Danmarks første jordskælvsmålestation fejrer 90 års fødselsdag

Publiceret 03-03-2017
Nyhed

Fredag den 3. marts 2017 kan den danske Seismologiske Tjeneste fejre 90 års fødselsdag. På præcis denne dato i 1927 registrerede den første seismologiske målestation i Danmark det allerførste jordskælv. Siden er der kommet flere målestationer til og mange hundrede rystelser er blevet registreret.

For 90 år siden, den 3. marts 1927 registrerede den første jordskælvsmålestation i Danmark det allerførste jordskælv. Målestationen lå, og ligger stadigvæk, på Vestvolden i Rødovre og hedder COP. Det var starten på den danske Seismologiske Tjeneste, som siden 2004 har været en del af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS). De allerførste bølger, der blev målt på COP i 1927, var fra et jordskælv på Mw 7 i Banda Havet, nord for Australien. I 1930 målte stationen det første danske jordskælv, som fandt sted i Øresundsområdet, med en størrelse på ML 4. Sidenhen er den Seismologiske Tjeneste blev udvidet med flere stationer, som har målt mange seismologiske hændelser, naturlige såvel som menneskeskabte.

3. marts 1927 registrerede den første seismologiske målestation i Danmark det allerførste jordskælv. Målingen tikkede ind på denne Wiechert seismograf, indkøbt og opstillet med midler fra Carlsbergfondet. Foto: Casper Brogaard Højer.

De røde prikker markerer jordskælv over ML 4, som er sket i Danmark og omegn. Den blå linje markerer grænserne mellem de forskellige lande.

Den Seismologiske Tjeneste

Den Seismologiske Tjeneste består i dag af mange forskellige målestationer. COP, på Vestvolden, er blot en af dem. Målestationerne er placeret rundt omkring i Danmark og i Grønland.

Tjenesten registrerer store jordskælv rundt omkring i verden, jordrystelser fra atomprøvesprængninger, mindre lokale jordskælv, sprængninger i danske farvande samt rystelser fra trafik og anden menneskeskabt uro i nærheden af instrumenterne. Registreringerne indgår i et stort internationalt netværk af stationer, der overvåger de store jordskælv i verden.

"Seismologisk tjeneste bidrager globalt set ved at sætte data til rådighed, så man kan holde øje med, hvad der sker af jordskælv. Derudover bruges viden fra tjenesten til forskning, som kan lære os noget om tektonik og strukturer i Danmark og i Grønland. Viden fra tjenesten bruges også til beregning af forventede accelerationer, som f.eks. bruges ved byggerier, for at vurdere hvad det skal kunne holde til af rystelser, " fortæller seniorforsker Trine Dahl-Jensen, som til daglig er med til at indsamle og analysere data fra den Seismologiske Tjeneste.

Danske jordskælv

I perioden fra 1927-2016 er der blevet målt 794 danske seismiske hændelser, men ikke alle kan med sikkerhed defineres som jordskælv. Det mindste jordskælv, der med sikkerhed er målt i Danmark, var ML 0,7, selv om det kan være svært at måle jordskælv under ML 2.

I Danmark betegnes et jordskælv som stort, hvis det måler over ML 4. De store ødelæggende jordskælv, som vi kender fra udlandet, måler typisk mellem ML 6 og 9. Det største jordskælv, der er målt i Danmark, skete i 1954 med en størrelse på ML 4,6. Jordskælv på over ML 4 forekommer ikke særlig tit. I de 90 år tjenesten har eksisteret, er der kun målt 15 hændelser over ML 4 i Danmark. De danske hændelser kan ses indenfor de blå streger på ovenstående kort, hvoraf de fleste er i Nordsøen ved Thy. Alle danske jordskælv kan ses på GEUS' liste over jordskælv, og listen opdateres dagligt.

Hvis man mærker et jordskælv i Danmark, vil tjenesten meget gerne høre om det, da det har stor betydning for jordskælvsforskningen både at få kortlagt det område, hvor jordskælvet er følt, og få oplysninger om hvor kraftige rystelserne har været de enkelte steder. Lokale forhold, som virker forstærkende eller dæmpende på rystelserne, kan nemlig ikke umiddelbart opfanges af instrumenterne. Alle der har følt jordskælv opfordres derfor til at udfylde dette spørgeskema.

Forskel på en sprængning og et jordskælv

Måleudstyret på de seismiske stationer opfanger alle former for rystelser, eksempelvis også rystelser fra sprængninger.

"Det sker faktisk ret tit, at fiskere får gammel ammunition og ueksploderede miner i deres net, hvorefter forsvaret sprænger det, så det ikke er til fare for omverdenen," siger seniorforsker Trine Dahl-Jensen.

Sprængningerne er ofte så kraftige, at de kan ses på det seismiske måleudstyr. Forsvaret giver tjenesten besked, når de foretager sprængninger, men det er også muligt at kende forskel på et naturligt jordskælv og en sprængning ved at studere de bølger, som hændelsen udsender.

Jorden er elastisk, og de rystelser, som en eksplosion eller et jordskælv skaber, spreder sig som bølger både i overfladen af Jorden og igennem den. Når man er et stykke væk fra centeret af et jordskælv, vil man kunne opleve, at jorden ryster i tre omgange. Det skyldes, at et jordskælv udsender tre forskellige slags seismiske bølger, der bevæger sig med hver sin hastighed. Først ankommer P-bølgerne, så S-bølgerne og til sidst overfladebølgerne.

 

Registrering af naturligt jordskælv i Nordsøen på ML 3,7. Klik på billedet for at forstørre det.

Registrering af sprængning i Kattegat med 800 kg TNT på ML 3,1. Klik på billedet for at forstørre det.

De to registreringer af seismiske hændelser viser bølgerne fra henholdsvis et naturligt jordskælv og fra en sprængning. Ved naturlige jordskælv er S bølger og overflade bølger kraftigst. Ved en sprængning er P bølgen - som kommer først - den kraftigste. Hvis du vil vide mere om jordskælv, kan du læse mere her.

Registrering af atomprøvesprængninger er på mange landes agenda, da de fleste af verdens lande har indgået en FN-aftale, som forbyder disse sprængninger. Seismologisk Tjeneste er den nationale myndighed for CTBT traktaten under FN (Comprehensive nuclear Test Ban Treaty), hvor et internationalt net af seismografer og andre geofysiske stationer overvåger, om verdens lande overholder aftalen.

Video
Tag med seismolog Trine Dahl-Jensen fra GEUS langt ned i Mønsted Kalkgruber for at besøge en af GEUS' seismografer, der registrerer jordskælv. Videoen kan ses her.

Jordskælv og pladetektonik - e-læringsprogram
E-læringsprogram hvor de væsentligste begreber om jordskælv og pladetektonik bliver forklaret og bliver gjort levende med illustrationer og eksempler. Materialet er også velegnet til selvstudium. Oplev e-læringsprogrammet her.

Kontakt

Trine Dahl-Jensen

Seniorforsker ved GEUS
Geofysik
Telefon: +45 91333919

Skalaer for størrelsen af jordskælv

Der er mange måder at beregne størrelsen af et jordskælv på, og derfor angives deres størrelse på forskellige skalaer. Alle skalaerne giver dog tilnærmelsesvis det samme tal for et givet jordskælv.
Den oprindelige og mest berømte metode blev udviklet af den amerikanske seismolog Charles F. Richter i 1935.

Den blev lavet til at sammenligne størrelsen af lokale jordskælv i Californien, og på Richterskalaen angives et jordskælvs størrelse som en størrelse på Richterskalaen, der ofte forkortes til bogstavet M for Magnitude. Størrelsen på Richterskalaen beregnes ud fra oplysninger om, hvor meget et jordskælv får seismograf målestationerne til at ryste.

I Danmark bruger seismologerne en lokalskala, der minder meget om Richterskalaen, og størrelsen af rystelser udtrykkes som et ML tal, der står for local magnitude. Denne lokalskala anvendes mange steder i verden, men til beregning af ML tallet bruger man forskellige parametre, som er tilpasset de lokale forhold. Det er fx de geologiske forhold, som har indflydelse på, hvordan rystelser forplanter sig i undergrunden.

Senere udviklede seismologerne den såkaldte moment magnitude metode til beregning af størrelsen af jordskælv, som udtrykkes ved Mw tallet. Denne metode benytter flere fysiske parametre i beregningerne og udnytter alle oplysninger fra seismograf målestationerne, og beregningerne udtrykker langt bedre, hvor meget energi, der udløses ved et jordskælv. Kvaliteten af beregningerne med denne metode er ens for alle størrelser af jordskælv, men metoden er mere beregningstung end de andre typer. Mw bruges i dag ved alle mellem store og store jordskælv.