Palynologisk, mikropalæontologisk og geobotanisk laboratorium

GEUS udfører såvel forskning som konsulentarbejde indenfor mange biostratigrafiske områder. Palynologisk, Mikropalæontologisk og Geobotanisk Laboratorium tilbyder rutinemæssigt præparation og biostratigrafiske analyser på materiale fra boringer, såvel som fra blotninger.

GEUS´ Palynologisk, Mikropalæontologisk og Geobotanisk Laboratorium har en høj kvalitetsstandard og en kapacitet til at bearbejde store mængder prøver på én gang. Vi tilbyder undersøgelser på kommercielle vilkår. Kontakt os for at høre nærmere om vores ekspertise.

Vi dækker følgende mikrofossilgrupper:

  • Dinoflagellat cyster
  • Sporer og pollen
  • Foraminiferer
  • Diatoméer
  • Nannoplankton
  • Conodonter

Vores sikkerhedsstandard er på et særdeles højt niveau, samtidigt med at vi har kapacitet til at bearbejde store mængder prøver på én gang.

I laboratoriet udføres desuden præparation af pollen, diatoméer,dinoflagellat cyster og foraminiferer fra recente og kvartære sedimenter fra det nordatlantiske område (Danmark, Grønland, Færøerne). Vores kunder omfatter arkæologiske museer og internationale forskere.

 

Vores analysemetoder på materiale fra denne del af lagserien omfatter


Prøvepræparation

  • Pollen, til relative og kvalitative bestemmelser
  • Pollenfælder, præparation
  • Diatoméer (søsedimenter og marine sedimenter)


Biostratigrafiske analyser

Vi tilbyder også biostratigrafiske analyser, hvor vi kombinerer biostratigrafiske data med data fra andre geologiske eller geofysiske undersøgelser.

Læs mere om vores ekspertise indenfor biostratigrafi.

 

Geobotanisk laboratorium

GEUS tilbyder makrofossilanalyser af kvartære sedimenter – blandt andet i forbindelse med geoarkæologiske, geotekniske og miljøhistoriske undersøgelser.