|
Hvert år arrangerer Råstofdirektoratet (RD), Grønlands Hjemmestyre en mineraljagt - Ujarassiorit, der på grønlansk betyder: at gå ud for at lede efter sten. Alle med folkeregisteradresse i Grønland kan deltage i konkurrencen ved at sende stenprøver fra naturen. Grønlænderne har tit lagt mærke til et eller andet særligt i klipperne, når de færdes i fjeldet eller sejler langs kysterne på jagt eller fiskeri. Det er dette store lokalkendskab til landet, som RD udnytter i jagten på mineralforekomster i Grønland. Ujarassiorit har også til formål at skabe en større interesse, engagement og viden om geologi og mineralefterforskning i den grønlandske befolkning. En præmiekomité bestående af geologer fra Råstofdirektoratet og GEUS fordeler hvert år en skattefri præmiesum til de personer, hvis stenprøver har frembragt ny viden eller oplysninger som kan have betydning for mineralefterforskningen i Grønland. Første præmien er på 50.000 kr.
Om Ujarassiorit
Vindere 2001
Fundene 2001
|