Rapport 2004/55 ELU projekt - kompetenceudviklingsprojekt

Udvikling af undervisnings- og vejlederkompetence til sektorforskere på GEUS

Side

Evaluering

Undervisnings- og vejlederkompetence til sektorfor-
skere

Evaluering

Evalueringens indhold

1. Projektets formål og mål
2. Baggrund for projektet
3. Metoder og værktøjer som blev anvendt i projektet
4. Opnåede resultater
5. Læringspunkter og opnåede erfaringer

- form, forløb, indhold, mere af, mindre af

6. 3 gode råd
7. Forankring af projektet
8. Formidlingsaktiviteter
9. Evalueringsmetoder
10. Evaluering af ekstern konsulentstøtte
11. Resume

GEUS står som mange af de øvrige sektorforskningsinstitutioner overfor nye udfordringer indenfor under-
visning på universiteterne. Nye udfordringer, der stammer fra regeringens ønske om en bedre sammenhæng
mellem undervisning, forskning og innovation. GEUS har afholdt et projekt med udvikling af systematisk
kompetenceopbygning indenfor undervisning og vejledning for forskere. Kompetenceopbygningen er mål-
rettet forskere og seniorforskere, der skal gennemføre kortere eller længere undervisningsprojekter, samt
vejledning af studerende på bachelor-, kandidat- el. ph.d.-niveau.

GEUS' medarbejdere deltager i begrænset omfang i undervisningen på universiteterne, først og fremmest i
Geocenter København. GEUS bidrager primært med en betydelig vejledning af kandidater og ph.d.-
studerende, men deltager også i afholdelse af kurser. Undervisning og vejledning har normalt været knyttet
til enkeltpersoner el. små grupper. Der har ikke tidligere været nogen systematisk kompetenceopbygning
vedrørende denne undervisning og/el. vejledning.

GEUS ønsker afslutningsvis at takke Statens center for Kvalitets- og Kompetenceudvikling (SCKK), som
gav støtte til projektet fra ELU-fonden. GEUS takker Geologisk Institut og Geografisk Institut (Københavns
Universitet) for deres bidrag til at lade kursisterne deltage i en konkret undervisningssituation af deres stu-
denter. Ligeledes ønsker GEUS at takke Gert Rosenkvist (Rosenkvist Consult) og Karen Faurfelt (ANDRA -
Center for Voksenuddannelse og Vejledning) samt Dansk Magisterforenings Efteruddannelse for deres bi-
drag til at udvikle denne uddannelse.

Martin Ghisler

Marianne Thorsen

Peter Gravesen

Niels E. Poulsen

Administrerende direktør

Personalechef

Statsgeolog

Seniorforsker

Evaluering af ELU projekt

Støtte til kompetenceudviklingsprojekt

Projekttitel: Undervisnings- og vejlederkompetence til sektorforskere

Projektnummer: 425-6

Projektperiode: Ultimo 2003 - juni 2004

Projektets formål og mål
Målet med projektet var at udvikle sektorforskningens medarbejderes (forskeres og seniorforskeres)
kompetencer i forhold til at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning for studerende på uni-
versiteterne (bachelor, kandidat, ph.d.-niveau), samt at vejlede speciale- og ph.d.-studerende på
GEUS. Projektet var inddelt i to faser svarende til de to elementer i projektet, undervisningskompe-
tence og vejlederkompetence.

Udviklingsprojektet var planlagt med en gruppe på 10 seniorforskere, som snarligt skal deltage i
planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisnings- og vejledningsopgaver. Gruppen blev
udvidet til at omfatte 12 personer (3 forskere, 9 seniorforskere).

Baggrunden for projektet
GEUS står som mange af de øvrige sektorforskningsinstitutioner overfor nye udfordringer indenfor
undervisning på universiteterne. Nye udfordringer, der stammer fra regeringens ønske om en bedre
sammenhæng mellem undervisning, forskning og innovation.

Det indgår som et centralt element i Danmarks Forskningsråds anbefalinger, at sektorforskningsin-
stitutionernes kompetencer fremover skal udnyttes langt bedre i de videregående uddannelser ibe-
regnet universiteternes uddannelse af bachelorer, kandidater og ph.d.-ere. Det indgår som et element
i de nye love om henholdsvis universiteter og sektorforskning i Danmark.

Sektorforskningsinstitutionerne har længe før de nye love blev vedtaget, bidraget med en betydelig
undervisning til uddannelsen af kandidater og ph.d.-studerende, og ikke mindst til forskerrekrutte-
ringen, fx post docs el. forskere. Sektorforskningsinstitutionerne bidrager både med undervisere,
med vejledere for de studerende og med censorer. Sektorforskningsinstitutionerne har mange ph.d.-
studerende ansat via deres basismidler, via fondsmidler el. via andre eksterne midler.

Sektorforskningens bidrag til universiteternes undervisning og vejledning har ofte været knyttet til
enkeltpersoner el. små grupper, men sjældent til mere overordnede tiltag bortset fra vejledningen af
ph.d.-studerende ansat ved sektorforskningsinstitutionerne.

I følge den nye sektorforskningslov skal sektorforskningsinstitutterne deltage i uddannelsen af for-
skere inden for sine kerneområder og er på de områder, hvor de besidder en særlig viden, forpligtet
til at deltage i uddannelsesaktiviteter, som er omfattet af universitetsloven.

Omfanget af sektorforskningens fremtidige inddragelse i universiteternes undervisning er ukendt og
vil afhænge af fremtidige undervisningsplaner. Der skal formentlig skelnes mellem de forskere el.
seniorforskere i sektorforskningen, der kun lejlighedsvis bliver inddraget i konkrete undervisnings-
projekter, og dem, der mere systematisk og regelmæssigt vil blive inddraget i universiteternes un-
dervisning.

Der har ikke tidligere været nogen systematisk kompetenceopbygning vedrørende undervisning og
vejledning for ansatte ved sektorforskningen. Dette efteruddannelsesprojekt i undervisnings- og
vejlederkompetence til de videregående uddannelser har haft til mål at skabe et efteruddannelses-
kursus, et "grundkursus," for sektorforskningens medarbejdere (forskerne og seniorforskerne), der
skal gennemføre lejlighedsvise kortere eller længere undervisningsprojekter, samt vejledning af
speciale- og ph.d.-studerende. Forskerne el. seniorforskerne, der mere systematisk og regelmæssigt
vil blive inddraget i universiteternes undervisning, skal muligvis have yderligere efteruddannelse
indenfor pædagogik og undervisning.

Metoder og værktøjer som blev anvendt i projektet
Projektet blev indledt med et researchforløb i form af gruppeinterviews med det formål at give un-
derviserne på projektet indsigt i projektdeltagernes forudsætninger, samt undervisnings- og vejled-
ningsopgaver, for herved at kunne målrette undervisningen til gruppen og sikre underviserne på
projektet større indsigt i området og optimal målretning af projektet. Projektet var opdelt i to mo-
duler, det første om undervisning og det andet om vejledning.

Det blev også ved projektstarten besluttet at indgå i samarbejde med Geologisk Institut og Geogra-
fisk Institut (Københavns Universitet), der er en del af Geocenter København, som GEUS også er en
del af. Samarbejdet vedrørte praktisk træning i undervisning, hvor deltagerne skulle udføre denne
del overfor et hold studerende ved et af de to institutter under supervision af Gert Rosenkvist.

Det 1. modul, voksenundervisning, bestod af 4 kursusdage, samt et praktik- og supervisionsforløb.
Målet var at afprøve et forløb, der udvikler deltagernes kompetencer i forhold til at planlægge, gen-
nemføre og evaluere undervisning af studerende. Formen vekslede mellem oplæg, dialog og prak-
tisk træning i at undervise. Hver deltager fik personlig supervision og feedback. Deltagerne fik ind-
føring i:

· læreprocesser og læring
· planlægning og tilrettelæggelse af undervisning

· deltageraktivering
· undervisningsprincipper- og metoder
· personlig kommunikation i underviserrollen
· individuel supervision med udgangspunkt i egen undervisning
· evaluering af resultater og processer i undervisning
· opsamling af hele forløbet med formulering af individuelle målsætninger og handleplaner

Det 2. modul, voksenvejledning, bestod af 3 kursusdage, samt en selvformuleret opgave vedr. vej-
ledning, som blev præsenteret på den afsluttende evalueringsdag. Målet med modulet var, at udvikle
deltagernes kompetencer i at vejlede studerende m. fl. i forbindelse med forskellige typer projekter.
De lærte at skelne mellem forskellige "vejledningsværktøjer" og kunne anvende dem i relevante
situationer. Formen vekslede mellem oplæg, dialog og praktisk træning i at anvende forskellige
vejledningsmetodikker. Deltagerne arbejdede med egne problemstillinger og vejledning. Deltagerne
fik indføring i:

· karakteristisk for forskellige typer projekter og vejledningsopgaver
· hvordan adskiller vejledning sig fra traditionel undervisning
· kernekompetencer i faglig vejledning
· projektledelse og projektvejledning - ligheder og forskelle
· vejledning mellem kompetenceudvikling og kontrol
· vejledning mellem hjælp og vurdering
· om at give og modtage feed back

Evalueringen af projektet blev foretaget på en evalueringsdag. Evalueringen tog udgangspunkt i en
diskussion af deltagernes udbytte og kompetence om formiddagen, og fremlæggelse for følgegrup-
pen samt evaluering af projektet om eftermiddagen.

Opnåede resultater
Overordnet har projektet i undervisnings- og vejlederkompetence været en succes. Projektet har nået
de opstillede mål, at udvikle en efteruddannelse, der giver deltagerne en kompetenceudvikling in-
denfor undervisning og vejledning. Succes'en er mest evident ved den omstændighed, at flere på
GEUS efterspørger at komme på samme efteruddannelse. Denne efteruddannelse vurderes af en del
af deltagerne som mindst ligeså relevant som fx projektlederuddannelse.

Som nævnt ovenfor skal GEUS fremover, som andre sektorforskningsinstitutter, deltage i uddannel-
sen af forskere, samt i uddannelsesaktiviteter inden for de områder, hvor GEUS besidder en særlig
viden. Men i hvilket omfang er ukendt og vil afhænge af de konkrete undervisningsplaner indenfor
geologi og geografi. Det gennemførte projekt har taget sigte på at efteruddanne de af sektorforsk-
ningens medarbejdere, der i begrænset omfang skal inddrages i undervisningen på universiteterne,

hvilket formentlig kommer til at svare til det niveau, fx GEUS vil blive inddraget i universiteternes
undervisning.

Vejledning er en individuel sag, der mere end nogen anden undervisningsform er undergivet forhol-
det mellem den der giver og den der modtager vejledning. Det var projektets mål at sætte fokus her-
på og give råd, ideer og praktiske værktøjer, som kan anvendes af den enkelte til at udvikle
hans/hendes vejledning. Denne efteruddannelse er fundet meget nyttig blandt GEUS' vejledere og at
den vil bidrage til en forbedret kvalitet i de gennemførte vejledningsforløb.

Vejledningsdelen af denne efteruddannelsen er ikke kun relevant for sektorforskningen som helhed.
Universiteternes vejlederuddannelse kan fx udvikles, så den kommer til at omfatte både hoved- og
medvejledere, på de felter, hvor vejlederopgaven er delt. Vejledere i universiteterne og sektorforsk-
ningen kan med fordel efteruddannes sammen for at skabe en fælles forståelse af vejledning.

· Et eksempel om specialevejledning, hvor en af projektdeltagerne efterfølgende har kørt et

forløb med møde med hovedvejleder, efterfølgende møde med både hovedvejleder og stu-
dent. Forløbet gav en langt bedre vejledning om indkredsning af krav og problemstillinger,
ambitioner og tidspres. Der blev lavet en plan om mål i forhold til materiale, prioriteringer,
struktur og deadlines.

Læringspunkter og opnåede erfaringer
Evalueringen af projektet er bygget op over evalueringsdagen, hvor deltagerne diskuterede og
kommenterede deres læring og forløbet af projektet, og efterfølgende fremlagde disse for projektets
følgegruppe. Projektets følgegruppe uddrog derpå evalueringen af projektet.

Erfaringer og evalueringens konklusioner er gengivet nedenfor tematiseret.

Hvad er den vigtigste læring under projektet

Projektet har givet en god indføring i læreprocesser og undervisningsteknik (gestikulation, artikule-
ring, brug af rum, præsentationsformer, målgrupper), forståelse af forskel på læring og formidling,
bevidsthed om forelæsning, medier og variation, personlig kommuni-
kation og fremtræden. Deltagerne føler sig kvalificeret til sikkert at
gennemføre en struktureret formidling el. undervisning med imple-
mentering af 3-delt struktur på den konkrete formidling med "hoved, krop og hale" (planlægning og
tilrettelæggelse af formidlingen, deltageraktivering, undervisningsprincipper og metoder, personlig
kommunikation i underviserrollen, samt evaluering af resultater og processer i undervisningen).
Projektdeltagerne oplever at have opmærksomhed på deres stærke og svage sider, med konkrete

forbedringsforslag på det individuelle plan. Deltagerne føler sig "klædt på" til at få og give feed-
back. Konstruktiv kritik opleves som vigtig i arbejdet med formidling fremover.

Projektet har endvidere skabt en god kompetenceudvikling indenfor vejledning af studerende på
bachelor-, kandidat- el. ph.d.-niveau. Projektdeltagerne føler at have fået en god basal ballast til at
yde god vejledning. Deltagerne har således fået indføring i vejlederfærdigheder; principper i vejled-
ning, problemstillinger, spørgeteknik, personlig stil, struktur, startfase, klargøre kravsniveau, ambi-
tioner, tidspres, deadlines, prioriteringer, ide- og informationsrigdom til selvvalg, videregivelse af
erfaring og samtidig lade studenten selv lave planerne - ikke overtagelse af projekt, bevare over-
blikket, men først styre når det er nødvendigt, ligeværdig vejledning - ikke prædiken, samt gruppe-
vejledning. Vejledning skal leve op til nutidens krav, dvs. studerende skal levere kvalitet til tiden,
men ikke kvantitet. Deltagerne føler de klart kan give bedre, mere struktureret vejledning. Der er
opnået større overblik, bedre analyse af problemer, hvilket fører til flere løsninger. Det skal bemær-
kes, at projektdeltagerne vurderer, at denne del af projektet også kan være velegnet for garvede vej-
ledere.

Form, forløb, indhold, mere af, mindre af

I forbindelse med foreliggende evaluering er der fremkommet en række kommentarer, som andre
kan drage fordel af, hvis de påtænker at gennemføre et tilsvarende projekt.

Hvad har vi gjort godt, hvad kan vi gøre bedre

Projektets deltagere fandt at projektets "form" var veltilrettelagt, varieret og havde et godt indhold.
Det var godt at projektet blev afholdt "in house," at det var spredt ud over en periode med mulighed
for refleksion over de enkelte dele af projektet. Det var også godt for projektet, at der var stor op-
bakning fra huset omkring projektet.

Under det første modul var blandingen af foredrag, foredrag med optagelse på video, forelæsning
med supervision et godt og attraktivt forløb. Der har været en høj deltageraktivitet, forløbet var me-
get aktivt og det var "svært at være turist." Det er blevet markeret at holdets størrelse absolut ikke
bør være over 12 personer, ellers vil der opstå for megen passiv ventetid. Projektet var understøttet
af en god bog (Voksenundervisning - formidling i praksis ved Gert Rosenkvist), der i øvrigt anbe-
fales udleveret til læsning før projektstart.

Det var en langvarig proces at få kommunikeret og koordineret den praktiske træning i undervisning
med supervision, hvor deltagerne skulle udføre denne del overfor et hold studerende ved et af de to
institutter, Geologisk Institut og Geografisk Institut i Geocenter København. Af projektdeltagerne
blev det oplevet som der var nogen forvirring om kursusplanen, ligesom det i flere tilfælde tog tid at
skabe et samarbejde med de enkelte lektorer i de to institutter omkring denne del af projektet. Det
skyldes, at GEUS var sent ude med at anmode institutterne om at medvirke, hvorved projektet i no-
gen grad 'brød' ind i og skulle indpasses i undervisningsforløb, der allerede var planlagt og som ikke
havde mulighed for at blive justeret. Ved et gentagelse af dette projekt kan det være en ide, at un-

dervisningsopgaven var bundet, hvilket vil betyde at deltagerne mere naturligt indgik i et veltilret-
telagt undervisningsforløb, hvor der enkelte gange var udefra kommende (fra sektorforskningen)
undervisere. Dette fremfor modellen fra dette projekt, hvor man kigger på hvilke forskningsfelter
medarbejderen har og så finder et kursus der delvist indeholder elementer af dette og hvor medar-
bejderen tilbyder en forelæsning, som måske er lidt "ved siden af" både fagligt og skemamæssigt. Et
sådant projekt varsles i meget god tid, således at der er mulighed for at tage højde for det i planlæg-
ningen af undervisningen.

Under det andet modul var der ligeledes en god aktiv form, der både er vedkommende og direkte.
Der var en god balance mellem teori og praksis og øvelserne i vejledning var gode. I fremtidige kur-
ser bør flere noget erfarne vejledere med i forløbet, bedst bør alle deltager have konkrete vejled-
ningsopgaver og/el. vejleder erfaring.

Der er behov for relevant litteratur om vejledning, der kan fx udarbejdes et kompendium specifikt
for sektorforskningen. Der er i dag meget lidt på dansk om vejledning; fx har Den Kgl. Veterinær og
Landbohøjskole (KVL) udarbejdet dels en Målsætning og Strategi for Kvalitetsudvikling af Bache-
lor- og Speciale-projekt-vejledning (Institut for Jordbrugsvidenskab, Undervisningsudvalget), dels
en pjece om vejligning: "Idekatalog til ph.d.-studerende og vejledere og til medvirkende institutter."
Københavns Universitets Centrale ph.d.-udvalg et hyrdebrev, Hvad er god ph.d.-vejledning
(http://ntserv.fys.ku.dk/phd/godphd.htm) og Danmarks Farmaceutiske Universitet udgivet: "Studie-
nævnets retningslinier for vejledning under specialets udførelse," men egentlige lærebøger om vej-
ledning synes ikke tilgængelig på dansk. På svensk findes der bl.a. følgende relevante litteratur:

· Jitka Lindén, 1998: Handledning av doktorander. Bokförlaget Nya Doxa.

Følgende bør have særlig opmærksomhed ved fremtidige gentagelser af denne kompetenceudvikling

Det kræver megen tid, ressourcer og grundig planlægning at gennemføre et projekt af denne art. Det
må sikres ledelsesmæssigt, at deltagerne har tid til projektet og prioriterer deltagelsen heri.

For undervisningskompetence forløbet er praktikken med supervision i den virkelige situation van-
skelig at koordinere, men et absolut plus for kompetenceudviklingen. Det vil være en hjælp, hvis
man mindst et halvt år før starten planlægger samarbejdet om praktikundervisningen med samar-
bejdspartnere i deltagende universitetsinstitutter. Sørg for information, opbakning og inddragelse af
involverede lektorer i samarbejdende organisationer gennem hele projektforløbet.

Holdstørrelsen bør ikke overstige 12 personer, specielt ikke for undervisningskompetence forløbet,
ellers vil der blive for megen passiv tid.

De to dele af projektet, undervisningskompetence og vejlederkompetence kan både ses som et sam-
let uddannelsesforløb, eller de kan deles efter den enkelte medarbejders konkrete bidrag til under-
visning, henholdsvis vejledning.

Efteruddannelse indenfor vejledning er for sektorforskningen medarbejdere (forskere og seniorfor-
skere), der sidder med konkrete vejledningsopgaver. Denne kursusdel er også for erfarne vejledere.
Det vil være relevant at indgå i et samarbejde med universiteterne om at udbygge og udbrede denne
efteruddannelse.

Der bør udarbejdes et kompendium el. andet undervisningsmateriale og litteraturliste fremskaffes til
vejlederforløbet.

3 gode råd

· Efteruddannelsen i undervisningskompetence bør målrettes til sektorforskningens medarbej-

dere, som har aktuelle eller nært forestående undervisnings- el. formidlingsopgaver, ligesom
efteruddannelsen i vejlederkompetence bør målrettes til de sektorforsknings medarbejdere,
som har igangværende vejledningsopgaver og el. vejledererfaring.

· Beregn lang planlægningsperiode til praktikundervisning med supervision.
· Der bør udarbejdes et kompendium el. andet undervisningsmateriale og litteraturliste frem-

skaffes til vejlederforløbet.

Forankring af projektet

Fastholdelse af viden

Det har endvidere været vigtigt i forbindelse med evalueringen at vurdere, hvad der skal være næste
trin for at fastholde og udvikle vores kompetencer i forhold til undervisning og vejledning. Delta-
gerne betragtede det for vigtigt at fortsætte regelmæssigt med formidling, ikke kun undervisning,
men formidling generelt, så den tilegnede viden kan sedimentere og mere praktisk erfaring kan op-
nås.

På samme måde er der indenfor vejledning behov for fortsat træning indenfor de forskellige tekni-
ker, fx pauseteknik, huske at være langsom, huske at holde aben på den studerendes skuldre i videst
muligt omfang, "vejledningens 13 rigtige," at give og modtage feedback, samt læringscirklen.

De vigtigste projekt resultater

Der er skabt større generel bevidsthed og synlighed om undervisning og vejledning på GEUS. Pro-
jektets deltagere har fået en række brugbare værktøjer i forbindelse med undervisning og vejledning
af studerende.

Undervisningskompetencen er særdeles velegnet til formidling bredt og vil blive brugt i fremtidige
formidlingsopgaver.

Projektet har indenfor efteruddannelse af vejledere demonstreret, at der i GEUS kan ydes markant
bedre vejledning. Selv erfarne vejledere har behov for konkret viden om vejledningsværktøjer for
der igennem at medvirke til en højnelse at kvaliteten.

Der vil være behov for yderligere udvikling af efteruddannelsen af vejledere, herunder i samarbejdet
mellem medvejledere på universiteterne. Det vil være relevant evt. at indgå i et samarbejde med
universiteterne om at udbygge og udbrede denne efteruddannelse. Det vil medvirke til at skabe mere
effektiv vejledning for den enkelte studerende og dermed hurtigere gennemførelse og med mindre
frafald. Denne del af efteruddannelsen fungerer bedst i forhold til medarbejdere, der sidder med
konkrete vejledningsopgaver.

Perspektivering

GEUS står som mange af de øvrige sektorforskningsinstitutioner overfor nye udfordringer indenfor
undervisning på universiteterne. I hvilket omfang GEUS skal deltage i undervisningen på universi-
teterne, først og fremmest i Geocenter København er uvist, men den nye sektorforskningslov giver
undervisningsforpligtelserne overfor universitetet på områder hvor GEUS har en særlig viden, der
ikke findes andre steder. Vi håber, projektet har lagt kimen til et mere konkret samarbejde fremover.

Hvilke krav der skal stilles til sektorforskernes pædagogiske kvalifikationer i forhold til undervis-
ning på danske universiteter er ikke afklaret. Men dette kursus har netop medvirket til at give en af
deltagerne adgang til the University Centre in Svalbard som lektor.

Dansk JordbrugsForskning (DJF) og GEUS er nu ved at starte på et fælles ELU projekt (titel: Stra-
tegisk kompetenceudvikling i sektorforskningsinstitutioner), hvor projektets grundidé er de kompe-
tencemæssige udfordringer, som den nye sektorforskningsreform medfører for det videnskabelige
personale, især:

· øget bidrag til undervisningen på universiteter
· øget vægt på innovation og kommercialisering
· øget vægt på sektorforskningens generelle bidrag til samfundsudviklingen

Det nye projekt fortsætter således det spydspids arbejde fra dette projekt med at udvikle efteruddan-
nelsen for sektorforskningen i forbindelse med de nye krav sektorforskningsloven stiller til bl.a.
arbejdet med undervisningen på universiteterne.

Dette projekt brød i nogen grad ind i og skulle indpasses i undervisningsforløb, der allerede var
planlagt og som kun vanskeligt kunne justeres. Ved et gentagelse af dette element fra dette projekt,
kan det være en ide, at undervisningsopgaven er bundet. Det vil betyde at deltagerne mere naturligt
indgik i et veltilrettelagt undervisningsforløb, hvor der enkelte gange altså var udefra kommende

(fra sektorforskningen) undervisere. Et sådant projekt skal planlægges i meget god tid, således at der
er mulighed for at tage højde for det i projekteringen af undervisningen.

Endelig skal det bemærkes, at selv om dette kursusmodul er rettet mod inddragelse af sektorforsk-
ningen i den forskningsbaserede undervisning på universiteterne, har det også anvendelighed i rela-
tion til formidling af sektorforskningens resultater til samfundet og erhvervslivet.

Projektet har også sat fokus på vejledning af kandidat- og ph.d.-studerende, bl.a. er det blevet be-
mærket, at der specielt indenfor sektorforskningen er behov for, at vejledningen tager hensyn til
deadlines og økonomiske rammer. Ofte er speciale- og ph.d.-projekter delprojekter indenfor større
projekter. Ud over universiteternes krav til projektgennemførelse, står sektorforskningen ofte med
yderligere krav om samarbejde omkring et projekt, herunder at projektet skal har en deadline, som
ikke tager hensyn til evt. speciale- el. ph.d.-projekter. Vejledning af et speciale- el. ph.d.-projekt,
som er en del af et større projekt, skal leve op til projektets krav, dvs. studerende skal levere kvalitet
til tiden.

Efteruddannelse af speciale- og ph.d.-vejledere, hoved- el. medvejledere, foregår ikke systematisk i
dag. Der foregår på de fleste universiteter dog mange ukoordinerede tiltag fx endagskurser, tiltag i
forskerskolerne, vejledereftermiddag, seminarer, udveksling af erfaringer. Der er en voksende for-
ståelse for at et af de sårbare led i forskeruddannelsen er vejledningen. Det stammer bl.a. fra kravet
om bedre og hurtigere gennemførelse på uddannelserne, fra fejlslagne projekter, og ud fra en erken-
delse af, at vejledningen er en undervisnings- og uddannelsesmetode. Hidtil har de fleste vejledere
arbejdet gennem "trial and error."

· Dette er ikke en branche i krise. Der findes stor kompetence. Men det handler om en tavs

kundskab, som ikke er beskrevet i generelle termer. Derfor har den heller ikke kunnet vokse
systematisk (Jitka Lindén, Lunds Universitet).

Den øgede viden om og erkendelse af vejledningens betydning bør udnyttes til fortsat kompetence-
udvikling inden for dette felt. Dette kursus har i lighed med Jitka Lindén (Lunds Universitet) tyde-
liggjort både speciale- og ph.d.-studentens og vejlederens roller, og tilsvarende relationerne mellem
hoved- og medvejledere.

Vejlederuddannelse kan fx udvikles, så den kommer til at omfatte både hoved- og medvejledere.
Vejledere i universiteterne og sektorforskningen kan med fordel efteruddannes sammen for at skabe
en fælles forståelse af vejledning. Speciale- og ph.d.-studenterne har ligeledes behov for at forstå,
hvad vejledningsprocessen er. De bør derfor indrages i vejlederkurser og -seminarer. Disse aspekter
bør inddrages i fremtidige kurser.

Formidlingsaktiviteter
Der er givet information for alle medarbejdere forud for projektforløbet på afdelingsmøder, ligesom
SU har været inddraget og løbende informeret under hele projektforløbet. Der er orienteret om pro-
jektet og dets resultater i chefgruppen, ligesom man er opmærksom på ekstern markedsføring og
tilbud om at orientere om projektet for interesserede, når lejlighed byder sig.

Resultaterne af projektet er efterfølgende planlagt beskrevet i artikler i relevante fagblade fx Magi-
sterbladet, Forskerforum, Ingeniøren, m.fl. Den udarbejdede evalueringsrapport sendes endvidere til
de øvrige sektorforskningsinstitutioner. Projektet vil blive omtalt i sektorforskningens direktørkol-
legium (Sedirk).

Evalueringsmetoder
Evalueringen af projektet er bygget op over evalueringsdagen, som var inddelt i en formiddagsses-
sion, hvor projektets deltagere gennemførte en evaluering af udbytte og kompetenceudvikling

Det

skete blandt andet ved brug af gruppeinterview. Deltagerne diskuterede og kommenterede deres
læring og forløbet af projektet, form, indhold, hvad der bør være mere af, henholdsvis mindre af.

Programmet for formiddagen var:

Tilbagemelding på selvformulerede opgaver vedr. vejledning

Deltagernes kompetenceudvikling i forhold til undervisning og vejledning

Hvad er det vigtigste vi har lært?

· Modul 1. undervisning

Læreprocesser og læring
Planlægning og tilrettelæggelse af undervisning
Deltageraktivering
Undervisningsprincipper og metoder
Personlig kommunikation i underviserrollen
Evaluering af resultater og processer i undervisningen
Opfølgning på supervisionen og planlægning af supplerende supervision

· Modul 2. vejledning

God projektstruktur
(vejlederens ansvar, fælles ansvar, studerendes ansvar)
Videnskabelige, forsvarlige og etiske arbejdsmetoder
Vejlederfærdigheder

- (holde aben på den studerendes skuldre i vides muligt omfang, vejledningen 13

rigtige, at give og modtage feedback, læringscirklen

- Studerende som en del af et arbejdsfællesskab (Fagligt, socialt )

Formidling (artikler, foredrag posters)

Hvad vil være næste trin for at fastholde og udvikle vores læring?

Evalueringen af projektet fortsatte på eftermiddagssessionen med at projektdeltagerne fremlagde
deres bedømmelse af projektet

for projektets følgegruppe. Følgegruppen uddrog heraf en evaluering

af projektet.

Programmet for eftermiddagen var:

Fremlæggelse for følgegruppen

· Deltagerne fremlægger essensen af deres kompetenceudvikling

Feedback fra følgegruppen

· I hvilket omfang har projektet nået de opstillede mål?
· Forankring af uddannelsen for sektorforskere efter projektets afslutning
· Skal der ske en forankring i GEUS/Geocentret?
· Er uddannelsen relevant for sektorforskningen som helhed?
· Markedsføring og dokumentation af projektet

Endelig har rapporten har været i høring hos de øvrige parter i Geocentret (Geologisk og Geografisk
Institutter (Københavns Universitet)). Kommentarerne fra Lars Krogh, Jytte Agergaard larsen, Kar-
sten Høgh Jensen og Michael Houmark-Nielsen er indarbejdet i rapporten.

Evaluering af ekstern konsulentstøtte

Cand.mag. og konsulent Gert Rosenkvist har stået for researchdelen og for undervisningen gennem
modul 1 samt medvirket til evalueringsdagen. Gert er cand.mag. i tysk, historie og litteraturviden-
skab og har siden 1984 arbejdet både teoretisk og praktisk med voksenuddannelse og medarbejder-
udvikling. Gert er blandt andet medforfatter på bogen, "Voksenundervisning - formidling i praksis,"
der anvendtes på denne del af projektet. Gert mangeårige erfaring i undervisning i bl.a. i voksenun-
dervisning var et stort plus for projektet. Gerts undervisningsform med en blanding af forelæsning
og øvelser er vurderet som særdeles aktiverende og lærerig af projektdeltagerne.

Gerts indsats var godt understøttet af bogen, "Voksenundervisning - formidling i praksis," der blev
udleveret til dette projektmodul.

Cand.pæd. og uddannelsesforsker Karen Faurfelt har stået for modul 2. Karen har desuden taget en
vejlederuddannelse ved Career Counselling Devellopment Unit., Leeds Universitet. Karens mange-
årige arbejde med uddannelsesforskning og træning af undervisere og vejledere ved Danmarks Pæ-
dagogiske Universitet og efterfølgende som chefkonsulent i ANDRA - Center for Voksenuddannel-
se og Vejledning var et mindst lige så stort plus for projektet. Karens undervisningsform, ligeledes
med en blanding af forelæsning og øvelser, er vurderet som særdeles lærerig af projektdeltagerne.

Resume

Baggrund og formål med projektet

Målet med projektet var at udvikle sektorforskningens medarbejderes kompetencer i forhold til at planlægge,
gennemføre og evaluere undervisning for studerende på universiteterne (bachelor, kandidat, ph.d.-niveau),
samt at vejledning speciale- og ph.d.-studerende på GEUS. Projektet var inddelt i to faser svarende til de to
elementer i projektet, undervisningskompetence og vejlederkompetence.

Centrale projektaktiviteter

Projektet blev indledt med et researchforløb for at give de eksterne konsulenter indsigt i undervisnings- og
vejledningsopgaverne, og målretning af undervisningen til projektgruppen. Projektet omfattede et kursus-
forløb på to moduler: 1. modul omhandlede undervisning og 2. modul, angik vejledning. 1. modul består af 4
kursusdage og et praktikforløb, 2. modul består af 3 kursusdage. Endelig sluttede kursusforløbet med en
fælles evalueringsdag for begge moduler.

De vigtigste projektresultater

Der er skabt større generel bevidsthed og synlighed om undervisning og vejledning på GEUS. Projektets
deltagere har fået en række brugbare værktøjer i forbindelse med undervisning og vejledning af studerende.

Læringspunkter fra projektet

Projektet har givet en god indføring i læreprocesser og undervisningsteknik, i at gennemføre en struktureret
formidling el. undervisning med implementering af 3-delt struktur på den konkrete formidling med "hoved,
krop og hale" (planlægning og tilrettelæggelse af formidlingen, deltageraktivering, undervisningsprincipper
og metoder, personlig kommunikation i underviserrollen, samt evaluering af
resultater og processer i undervisningen).

Projektet har endvidere skabt en god kompetenceudvikling overfor vejledning af studerende på bachelor,
kandidat, el. ph.d.-niveau. Deltagerne har således fået indføring i principper i vejledning, problemstillinger,
spørgeteknik, personlig stil, overblik og bedre analyse af problemer.

3 gode råd

· Efteruddannelsen i undervisningskompetence bør målrettes til sektorforskningens medarbejdere,

som har aktuelle eller nært forestående undervisnings- el. formidlingsopgaver, ligesom efteruddan-
nelsen i vejlederkompetence bør målrettes til de sektorforsknings medarbejdere, som har igangvæ-
rende vejledningsopgaver og/el. vejledererfaring.

· Beregn lang planlægningsperiode til praktikundervisning med supervision.

Der bør udarbejdes et kompendium el. andet undervisningsmateriale og litteraturliste fremskaffes til
vejlederforløbet.

Evaluering af ELU projekt - Støtte til kompetenceudviklingsprojekt

Undervisnings- og vejlederkompetence til sektorforskere.

www.geus.dk > Arbejdsområder > Databanker > Danmark > ELU-projektet > Siden her