Fremtidsscenarier for havspejlsstigninger i Danmark og en ny database for proveniensundersøgelser i Nordatlanten. Det er bare to af de emner, som behandles i den seneste udgave af Geological Survey of Denmark and Greenland (GEUS) Bulletin. Alle artikler er skrevet på engelsk.
Der er også artikler om f.eks. udbygning af modeller for klimaforandringer eller kortlægning af fjeldskred, og du kan downloade det hele samlet, eller bare de enkelte artikler du vil læse.
Bulletinen er et open access, fagfællebedømt videnskabeligt tidsskrift, som er skrevet til et internationalt publikum. Den seneste udgave – Review of Survey activities 2018 – er nu komplet og ligger på vores hjemmeside. Gå ind på tidsskriftets egen side eller gå direkte til den nye udgivelse for at downloade hele publikationen eller enkelte artikler.
Review of Survey activities giver et hurtigt indblik i den brede vifte af forskning, som videnskabsfolkene hos GEUS sammen med deres samarbejdspartnere i Danmark, Grønland og udlandet udfører.