Forfatter: Leif Banke Rasmussen
Den 4. april 1988 fejrede statsinstitutionen Danmarks Geologiske Undersøgelse, til daglig kaldet DGU, sin 100-års fødselsdag. Den slags begivenheder afføder som regel en offentlig omtale af fødselarens liv og virke, og det er da også for længst besluttet, at DGU's hundredårsdag burde markeres ved et skrift, som i en lang række artikler både skulle omhandle instituttets tidligere og nuværende virkeområde og resultater samt gøre rede for en del af de metoder, DGU anvender i sit arbejde.
Det var den oprindelige plan, at instituttets historie skulle skildres i en artikel i dette skrift. Imidlertid har et stort arbejdspres hos mange af forfatterne hindret, at det planlagte skrift kunne nå at blive færdig til fødselsdagen, og det blev derfor i sommeren 1987 besluttet at søge artiklen om DGU's historie udvidet til en større fremstilling, der kunne udsendes som en selvstændig bog, og som ydermere skulle være færdig til tiden.
Den korte tid – nogle få måneder – der således var tilbage til at udarbejde et sådant, stærkt udvidet, skrift har naturligvis betydet, at det ikke har været muligt at gå i dybden med en lang række forhold, ligesom de seneste ti år, hvor DGU har ændret struktur og vokset sig stor som følge af mange nye omfattende samfundsopgaver i medfør af en række nye love, kun har kunnet omtales i oversigt. Man kan imidlertid vente de fleste nyere resultater og metoder, som DGU kan præstere, beskrevet i det andet og større skrift, der er planlagt i forbindelse med jubilæet, og som forventes udsendt senere på året.
Nærværende fremstilling af DGU's historie skildrer især visse træk af DGU's tilblivelse og af den ældre geologstabs personer. Instituttets opgaver er kun beskrevet i oversigt, men her skulle det andet jubilæumsskrift være mere fyldestgørende.
Der er lagt vægt på, at fremstillingen skal kunne læses fra begyndelsen til enden i sammenhæng, og alligevel er det tilstræbt at levere facts og konkrete tidspunkter vedrørende de forskellige foreteelser.
Forfatteren står i taknemmelighedsgæld til alle de tidligere, nu afdøde, geologer ved DGU, som han siden midten af 1940'erne har haft lejlighed til at høre fortælle om deres kollegaer og tidligere tiders arbejdsvilkår. Skulle nogle af disse mange personer fremhæves, falder tanken nærmest på V. Nordmann og den nyligt afdøde fru Ellen Louise Mertz. De var begge fremragende fortællere, og det må beklages, at de aldrig fik skrevet deres erindringer. I øvrigt henvises læseren til afsnittet om kildematerialet, hvor det nærmere uddybes, hvilke kilder der er anvendt.
Professor, dr.phil. Gunnar Larsen (Aarhus Universitet) har gennemlæst og kommenteret det meste af hovedteksten ligesom dr.phil. Ole Berthelsen (DGU). De er begge fortrolige med et stort interval af instituttets nyere historie og fortjener en stor tak for deres ulejlighed. Førstnævnte takkes ligesom Geologisk Museum i København for lån af fotografier. Billedstoffet er i øvrigt for langt størstedelens vedkommende hentet fra DGU's eget billedarkiv, mens en mindre del har måttet reproduceres fra bøger og artikler. Lidt nærmere oplysninger om kilderne til billederne er anført i bogens næstsidste kapitel.
Endelig er forfatteren en lang række kollegaer og medarbejdere på DGU megen tak skyldig. Med fare for at have glemt nogle af de særligt kvalificerede til denne tak vil han dog ikke undlade at rette en særlig tak til afdelingssekretær Inger Merete Jensen, som har renskrevet teksterne, til lederen af DGU's grafiske sektion, Henrik Klinge Pedersen, som har taget den største tørn med den tekniske redaktion, til husets fotograf Jesper Milner Henriksen, der har måttet løbe rundt og tage en række fotos, og sidst, men ikke mindst, grafiker Walter Rayher, som har været manden bag bogens tilrettelæggelse og layout.