffer der er forbudt eller anven-
des i andre erhverv. Forklaring anvendelse : f - forbudt eller taget af marked, g - godkendt, g m meta-
bolit fra godkendt stof, gil - godkendt ikke landbrug. Enkelte af metabolitterne f.eks. "atrazin, deisopro-
pyl-" kan stamme fra nedbrydning fra både godkendte stoffer og fra stoffer som er forbudt i dag. I opgø-
relsen er disse medtaget som godkendte stoffer, da undersøgelser af små vandforsyningsanlæg viser
en øget forekomst i disse. Antallet af fund som stammer fra godkendte stoffer vil være over estimeret
særligt i dybtliggende grundvand og i den første del af analyse perioden. På den anden side viser erfa-
ringer fra Varslingssystemet, at der i dag forekommer metabolitter fra godkendte stoffer som ikke er
medtaget i analyse programmerne og dette medfører en vis underestimering.

GRUMO
Stoffer med fund 1993-
2003

stofkode

Status
anvendelse

Antal

analyser

Analyser

med fund

antal

indtag

Indtag

med fund

Indtag med

fund

0,1 µg/l

0,1

µg/l

4CCP

0410

f m

188

6 133

3,8

3,0

2CCP

0411

f m

2,4

atrazin, deethylisopropyl- 0421

g m

3.871

216 952

9,0

2,6

Terbutylazin, deethyl-

0422

g m

4.034

7 966

0,7

Carbofuran, hydroxy,

0451

gil

4.072

2 967

0,2

0,1

Simazin, hydroxy-

0452

f m

3.194

2 907

0,2

Dichlobenil

2627

4.827

15 1.003

0,9

Diuron

2628

gil

5.004

12 1.008

0,9

2,6-Dichlorbenzamid,
BAM

2712

f m

5.851

887 1.058

208

19,7

8,1

4-Nitrophenol

3011

f m

3.794

70 944

6,6

0,3

Dalapon

3132

3.763

4 938

0,4

Atrazin, deethyl-

3505

f m

5.678

312 1.053

6,8

1,4

Atrazin, deisopropyl-

3506

g m

5.653

237 1.053

7,4

1,4

Atrazin, hydroxy-

3507

4.973

37 1.013

2,6

0,2

Bromoxynil

3515

4.465

5 996

0,5

Chloridazon

3528

4.435

4 997

0,4

0,1

Chlorsulfuron

3536

3.915

1 952

0,1

Clopyralid

3537

175

1,5

Cyanazin

3539

5.625

6 1.052

0,6

2,6-DCPP

3548

f m

343

3 187

1,6

1,1

Dimethoat

3563

5.311

2 1.036

0,2

Ethofumesat

3572

4.206

2 976

0,2

Ethylenthiurea

3573

g m

4.178

26 952

2,2

0,3

Fenpropimorph

3580

4.416

2 995

0,2

Glyphosat

3592

4.072

27 960

2,6

0,2

Hexazinon

3597

5.638

58 1.050

1,9

0,6

G E U S

GRUMO
Stoffer med fund 1993-
2003

stofkode

Status
anvendelse

Antal

analyser

Analyser

med fund

antal

indtag

Indtag

med fund

Indtag med

fund

0,1 µg/l

0,1

µg/l

Lenacil

3603

4.131

7 968

0,2

Maleinhydrazid

3607

2.873

8 884

0,9

0,3

Metamitron

3612

5.293

2 1.034

0,2

Metribuzin

3617

4.488

44 997

1,9

0,6

Metsulfuron methyl

3618

3.939

2 952

0,2

Pendimethalin

3625

5.336

17 1.034

1,6

0,1

Propiconazol

3643

4.464

4 997

0,4

Terbuthylazin

3655

5.598

19 1.050

1,6

Triadimenol

3668

387

1 201

0,5

Terbutylazin, hydroxy-

4010

g m

1,9

2,6-dichlorebenzosyre

4014

f m

174

4,6

Dichlorprop

4510

gil

7.972

211 1.121

4,3

1,1

MCPA

4511

7.948

45 1.121

1,2

0,2

Mechlorprop

4512

gil

7.970

117 1.121

3,4

0,7

DNOC

4513

7.969

12 1.121

1,0

0,2

Dinoseb

4514

7.964

21 1.121

1,5

0,3

Atrazin

4515

7.975

245 1.123

5,3

1,2

Simazin

4516

gil

7.964

69 1.121

2,1

0,4

Trichloreddikesyre

4517

2.640

14 852

1,6

0,5

Carbofuran

4521

gil

4.926

1 1.010

0,1

AMPA

4536

g m

4.062

35 959

2,6

0,7

2,4-D

9943

7.730

17 1.117

1,4

0,1

Bentazon

9944

5.681

134 1.054

4,3

1,3

Isoproturon

9945

5.652

2 1.052

0,2

G E U S

10.2 Bilag 2. LOOP 1993 2003

Stoffer med fund og opdeling i stoffer anvendt i landbruget og stoffer der er forbudt eller anvendes i an-
dre erhverv. Forklaring anvendelse : f - forbudt eller taget af marked, g - godkendt, g m metabolit fra
godkendt stof, gil - godkendt ikke landbrug. Enkelte af metabolitterne f.eks. atrazin, deisopropyl- kan
stamme fra nedbrydning fra både godkendte stoffer og fra stoffer som er forbudt i dag. I opgørelsen er
disse medtaget som godkendte stoffer da undersøgelser af små vandforsyningsanlæg viser en øget fo-
rekomst af disse metabolitter. Antallet af fund som stammer fra godkendte stoffer vil være overestime-
ret særligt i dybtliggende grundvand og i den første del af analyse perioden. På den anden side viser
erfaringer fra Varslingssystemet at der i dag forekommer metabolitter fra godkendte stoffer som ikke er
medtaget i analyse programmerne og dette medfører en vis underestimering

LOOP

Stofko-

god-

kendt /

forbudt

Antal

analy-

ser

Analyser

med
fund

Antal indtag

med analy-

Indtag

med fund

antal ind-

tag

0,1µg/l

4CCP

0410

f m

7,7

DEIA

0421

g m

445

29,8

10,6

Terbutylazin, deethyl

0422

g m

537

10,5

1,8

Carbofuran, hydroxy

0451

gil

565

1,7

Simazin, hydroxy

0452

f m

473

2,0

Diuron

2628

gil

691

2,6

2,6-Dichlorbenzamid

2712

f m

777

8,8

1,1

4-Nitrophenol

3011

f m

501

38,9

3,7

Atrazin, deethyl-

3505

f m

866

100

15,0

2,0

Atrazin, deisopropyl

3506

g m

843

23,4

8,5

Atrazin, hydroxy-

3507

g m

709

7,8

Bromoxynil

3515

617

1,5

Cyanazin

3539

860

2,0

Ethofumesat

3572

594

1,8

Fenpropimorph

3580

597

1,7

Glyphosat

3592

520

16,1

11,3

Hexazinon

3597

790

3,9

Lenacil

3603

540

1,9

Maleinhydrazid

3607

260

5,0

Metamitron

3612

825

11,6

Metribuzin

3617

616

7,9

Pendimethalin

3625

696

3,0

Pirimicarb

3631

619

4,6

Propyzamid

3646

4,3

Terbuthylazin

3655

825

1,0

Dichlorprop

4510

gil

1.137

118

6,8

MCPA

4511

1.137

118

9,3

Mechlorprop

4512

gil

1.133

118

11,0

DNOC

4513

1.133

118

5,1

0,8

Dinoseb

4514

1.133

118

3,4

0,8

Atrazin

4515

1.145

118

6,8

1,7

G E U S

10.3 Bilag 3. Stofliste for godkendte/forbudte stoffer

Stofliste for stoffer med fund i datamængde indeholdende analyser fra vandværkernes boringskontrol
(BK), "andre analyser"(AA) og moniterings resultater fra undersøgelsen af 628 små vandforsyningsan-
læg.
Forklaring anvendelse : f - forbudt eller taget af marked, g - godkendt, g m metabolit fra godkendt
stof, gil - godkendt ikke landbrug. Enkelte af metabolitterne f.eks. atrazin, deisopropyl- kan stamme fra
nedbrydning fra både godkendte stoffer og fra stoffer som er forbudt i dag. I opgørelsen er disse med-
taget som godkendte stoffer da undersøgelser af små vandforsyningsanlæg viser en øget forekomst af
disse metabolitter. Bilag 4 og 5 viser forekomsten af pesticider pr stof i BK og AA.

STOFNR stof

status

410

4-CPP

f m

411

2-CPP

f m

412

2CPA,2-Chlorphenoxy

f m

413

2C6MPP

f m

421

DEIA

g m

422

Terbutylazin, deethyl-

g m

440

N-Phenylacetamid

f m

452

Simazin, hydroxy

gil

463

2,3,6-TBA

f m

469

2-6 MCPA

f m

2627

Dichlobenil

2628

Diuron

gil

2712

2,6-Dichlorbenzamid

f m

2726

Pesticider, sum

3011

4-Nitrophenol

f m

3125

2-(2,6-dich.ph)props

f m

3134

Dieldrin

3505

Atrazin, desethyl-

f m

3506

Atrazin, desisopropy

g m

3507

Atrazin, hydroxy-

g m

3535

Chlorpyrifos-methyl

gil

3536

Chlorsulfuron

3537

Clopyralid

3539

Cyanazin

3548

2,6-DCPP

f m

3559

Diazinon

gil

3563

Dimethoat

3573

Ethylenthiurea

g m

3580

Fenpropimorph

3592

Glyphosat

3597

Hexazinon

3600

Ioxynil

3603

Lenacil

G E U S

10.4Bilag 4. Vandværkernes Boringskontrol 1993-2003

Forekomst af enkeltstoffer med fund undersøgt ved Vandværkernes Boringskontrol. Tabellen omfatter
kun boringer hvorfra der i den sidste 5 års periode er analyseret for pesticider samt indvundet grund-
vand.

Vandværksboringer
1993-2003

Analyser

Indtag

Koncentration

med
fund

med analy-

Med fund

0,1

µg/l

Medi-

Maksimum

Antal

antal

µg/l

2,6-Dichlorbenzamid
BAM

12.019

3.682

5.681

1.167

20,5

320

5,6

0,04

560,00

Aldicarb

6,1

0,02

2,3,6-TBA

5,9

0,02

Clopyralid

132

3,8

1,3

0,09

0,26

4-Nitrophenol

290

218

3,2

0,02

DEIA

213

170

2,9

0,03

4CCP

1.550

946

2,6

0,4

0,03

0,65

Atrazin

11.695

310

5.825

152

2,6

0,2

0,02

1,11

Atrazin, deethyl-

9.147

288

5.500

142

2,6

0,1

0,02

1,40

Bentazon

9.097

217

5.498

107

1,9

0,4

0,02

0,51

Mechlorprop

11.945

295

5.869

111

1,9

0,2

0,02

26,00

Atrazin, deisopropyl-

9.012

212

5.449

103

1,9

0,1

0,02

0,86

Diazinon

1,8

0,02

Glyphosat

405

292

1,7

0,02

0,03

Dichlorprop

11.987

275

5.875

1,7

0,2

0,02

0,73

Simazin, hydroxy-

358

250

1,6

0,4

0,05

0,24

Hexazinon

9.271

164

5.504

1,5

0,2

0,02

2,60

2-(2-chlor-6-methylp-
henoxy)propionsyre

194

149

1,3

0,03

0,04

Simazin

11.782

166

5.862

1,3

0,1

0,02

0,32

AMPA

404

315

1,0

0,3

0,02

0,10

Dichlobenil

6.776

4.365

0,9

0,0

0,01

1,10

Terbutylazin, hydroxy-

449

333

0,9

0,3

0,02

0,11

Atrazin, hydroxy-

7.464

4.858

0,7

0,1

0,02

0,22

2,6-DCPP

899

684

0,7

0,1

0,02

0,18

2C6MPP

177

154

0,6

0,04

2,4,5-trichlorphenol

195

159

0,6

0,03

MCPA

11.752

5.865

0,5

0,1

0,03

0,56

Chlorsulfuron

288

216

0,5

0,01

Pendimethalin

8.747

5.444

0,5

0,0

0,01

0,33

Fenpropimorph

841

591

0,3

0,06

0,08

Isoproturon

8.878

5.462

0,3

0,01

0,06

Diuron

4.419

3.048

0,3

0,02

0,03

Terbuthylazin

8.617

5.372

0,3

0,01

0,05

Terbutylazin, deethyl-

493

392

0,3

0,01

Alachlor

549

431

0,2

0,01

DNOC

11.662

5.851

0,2

0,01

0,07

2,4-D

11.495

5.822

0,2

0,01

0,07

Cyanazin

8.912

5.485

0,2

0,01

0,06

Propyzamid

778

564

0,2

0,02

Dinoseb

11.646

5.849

0,2

0,00

0,09

G E U S

10.5 Bilag 5. Andre Analyser 1993-2003

Stoffer med fund fra gruppen "andre analyser". Denne datamængde indeholder analyserne fra under-
søgelsen af de små private vandforsyningsanlæg.

Andre analyser, 1993-2003

Analyser

Indtag

Koncentration

Med
fund

Med

analy-

med fund

Med fund

0,1 µg/l

Medi-

Maksi-

mum

Antal

µg/l

N-Phenylacetamid

42,1

135

3.600

BAM, 2,6-Dichlorbenzamid

2.566

975

1.615

595

36,8

372

23,0

0,14

260

Sulfotep

23,1

0,52

0,80

Atrazin, deisopropyl-

2.153

300

1.422

198

13,9

3,8

0,04

3,80

Atrazin, deethyl-

2.199

297

1.450

197

13,6

4,0

0,04

3,80

Atrazin

3.221

384

2.119

240

11,3

3,7

0,04

2,10

DEIA

11,3

0,04

0,06

Simazin

3.202

272

2.113

193

9,1

1,4

0,02

1,40

AMPA

772

715

7,6

2,9

0,04

5,70

Terbutylazin, deethyl-

1.332

730

6,6

1,2

0,03

1,60

Glyphosat

777

719

6,0

1,1

0,03

5,30

2CCP

5,3

0,03

0,10

2-(2,6-dichlorphenoxy)pro-
pionsyre

5,0

13,80

2,6-DCPP

170

146

4,8

3,4

0,06

Diuron

1.764

1.102

4,2

0,9

0,02

1,20

Bentazon

2.194

1.452

4,1

1,5

0,05

9,80

2,4,5-trichlorphenol

4,0

0,55

2C6MPP

3,7

0,02

0,06

Dichlobenil

2.193

1.468

3,7

0,5

0,02

2,80

Mechlorprop

3.200

106

2.109

3,2

1,2

0,05

11,0

Dichlorprop

3.204

106

2.109

2,9

1,6

0,11

9,20

Trichloreddikesyre

2,8

0,05

4CCP

1.427

796

2,6

1,3

0,07

34,00

Terbuthylazin

2.153

1.431

2,5

0,4

0,03

0,29

Ethylenthiurea

696

675

2,4

0,7

0,03

1,30

2,3,6-TCBA

2,1

0,05

Hexazinon

2.215

1.474

2,0

0,9

0,08

3,00

Dinoterb

1,9

0,02

Isoproturon

2.132

1.409

1,2

0,1

0,02

0,98

MCPA

3.189

2.109

1,1

0,1

0,02

2,70

Atrazin, hydroxy-

673

585

0,7

0,03

0,05

2,4-D

3.128

2.071

0,7

0,1

0,06

0,38

DNOC

3.172

2.099

0,6

0,1

0,03

0,18

Metamitron

2.070

1.368

0,5

0,1

0,05

0,21

Metribuzin

223

207

0,5

0,02

Dinoseb

3.177

2.103

0,5

0,1

0,06

0,61

Pirimicarb

263

240

0,4

0,01

Ioxynil

262

242

0,4

0,04

Propiconazol

270

247

0,4

0,02

Pendimethalin

2.102

1.400

0,3

0,04

0,09

Metsulfuron methyl

1.308

709

0,3

0,1

0,08

0,11

Cyanazin

2.149

1.429

0,3

0,1

0,04

0,18

Linuron

488

432

0,2

0,24

G E U S

10.6 Bilag 6. Små vandforsyninger, stoffer med fund

Resultater fra undersøgelsen "Pesticidforurenet vand i små vandforsyninger". Opgørelse af analyse-
programmet for pesticider med fund på enkeltstof niveau. Skemaet medtager resultater fra begge
analyserunder.
Stoffer markeret med fed er anvendt af landbruget i 2003 eller stammer/kan stamme fra nedbrydning
af godkendte stoffer.

Stoffer med fund

Analyser

Boringer / anlæg

antal

med

fund

0,1

µg/l

antal

med

fund

0,1

µg/l

Med
fund

0,1

µg/l

Boringer
med gen-

fund

Max.

konc.

µg/l

Atrazin

1.224 183

628

110

17,5

6,7

2,1

AMPA

660 70

621

8,1

3,4

5,7

BAM

1.225 448

295

628

259

179

41,2

28,5

180

Bentazon

1.225 54

628

5,9

2,5

9,8

4CCP

1.225 6

628

0,8

0,3

0,83

Cyanazin

1.225 1

628

0,2

0,011

2,4-D

1.225 8

628

1,3

0,2

0,33

Deethylatrazin

1.225 211

628

129

20,5

7,0

3,8

Deethylterbuthylazin 1.225 71

628

7,6

1,4

1,6

Deisopropylatrazin

1.225 251

628

157

25,0

7,2

3,8

Dichlobenil

1.225 46

628

5,4

1,1

2,8

2,4-dichlorphenol

1.225 9

628

1,3

0,3

0,6

2,6-dichlorphenol

1.225 15

628

2,4

0,047

Dichlorprop

1.225 11

628

1,3

0,6

1,5

Dimethoat

1.225 3

628

0,2

5,7

Dinoseb

1.225 7

628

1,0

0,5

0,61

Diuron

1.225 59

628

6,1

1,3

1,2

DNOC

1.225 11

628

1,8

0,2

1,8

Ethylenthiourea

630 10

617

1,0

0,5

1,3

Glyphosat

660 49

621

6,1

1,3

5,3

Hexazinon

1.225 24

628

2,4

1,1

1,2

Isoproturon

1.225 8

628

1,1

0,2

0,15

MCPA

1.225 9

628

1,3

0,3

2,7

Mechlorprop

1.225 10

628

1,3

0,5

Metamitron

1.225 5

628

0,6

0,045

Metsulfuron methyl

1.225 2

628

0,3

0,2

0,11

Pendimethalin

1.225 1

628

0,2

0,054

Simazin

1.225 178

628

122

19,4

3,5

1,4

Terbutylazin

1.225 46

628

5,1

1,0

0,29

G E U S

10.7 Bilag 7. Antal analyser pr indtag i LOOP

LOOP. Antal analyser pr indtag, antal analyser med fund af et eller flere stoffer pr indtag, antal analyser
med fund af et eller flere stoffer i koncentrationer

0,1 % og genfindings % for pesticider i det enkelte

indtag.

LOOPnr

Antal analy-

ser

pr indtag

Antal analyser

med fund

Antal analyser

med fund ogr

Genfindings % for
analyser med fund

06.07.02.11

06.08.02.11

06.03.02.11

04.01.02.11

06.04.02.11

04.06.02.11

03.28.03.02

01.02.02.11

01.24.03.01

04.02.02.11

03.21.03.01

03.03.02.12

01.06.02.21

01.07.02.23

03.04.02.22

04.01.02.12

100

06.05.02.12

02.25.03.01

04.71.45.38

04.02.02.21

04.02.02.22

06.27.03.01

02.24.03.01

100

02.04.02.21

02.03.02.21

02.03.02.11

02.01.02.21

01.04.02.11

01.03.02.11

03.01.02.21

01.30.03.01

03.06.02.22

01.06.02.11

02.04.02.11

04.01.02.13

02.06.02.11

06.04.02.21

100

06.02.02.11

01.07.02.21

02.02.02.21

100

04.71.45.40

03.05.02.12

G E U S

www.geus.dk > Arbejdsområder > Vand > Danmark > Rapport 2004/108 - sammendrag > Siden her

PESTICIDANVENDELSE I LANDBRUGET

Godkendte pesticider og disses metabolitters forekomst i grundvand i Danmark