Uddybende beskrivelse
Utallige gamle strandlinjer fortæller, hvordan Læsø er vokset gennem de sidste fem tusinde år. I nutiden vokser øen med ca. 20 hektar hvert år. Især mod syd, hvor nye strandenge og græsholme hele tiden opstår. Andre dele af øen er opstået som opskylsrygge, barrierer og barriere-øer langs enhver tids kyst.
Øens vækst skyldes især landhævningen efter istiden, hvor kilometertyk indlandsis trykkede undergrunden ned. Da isen smeltede bort begyndte havbunden at hæve sig igen, og sand og grus blev aflejret som opskylsrygge (strandvolde) langs de nyopdukkede kyster. Denne proces fortsatte i takt med landhævningen, og i dag består hele Læsøs overflade – bortset fra klitterne – udelukkende af gamle landhævede strandvolde, laguner og strandenge.
I takt med øens vækst indvandrede vegetationen. Først strandplanter, så skov på de højere dele. Læsøs oprindelige skov var en lysåben løvblandingsskov. Den var domineret af taks, eg, fyr, birk, el, ask, elm, lind og hassel og skovbunden var afgræsset af bl.a. kronhjort.
Med bosættelsen og den begyndende saltindustri i 1100-tallet til 1200-tallet skete der en betydelig skovrydning til beboelse og landbrug. I takt med saltindustriens vækst blev mere og mere af skoven ryddet og brugt til brændsel. Samtidig opstod en ny form for landbrug, hvor store mængder mose-, græs- og lyngtørv hvert år blev kørt fra udmarkerne ind på agrene for at forbedre jorden. Derved opstod en betydelig sandflugt på udmarkerne. Den oprindeligt skovklædte ø blev skovløs i en tre hundrede år lang periode fra ca. 1750 til 1950, hvor heder med rig urtevegetation tog de nye skovløse vidder i besiddelse.
I 1920´erne tog klitplantningen fart, og i dag er problemet især at genoprette nogle af de skovløse vidder af heder, hedemoser, strandoverdrev og strandenge, der endnu stedvist giver Læsø en enestående artsrig vegetation.
Forfatteren
Bogens forfatter Jens Morten Hansen bor og er opvokset på Læsø. Han har i 50 år studeret og arbejdet i København, bl.a. som statsgeolog og vicedirektør ved GEUS, adjungeret professor i naturfilosofi ved Københavns Universitet og som administrerende direktør for Forskningsstyrelsen. Han er poetisk anlagt og har forsynet bogen med 14 digte om sine oplevelser i Læsøs natur.