Anders Mathiesen, Lars Kristensen, Torben Bidstrup & Lars
Henrik Nielsen 2009:
Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Rapport 2009/59, 30
sider samt figurer og bilag
Download pdf-fil:
geus_rap_2009_59.pdf
(~ 19 mb)
Varme fra jordens indre i form af geotermisk energi udnyttes
mange steder i Europa, og i Danmark henter vi geotermisk energi fra
anlæg ved Thisted og på Amager.
Temperaturen stiger ca. 30 grader pr. kilometer ned gennem den
danske undergrund og i områder, hvor der findes varme vandførende
geologiske lag i undergrunden, hvorfra der kan pumpes vand op, kan
man udnytte den geotermiske energi. Det foregår normalt ved at
pumpe det varme vand op gennem en produktionsboring og ekstrahere
varmen. Det afkølede vand pumpes derefter tilbage til lagene i
undergrunden gennem en injektionsboring.
De to væsentligste forhold, som har betydning for muligheden for
at udnytte den geotermiske energi, er temperaturen og de
vandledende egenskaber, som begge ændrer sig med dybden.
GEUS har igennem mange år drevet forskning og rådgivning i
forbindelse med vurderingen af de geotermiske ressourcer i Danmark
i tæt samarbejde med private firmaer og offentlige institutioner.
Arbejdet består hovedsageligt i at udvikle geologiske modeller af
undergrunden, der beskriver og forudsiger, hvor der findes
geologiske lag i undergrunden med varmt vand i tilstrækkelige
mængder, som kan pumpes fra de underjordiske lag og op til
overfladen.
I 2008 har arbejdet bl.a. omfattet vurderinger af fire
reservoirer i det østlige Sjælland på vegne af Hovedstadsområdets
Geotermiske Samarbejde (HGS). I begyndelsen af 2009 offentliggjorde
HGS en ny vurdering, som viser, at de geotermiske reserver i det
østlige Sjælland kan dække 30-50 % af fjernvarmeproduktionen i
hovedstadsområdet i flere tusind år.
GEUS's mangeårige arbejde viser, at det ikke kun er under
hovedstadsområdet, der findes varmt vand. Danmark har mange dybe
sandlag med varmt vand, og GEUS har derfor opdateret og
sammenstillet den vigtigste geologiske viden om hele Danmarks
geotermiske potentiale i samarbejde med
Energistyrelsen.
Læs rapporten:
Geotermi - varme fra jordens indre
- Status og
muligheder i Danmark. Oktober 2009
Kortlægning af undergrunden
Geologerne kortlægger undergrunden ved at bore ned igennem lagene
og ved hjælp af seismik. Ved seismiske undersøgelser sender man
trykbølger ned igennem jorden. De kastes tilbage fra de geologiske
lag og ved at opsamle de reflekterede signaler kan man kortlægge
dybden til undergrundens lag og tykkelsen af lagene. Tidligere
brugte man dynamit til at skabe trykbølgerne, men nu bruger man
hovedsagelig tunge køretøjer, som kan sende vibrationer ned i
undergrunden.
Sandstenslag fra Trias, Jura og Kridt
GEUS har i samarbejde med DONG Energy kortlagt egnede geologiske
lag i Danmark. Det er alle sandstenslag som tilhører såkaldte
geologiske formationer fra de geologiske perioder Trias, Jura og
Kridt:
-
Frederikshavn Formationen
Jura/Kridt alder: Siltsten og finkornet sandsten med lag af
lersten.
-
Haldager Sand Formationen
Jura alder: Fin til grovkornet sandsten med lag af silt- og
lersten.
-
Gassum Formationen
Trias /Jura alder: Fin til mellemkornet sandsten og lokal
grovkornet sandsten.
-
Skagerrak Formationen
Trias alder: Grov og dårlig sorteret sandsten med lag af
lersten.
-
Bunter Sandsten Formation
Trias alder: Finkornet sandsten.
På baggrund af den geologiske viden er en række reservoirer med
sandstenslag identificeret. Sandstenslag er interessante, da det er
nemmere at trække vandet ud af sandsten end f.eks. lerlag, som har
en tættere struktur. For at de geologiske formationer er gode
vandledere skal de derfor have et stort porevolumen (god
porøsitet), og det varme vand skal kunne strømme frit mellem
porerne (god permeabilitet).
Kontakt
Anders Mathiesen
|
Udskriftsvenlig 
