Mutantbregner afslører ny gerningsmand i 200 mio. år gammel massedød

Publiceret 23-10-2019
Nyhed

En katastrofal udryddelse af arter i fortiden ser ud til at skyldes vulkansk udledning af kviksølv kombineret med klimaforandringer. Oldgamle bregnesporer er beviset.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Omkring tre ud af fire af alle arter på Jorden uddøde på grænsen mellem Trias- og Juratid for cirka 200 millioner år siden, hvilket er en af de værste masseudryddelser i historien.

Hidtil har forskerne troet, at katastrofen kun skyldtes pludselige klimaforandringer, som følge af voldsomme vulkanudbrud over længere tid, der pumpede atmosfæren fuld af drivhusgasser.

Nu ser der imidlertid ud til at være mere til historien, end som så. Forskere fra blandt andet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) har nemlig fundet en kobling mellem kraftigt forhøjede mængder af det kræftfremkaldende grundstof kviksølv i miljøet og arternes forsvinden. Deres videnskabelige artikel er netop udkommet i Science Advances.

”Ved at se på mængden af mutationer i bregnesporer i sedimentprøver fra den tidsperiode kan vi se, at de efter alt at dømme har været voldsomt påvirkede af kviksølv. Da kviksølv opkoncentreres i fødekæden, kan det sagtens tænkes, at de andre arter også er blevet påvirket negativt,” siger Sofie Lindström, der er seniorforsker i stratigrafi ved GEUS. 

”Det kunne altså tyde på, at det ikke kun er klimaforandringer, der er skyld i masseudryddelsen, men også giftige stoffer, der sendes ud i atmosfæren ved vulkansk aktivitet.”

Plantesporer som massedødsdetektor

Sammenhængen begyndte at gå op for Sofie Lindström, da hun analyserede et bredt udsnit af 200 millioner år gamle plantesporer. Der skete et skift lige omkring masseudryddelsens start, hvor mange af de oprindelige plantesporer pludselig forsvandt. I stedet begyndte der at komme flere bregnesporer, hvilket antydede, at bregnerne for en tid trivedes i al den nye plads, men efterhånden blev mere og mere præget af mutationer.

”Min optælling af sporene viste, at bregnerne over den periode på cirka 20.000-140.000 år, der svarer til masseudryddelsen, fik flere og værre mutationer. I nogle prøver kunne jeg næsten kun se mutanter, hvilket er meget usædvanligt,” siger hun.

Stigningen i muterede bregnesporer skete i umiddelbar forlængelse af øget vulkansk aktivitet i den såkaldte Centralatlantiske Vulkanske Provins, som netop på det tidspunkt udledte store mængder kviksølv til atmosfæren. Derfor vurderer Sofie Lindström og hendes medforfattere, at bregnesporene kan virke som en slags massedødsdetektor, idet de ser ud til at reagere ret kraftigt på det vulkanske kviksølv, der spredte sig i miljøet.

”Kviksølv er derudover et stof, der opkoncentreres i fødekæden, og derfor giver det en ret god fornemmelse af, at andre arter måske har lidt en lignende skæbne,” forklarer Sofie Lindström.

Masseudryddelser er aldrig simple

Hun er selv overbevist om, at det er værd at se mere bredt på samspillet mellem mange faktorer som årsag til fortidens masseudryddelser. Herunder kviksølv. 

”Folk kan generelt godt lide, at masseudryddelser har én årsag, som eksempelvis en meteor eller klimaforandringer, men så enkelt tror jeg ikke det er,” siger hun.

Hun fortæller, at det er helt sikkert, at de store masseudryddelser næsten alle sammen sker i forlængelse af stor vulkansk aktivitet, og at det både har ført klimaforandringer og øget koncentration af en masse skadelige stoffer med sig.

”Men præcis hvor stor en rolle hver ting spiller i masseudryddelsen som helhed, ved vi stadig ikke. Vi kan indtil videre sige, at kviksølv i hvert fald ser ud til at have haft en voldsom virkning på bregner,” siger seniorforskeren.

Paralleller til nutidens forurening

Sofie Lindström opfordrer derfor alle interesserede forskere til at fortsætte med at forske i kviksølvs effekt, men også til at se på andre stoffer og andre sammenhænge.

Både fordi det er spændende, men også fordi det måske kan hjælpe os til at forstå de ændringer, vi selv påfører planeten lige nu.

”Vi kan jo blandt andet trække en parallel til det, der sker i verden lige nu. Som samfund udleder vi i dag stort set de samme stoffer og i samme mængder, som vulkaner udledte inden de store udryddelser. Derfor kan det måske være en god viden at have i dag,” siger hun.

Sofie Lindström

Seniorforsker
Stratigrafi
Telefon: 91333735

Johanne Uhrenholt Kusnitzoff

Redaktør
Presse og Kommunikation
Telefon: 91333954

Øvrige forfattere på studiet

Hamed Sanei, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet

Bas van de Schootbrugge, Department of Earth Sciences, Marine Palynology & Paleoceanography, Utrecht University

Gunver K. Pedersen, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Charles E. Lesher, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet

Christian Tegner, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet

Carmen Heunisch, State Authority for Mining, Energy and Geology

Karen Dybkjær, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Peter M. Outridge, Geological Survey of Canada, Natural Resources Canada