Den Seismologiske Tjeneste
Den Seismologiske Tjeneste består i dag af mange forskellige målestationer. COP, på Vestvolden, er blot en af dem. Målestationerne er placeret rundt omkring i Danmark og i Grønland.
Tjenesten registrerer store jordskælv rundt omkring i verden, jordrystelser fra atomprøvesprængninger, mindre lokale jordskælv, sprængninger i danske farvande samt rystelser fra trafik og anden menneskeskabt uro i nærheden af instrumenterne. Registreringerne indgår i et stort internationalt netværk af stationer, der overvåger de store jordskælv i verden.
"Seismologisk tjeneste bidrager globalt set ved at sætte data til rådighed, så man kan holde øje med, hvad der sker af jordskælv. Derudover bruges viden fra tjenesten til forskning, som kan lære os noget om tektonik og strukturer i Danmark og i Grønland. Viden fra tjenesten bruges også til beregning af forventede accelerationer, som f.eks. bruges ved byggerier, for at vurdere hvad det skal kunne holde til af rystelser, " fortæller seniorforsker Trine Dahl-Jensen, som til daglig er med til at indsamle og analysere data fra den Seismologiske Tjeneste.
Danske jordskælv
I perioden fra 1927-2016 er der blevet målt 794 danske seismiske hændelser, men ikke alle kan med sikkerhed defineres som jordskælv. Det mindste jordskælv, der med sikkerhed er målt i Danmark, var ML 0,7, selv om det kan være svært at måle jordskælv under ML 2.
I Danmark betegnes et jordskælv som stort, hvis det måler over ML 4. De store ødelæggende jordskælv, som vi kender fra udlandet, måler typisk mellem ML 6 og 9. Det største jordskælv, der er målt i Danmark, skete i 1954 med en størrelse på ML 4,6. Jordskælv på over ML 4 forekommer ikke særlig tit. I de 90 år tjenesten har eksisteret, er der kun målt 15 hændelser over ML 4 i Danmark. De danske hændelser kan ses indenfor de blå streger på ovenstående kort, hvoraf de fleste er i Nordsøen ved Thy. Alle danske jordskælv kan ses på GEUS' liste over jordskælv, og listen opdateres dagligt.
Hvis man mærker et jordskælv i Danmark, vil tjenesten meget gerne høre om det, da det har stor betydning for jordskælvsforskningen både at få kortlagt det område, hvor jordskælvet er følt, og få oplysninger om hvor kraftige rystelserne har været de enkelte steder. Lokale forhold, som virker forstærkende eller dæmpende på rystelserne, kan nemlig ikke umiddelbart opfanges af instrumenterne. Alle der har følt jordskælv opfordres derfor til at udfylde dette spørgeskema.
Forskel på en sprængning og et jordskælv
Måleudstyret på de seismiske stationer opfanger alle former for rystelser, eksempelvis også rystelser fra sprængninger.
"Det sker faktisk ret tit, at fiskere får gammel ammunition og ueksploderede miner i deres net, hvorefter forsvaret sprænger det, så det ikke er til fare for omverdenen," siger seniorforsker Trine Dahl-Jensen.
Sprængningerne er ofte så kraftige, at de kan ses på det seismiske måleudstyr. Forsvaret giver tjenesten besked, når de foretager sprængninger, men det er også muligt at kende forskel på et naturligt jordskælv og en sprængning ved at studere de bølger, som hændelsen udsender.
Jorden er elastisk, og de rystelser, som en eksplosion eller et jordskælv skaber, spreder sig som bølger både i overfladen af Jorden og igennem den. Når man er et stykke væk fra centeret af et jordskælv, vil man kunne opleve, at jorden ryster i tre omgange. Det skyldes, at et jordskælv udsender tre forskellige slags seismiske bølger, der bevæger sig med hver sin hastighed. Først ankommer P-bølgerne, så S-bølgerne og til sidst overfladebølgerne.