I løbet af de sidste mange millioner år har Indlandsisen haft perioder med dramatisk vækst og svind som følge af cykliske klimaforandringer. Disse perioder med vækst og svind er synlige i marine aflejringer fra den grønlandske kontinentalsokkel.
Ved hjælp af seismisk reflektionsdata og informationer fra borekerner har forskerne kortlagt de to største gletsjerstrømsvifter og de tilhørende trug, der gennemskærer kontinentalmargenen. Kortlægningen viser, at fremstød af gletsjerstrømmene henover kontinentalsoklen har udviklet sig i 11 hovedfaser i løbet af de sidste 2,7 mio. år., og at hver fase har varet mellem 200.000 og 400.000 år. En beregning af sedimenttykkelser viser desuden, at isens flydemønster skiftede retning og karakter imellem hver hovedfase af isfremstød. Dette tyder på, at den nordvestgrønlandske iskappe har gennemgået dynamiske ændringer over tid.
For ca. en mio. år siden ændrede mønstret i isens fremstød sig fra en ensartet strøm henover et stort område af kontinentalsoklen til to hurtigtflydende, eroderende isstrømme, som fokuserede sedimentafsætningen gennem de gletsjerstrømsvifter, man kan se i dag. Dette skift stemmer overens med en periode i Jordens klimahistorie, hvor istiderne skiftede rytme fra 40.000 år til 100.000 år per cyklus. Resultaterne tyder på, at Indlandsisen spiller en rolle i denne vigtige overgang i jordens klimasystem.
Kerneboringer skal hente 30 mio. år gammel klimadata
“Ved at sammenholde vores observationer af sedimentafsætningen på kontinentalmargenen med iskappemodellering kan vi få en større forståelse af, hvordan store isstrømme opstår og forgår. Moderne isstrømme i Grønland og Arktis udgør markante kilder til isbjerge og smeltevand, så en bedre forståelse af deres stabilitetstærskel og grænseforhold er vigtig for at kunne forudsige havniveastigninger som en konsekvens af global opvarmning,” siger Paul Knutz, seniorforsker ved GEUS.
Der er en løbende indsats for at indhente mangeårige sedimentære arkiver, der kan kaste nyt lys på Indlandsisens historie. Et af hovedemnerne er at forstå, hvordan iskappen opfører sig under perioder med et relativt varmt klima svarende til det 'Antropogene' scenarie, vi nu har bevæget os ind i.
”Sammen med en gruppe internationale forskere er vi i gang med at planlægge en række kerneboringer til dybder på 300 - 1000 meter i den nordøstlige del af Baffinbugten, som kan give os klimadata fra de sidste 20-30 millioner år. For at gennemføre et boreprogram af denne kaliber vil vi bruge boreskibet Joides Resolution, som bliver drevet af IODP (International Ocean Discovery Programme). Den opgave kan blive en realitet i 2022, men allerede denne sommer vil vi indsamle mere data i den nordøstlige del af Baffinbugten ved hjælp af Søværnets inspektionsskib Lauge Koch,” siger Paul Knutz.