PESTICIDANVENDELSE I LANDBRUGET - Godkendte pesticider og disses metabolitters forekomst i grundvand i Danmark
Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Rapport 2004/108

Indhold

• 1. Sammendrag
• 2. Indledning
  
• 3. Vurderinger
• 4. Beskrivelse af de anvendte
• 5. Antal analyserede stoffer og antal stoffer med fund
• 6. Udvikling i fundhyppighed pr. år
• 7. Fund mod dybde
• 8. Genfinding af stoffer i indtag fra GRUMO og LOOP
• 9. Beskrivelse af mechlorprop og dichlorprop
• 10. Bilag
• 11. Anvendt litteratur

1. Sammendrag

Analyseprogrammernes størrelse
Analyseprogrammernes størrelse betyder en rolle for, hvor mange stoffer der opdages i grundvandet ­ Jo flere stoffer der analyseres for, jo flere opdages der. Der er dog en klar tendens til, at når antallet af analyserede stoffer udvides til mere end 50 stoffer stiger antallet af fundne stoffer ikke tilsvarende. Det te skyldes, at det nationale overvågningsprogram, der omfatter ca. 50 stoffer, er sammensat med de stoffer, man kan forvente at finde mest hyppigt. Desuden spiller det en rolle, at en række af stofferne kun sjældent findes i grundvandet, at stofferne ikke findes i de samme boringer over en længere perio de, og at en del stoffer kun er analyseret få gange. Udvider man analyseprogrammet med sådanne stoffer vil det ikke give anledning til nogen særlig stigning i antallet af fund.

Fund af pesticider gennem tid
Gennemgås udviklingen i fundhyppighed (hvor mange gange man finder et bestemt stof) pr. år i grundvandsovervågningen ses, at der i 2003 blev fundet ca. dobbelt så mange forbudte stoffer i grundvandet sammenlignet med de godkendte. Da grundvandets alder ofte er stor vil de sidste 10 års regulering af både godkendte og forbudte stoffer ikke kunne forventes at slå igennem på de stoffer, der i dag findes, og reguleringen i dag vil således først slå igennem på grundvandskvaliteten på længere sigt. I vandværksboringer (incl. nedlagte boringer) findes i dag kun et lille antal godkendte stoffer. Sam menholdes alle boringer, hvor der i hele undersøgelsesperioden 1991-2003 en eller flere gange er fun det pesticider, fås en opgørelse af, hvilke boringer der i hele perioden har været sårbare overfor pesti cidforurening. De godkendte stoffer er fundet i 8,3% af de undersøgte boringer i perioden 1991 til 2003, og 1,7% overskred grænseværdien for drikkevand på 0,1 µg/l. De forbudte stoffer forekom derimod i langt flere boringer i samme periode ­ i ca. 30%, mens grænseværdien var overskredet i 11,5%. Vur deres de godkendte og forbudte stoffers fundhyppighed pr. år, findes en markant forskel. Det ses såle des, at det først er ret sent i den samlede undersøgelsesperiode, at de godkendte stoffer findes i borin gerne, at de sjældent findes i over 10% af boringerne, samt at overskridelser af grænseværdien sjæl dent er større end 2%. De forbudte stoffer forekommer i enkelte år i op til ca. 35% af boringerne og grænseværdien er overskredet i op til ca. 12% af boringerne. Den store forskel på godkendte og for budte stoffer skyldes i overvejende grad, at der er fundet mange boringer med BAM. Til gengæld er der ikke gennemført særlig mange analyser for nogle af de nedbrydningsprodukter fra de stoffer, der blev anvendt af landbruget i 2003, og som er fundet relativt hyppigt i grundvandsovervågningen.

Fund i forhold til indtagsdybde
Vurderes fund af pesticider mod dybde i grundvandsovervågningen findes en markant forskel på for delingen af godkendte og forbudte stoffer. Mere end 30% af det øverste grundvand har indeholdt forbudte pesticider over grænseværdien, mens grænseværdien er overskredet i samme interval for god kendte pesticider i under 10% af de undersøgte indtag. Desuden findes de forbudte stoffer også i dybe re niveauer end de godkendte stoffer. Da der i grundvandsovervågningen ofte moniteres ældre grund vand vil en regulering af pesticider først slå igennem i grundvandsovervågningen efter en årrække, og grundvandet vil derfor i en lang årrække fortsat være præget af forbudte pesticider. Vandværkerne indvinder ofte blandingsvand, der stammer fra forskellig dybde i grundvands magasinerne, og indvindingsvandet kan stamme fra et stort opland med mange mulige forurenings kilder. Fordelingen af godkendte og forbudte stoffer mod dybde viser, at fundhyppigheden mod dybde er langt mindre for de godkendte stoffer, end for forbudte stoffer. I intervallet 0 til 10 meter under terræn er grænseværdien for godkendte stoffer overskredet i 9%, og antallet af overskridelser aftager hurtigt til under 2%. Under intervallet 40 til 50 meter findes kun få overskridelser. I modsætning hertil er andelen af boringer med forbudte stoffer stor i de øverste 30 meter af grundvandsmagasinerne, og der er fundet overskridelser af grænseværdien for drikkevand i næsten hver tredje boring i 0 til 10 meter under ter ræn. I samme interval er fundet forbudte pesticider i mere end halvdelen af de undersøgte indtag. Fundhyppigheden aftager med stigende dybde, men selv i boringer med indtag placeret i intervallet 80 til 100 meter under terræn er der fundet ca. 10% med forbudte pesticider eller nedbrydningsprodukter. Da Miljøstyrelsen løbende regulerer anvendelsen af stoffer som er godkendte i dag (bl.a. som følge af den fortsatte testning af godkendte midler i Varslingssystemet for pesticider), vil den fortsatte regule ring og allerede revurderede stoffer betyde, at den fremtidige dannelse af grundvand vil blive væsent ligt mindre belastet, end det tidligere har været tilfældet.

GEUS vurderer:

• At en fortsat revurdering af stoffer som er godkendt i dag (bl.a. med basis i Varslingssystemet) betyder, at grundvandskvaliteten om 20 til 30 år vil være væsentligt forbedret.
• At selv en lille nedbrydning i grundvandsmagasinerne vil have en effekt på den vandkvalitet, som vandværkerne i fremtiden skal indvinde. At hovedparten af de i dag anvendte stoffer formodentlig ikke vil give anledning til en forurening af grundvandsmagasinerne, der overstiger 0,1µg/l, men også, at der i dag anvendes stoffer, hvor en regulering formodentlig vil ske som følge af testning i Varslingssystemet.
• At nogle pesticider formodentlig vil kunne udvaskes pga. lokale forhold eller uheld, men også, at den ne forureningsrisiko vil kunne minimeres såfremt KUPA (udpegning af særligt pesticidfølsomme area ler) gennemføres på sandede og lerede arealer, og hvis der udarbejdes vejledninger for håndtering af sprøjteudstyr og pesticider.
• At der i Danmark gennemføres en overvågning af grundvand, der er bedre end den der gennemføres i de fleste andre lande i Europa.

2. Indledning

DP og GEUS har aftalt, at rapporten vil indeholde følgende:

• En beskrivelse af de anvendte datakilder: GRUMO, LOOP, vandværkernes boringskontrol og even tuelt undersøgelsen af de små vandværker.
• Fordelingen pr. år af fund mellem stoffer (og deres nedbrydningsprodukter) som er forbudt i dag og stoffer, som er godkendt og som anvendes i jordbruget p.t. for hele datasættet (tabeller og grafisk fremstilling), samt samme fordeling opdelt på højtliggende grundvandsmagasiner og dybtliggende ditto. Boringskontroldata og analyser fra nedlagte vandværker og andre moniteringsboringer bear bejdes sammen.
• En illustration af udviklingen af fundprocent, som funktion af antallet af stoffer i analysepakken for GRUMO og LOOP. Hvor stor en del af det øgede antal fund skyldes udvidelse af antal søgte stoffer og nedbrydningsprodukter, illustreret over perioden fra 1990 til nu. Endvidere en belysning af gen findingsprocenten i de enkelte boringer. Da vandværkerne gennemfører analyser med et varieren de antal analyseparametre både fra vandværk til vandværk og gennem tid gennemføres denne søgning ikke for BK datasættet.
• En case beskrivelse, med udgangspunkt i et eller flere stoffer (f.eks. mechlorprop, dichlorprop og MCPA) beskriver år for år, hvad der er fundet for de valgte stoffer: Antal fund i det enkelte år. Antal fund over 0,1 mikrogram/liter i det enkelte år. Antal boringer undersøgt i det enkelte år. Fordeling på højtliggende og dybtliggende boringer, (som tabel og som ledsagende grafik).

• Hvad er sandsynligheden for at de stoffer, som anvendes i dagens jordbrugserhverv, kan give pro blemer i drikkevandet om 20 ­ 30 år?
• Hvilken betydning har stoffernes nedbrydnings hastighed under pløjelaget og i den mættede zone for stofferne i relation til risikoen for forurening af grundvandsmagasinerne?
• Udgør de midler som er godkendt til anvendelse i dag en risiko for forurening af grundvandet (> 0,1mikrogram/liter)? Vurdering med udgangspunkt i foreliggende data og ovennævnte spørgsmål.