Første ekspedition med Camp Century Climate Monitoring Programme

Publiceret 20-06-2017
Nyhed

Efter planen tager De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) på ekspedition til Camp Century d. 12. juli til 9. august denne sommer. Formålet er at igangsætte 'Camp Century Climate Monitoring Programme', der er etableret af den danske regering efter aftale med den grønlandske regering.

Under denne ekspedition vil et forskerhold installere en automatiseret klimastation, der transmitterer meteorologiske og glaciologiske observationer tilbage til København via satellit. Forskerholdet vil desuden bore dybe iskerner ud og udføre en radarundersøgelse af efterladenskaberne under isen.

Læs mere om de mange data og den udfordrende ekspedition på den nye hjemmeside.