www.geus.dk > Arbejdsområder > Databanker > Danmark > Siden her

Evaluering af ELU projekt - Støtte til kompetenceudviklingsprojekt

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
GEUS logo - link til forsiden

Undervisnings- og vejlederkompetence til sektorforskere.

Projektnummer: 425-6
Projektperiode: Ultimo 2003 - juni 2004

ELU betyder 'Efteruddannelsesudvalg for Længerevarende Uddannede'

Resume

Baggrund og formål med projektet
Målet med projektet var at udvikle sektorforskningens medarbejderes kompetencer i forhold til at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning for studerende på universiteterne (bachelor, kandidat, ph.d.-niveau), samt at vejledning speciale- og ph.d.-studerende på Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS). Projektet var inddelt i to faser svarende til de to elementer i projektet, undervisningskompetence og vejlederkompetence.

Centrale projektaktiviteter
Projektet blev indledt med et researchforløb for at give de eksterne konsulenter indsigt i undervisnings- og vejledningsopgaverne, og målretning af undervisningen til projektgruppen. Projektet omfattede et kursusforløb på to moduler: 1. modul omhandlede undervisning og 2. modul, angik vejledning. 1. modul består af 4 kursusdage og et praktikforløb, 2. modul består af 3 kursusdage. Endelig sluttede kursusforløbet med en fælles evalueringsdag for begge moduler.

De vigtigste projektresultater
Der er skabt større generel bevidsthed og synlighed om undervisning og vejledning på GEUS. Projektets deltagere har fået en række brugbare værktøjer i forbindelse med undervisning og vejledning af studerende.

Læringspunkter fra projektet tegning af en fisk
Projektet har givet en god indføring i læreprocesser og undervisningsteknik, i at gennemføre en struktureret formidling el. undervisning med implementering af 3-delt struktur på den konkrete formidling med "hoved, krop og hale" (planlægning og tilrettelæggelse af formidlingen, deltageraktivering, undervisningsprincipper og metoder, personlig kommunikation i underviserrollen, samt evaluering af resultater og processer i undervisningen).

Projektet har endvidere skabt en god kompetenceudvikling overfor vejledning af studerende på bachelor, kandidat, el. ph.d.-niveau. Deltagerne har således fået indføring i principper i vejledning, problemstillinger, spørgeteknik, personlig stil, overblik og bedre analyse af problemer.

3 gode råd

  • Efteruddannelsen i undervisningskompetence bør målrettes til sektorforskningens medarbejdere, som har aktuelle eller nært forestående undervisnings- el. formidlingsopgaver, ligesom efteruddannelsen i vejlederkompetence bør målrettes til de sektorforsknings medarbejdere, som har igangværende vejledningsopgaver og/el. vejledererfaring.
  • Beregn lang planlægningsperiode til praktikundervisning med supervision.
  • Der bør udarbejdes et kompendium el. andet undervisningsmateriale og litteraturliste fremskaffes til vejlederforløbet.

Læs hele rapporten elu_projekt_report_2004-55.htm
Du kan også hente (downloade) rapporten i pdf-format: elu425-6_evaluering.pdf (~200kb)
PDF-filer kræver et separat program. Hvis du ikke allerede har et program til at vise pdf-filer kan du hjemtage (downloade): Acrobat Reader eller GSview

Kontakt Niels E. Poulsen, GEUS, for yderligere information.
nep@geus.dk
Tlf.: 3814 2366

Læs også:
Konference om strategisk kompetenceudvikling, 5/10-2006
Konferencerapport, Nyt forskningslandskab - nye kompetencer


[Til top]   Sidst ændret: 17. aug 2004 © De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS
Øster Voldgade 10, 1350 København K - Tlf.: 38142000 - Fax: 38142050 - E-post: geus@geus.dk
Siden vedligeholdes af: Niels Poulsen


*