Grundvandets tilstand og udvikling 1989-2015

Publiceret 16-01-2017
Nyhed

Statusrapporten for grundvandsovervågningen (GRUMO), dækkende perioden 1989-2015, er nu tilgængelig på GEUS hjemmeside. Overvågningen af grundvandet (GRUMO) og det øvrige vandmiljø har fundet sted i næsten 30 år med en systematisk dataindsamling og rapportering siden 1989.

Rapporteringen af grundvandsovervågningen omfatter kemiske analyser og pejledata for grundvandet samt oplysninger om oppumpede vandmængder fra grundvand og overfladevand.

Udbygning af stationsnet

Et vigtigt indsatsområde har siden 2007 været at justere og udbygge stationsnettet af overvågningsboringer for bedre at kunne understøtte vandområdeplanerne. I denne programperiode (2011-2015) er der inddraget nye overvågningsindtag, hvorfra der er udtaget vandprøver og grundvandsstanden er pejlet. Samtidigt er nogle af de oprindelige overvågningsindtag lukket, mens andre har indgået siden 2011 med en lavere prøvetagningsfrekvens. I alt 175 indtag er inddraget i indeværende programperiode.

Nitrat

Stort set overalt i Danmark findes der nitrat i den øvre del af grundvandsmagasinerne. Den dybdemæssige udbredelse af nitrat i grundvandsmagasinerne varierer dog meget fra tæt på terræn og ned til mere end 100 meter under terræn (m u.t.). Mægtigheden af de nitratholdige lag er størst, hvor beskyttelsen af grundvandsmagasiner er ringe, hvilket gælder områder i Nordjylland, Thy, Himmerland og på Djursland.

I både GRUMO og landovervågningsprogrammet (LOOP) har omkring 20% af alle de overvågede indtag et nitratindhold over kravværdien på 50 mg/l, mens det er tilfældet for omkring 1% af vandværksboringerne fra de almene vandværker. Dette hænger sammen med det forhold, at den nitratholdige del af grundvandet mange steder fravælges af vandforsyningerne, og at indvindingen derfor hovedsagelig baseres på det dybere, reducerede og nitratfrie grundvand. Vandværksboringer med et højt nitratindhold er sandsynligvis lukkede, idet andelen af almene vandværker med nitratfrit drikkevand er steget gennem de sidste tre årtier (Schullehner & Hansen, 2014).

Udviklingen i det iltholdige grundvands nitratindhold undersøges ved hjælp af datering af grundvandet. Dateringen muliggør beregning af grundvandets dannelsesår. Herved kan nitratindholdet i grundvandet sammenholdes med tidspunkter for gennemførsel af tiltagene i vandmiljøhandlingsplanerne og kvælstoftildeling i landbruget.

I dette års rapport er der foretaget en yderligere bearbejdning af de data, der blev præsenteret for første gang i sidste årsrapportering Der iagttages en stigning i nitratindholdet i grundvand, der er dannet mellem 1944 og ca. 1975, dernæst en stagnation for dannelsesår omkring 1975-1985, et tydeligt fald i koncentrationerne for grundvand dannet mellem ca. 1985-1998 og til sidst et spring op i nitratindhold og et faldende niveau frem til 2012 som dannelsesår.

I Danmark har der siden 1940'erne været en tydelig sammenhæng mellem den årlige udvikling i N-overskuddet og nitrat i iltet grundvand på det overordnede nationale niveau.

Uorganiske sporstoffer

En række uorganiske sporstoffer optræder i dansk grundvand i koncentrationer over kravværdierne. I nogle tilfælde skyldes dette naturlige processer, mens det i andre tilfælde skyldes påvirkninger fra menneskeskabte aktiviteter.

I overensstemmelse med resultater fra tidligere års overvågning, viser resultaterne fra 2015, at det for en række indtag i overvågningsprogrammet gælder, at indholdet af sporstoffer i grundvandet overstiger kravværdierne for drikkevand. Dette gælder især for arsen og nikkel, men også for aluminium og bly. I områder, hvor grundvandet har høje indhold af disse stoffer, kan den simple vandbehandling på vandværkerne og/eller fokus på indvindingsstrategien imidlertid understøtte levering af drikkevand, der overholder kravværdierne.

Perfluorforbindelser - Vandværkernes boringskontrol

I 2015 blev der i Drikkevandsbekendtgørelsen som noget nyt stillet krav til vandforsyningerne om at kontrollere råvandet og drikkevandet for perfluorforbindelser, PFC, når der i oplandet er kendskab til grunde, som er eller kan være forurenet med disse stoffer (Miljø- og Fødevareministeriet, 2015). I praksis analyseres der for den delmængde af de perfluorerede stoffer, der går under betegnelsen perfluorerede alkylsyreforbindelser (PFAS-forbindelser). I de 116 prøver, vandværkerne udtog i 2015 og indberettede til JUPITER, er der ikke fundet overskridelser af sumkoncentrationen på 0,1 μg/l. Højeste sum er 0,0557 μg/l.

Pesticider i grundvandsovervågningen (GRUMO)

I 2015 blev der i GRUMO påvist pesticider i 36% af de undersøgte indtag, mens kravværdien på 0,1 μg/l var overskredet i 9,4% af indtagene. I perioden 2013-2015, hvor næsten alle aktive indtag er prøvetaget mindst én gang, blev der mindst én gang i perioden påvist pesticider i 43,1% af de undersøgte indtag, mens kravværdien var overskredet mindst én gang i 12,9% af de undersøgte indtag. De højere fundandele i perioden 2013-2015 sammenlignet med enkeltåret 2015, skyldes bl.a., at indtag uden pesticider er prøvetaget en smule hyppigere end indtag med pesticider.

I de senere år har der i det øvre grundvand (0-20 m u.t.) været en faldende andel af indtag med pesticider over kravværdien. Dette peger på, at reguleringen af pesticiders anvendelse nu reflekteres i det øverste og yngste grundvand. Faldet i andelen af indtag over kravværdien i det øvre grundvand kan betyde, at pesticidudvaskningen har toppet. I lag dybere end 20 m u.t. stiger fundandelene fortsat.

Pesticider kan inddeles i tre grupper i forhold til den administrative status: godkendte, regulerede og forbudte. De regulerede er i denne sammenhæng stoffer, hvor der efter den oprindelige godkendelse er indført begrænsninger på anvendelsen af hensyn til grundvandet. I GRUMO analyseprogrammet har der siden 2011 indgået i alt 31 stoffer, hvoraf de 21 er forbudte pesticider eller deres nedbrydningsprodukter, fem er regulerede og fem er tilladte. I 2013-2015 blev der fundet godkendte stoffer i 2,2% af de undersøgte indtag (0,4% >0,1 μg/l), mens regulerede stoffer blev fundet i 5,2% (2,1% >0,1 μg/l) og forbudte stoffer i 39% (10,5% >0,1 μg/l). Nedbrydningsproduktet BAM fra det forbudte pesticid dichlobenil udgør fortsat det hyppigst fundne stof med fund i 16% af de undersøgte indtag (9,4% >0,1 μg/l) i 2015.

Pesticider i grundvandet i vandværksboringer (boringskontrollen)

Andelen af aktive vandværksboringer med pesticider eller nedbrydningsprodukter har siden 2003 stabiliseret sig omkring 23 - 26% baseret på årlige opgørelser, dog med en svagt stigende tendens inden for de seneste fem år. I 2015 blev der således fundet pesticider i grundvandet i 27% af de undersøgte vandværksboringer, mens kravværdien på 0,1 μg/l var overskredet i 3,6% af boringerne. I perioden 2012-2015 blev pesticider fundet mindst én gang i ca. 20% af de undersøgte boringer, hvor 2,7% af de undersøgte boringer havde mindst én overskridelse af kravværdien. Opgørelsen for perioden 2012-2015 viser en mindre fundandel sammenlignet med enkeltårene, hvilket sandsynligvis skyldes, at boringer med fund analyseres oftere end boringer uden fund. Nedbrydningsproduktet BAM fra det forbudte pesticid dichlobenil udgør fortsat langt det hyppigste stof med fund i 20% af de undersøgte vandværksboringer (2,2% >0,1 μg/l) i 2015.

Fra januar 2012 er det obligatoriske analyseprogram for pesticider i grundvandet fra vandværksboringerne ændret, idet 21 "nye" stoffer er tilføjet og otte andre udgået af programmet, fordi de ikke blev fundet. De hyppigst fundne "nye" stoffer i perioden 2012-2015 var CGA108906 (1,7%), DEIA (1,6%) og 2,6-dichlorbenzosyre (1,1%), hvor CGA108906 også viste den største andel med overskridelse af kravværdien (0,4%). CGA108906 er et nedbrydningsprodukt fra det forbudte pesticid metalaxyl-m.

Mindst ét forbudt stof forekom mindst én gang i 2012-2015 i ca. 17% af de undersøgte vandværksboringer, med mindst én overskridelse af kravværdien i 2,2% af de undersøgte boringer. De regulerede stoffer forekom mindst én gang i perioden i 3,7%, mens kravværdien blev overskredet mindst én gang i 0,4% af de undersøgte vandværksboringer. De godkendte stoffer forekom i perioden mindst én gang i 0,4%, mens kravværdien blev overskredet mindst én gang i 0,1% af de undersøgte boringer.

Vandindvinding

Den samlede oppumpede vandmængde i Danmark (uden markvanding) har en faldende tendens i perioden 1990-2006 fra ca. 700 mio. m3/år til ca. 500 mio. m3/år. Den samlede oppumpede vandmængde (uden markvanding) for 2015 er opgjort til 463 mio. m3/år. På grund af manglende indberetninger kan den seneste værdi for den samlede oppumpning dog være større og faldet i oppumpningen dermed være mindre.

Indvinding af grundvand til erhvervsformål (markvanding, gartneri og dambrug) varierer markant fra år til år. I 2015 nåede denne del af indvindingen op på 269 mio. m3, hvilket svarer til ca. 41% af den samlede grundvandsindvinding for dette år, mens den i 2003 blot var på 123 mio. m3, der dengang svarede til ca. 20% af den samlede indvinding.

Det Nationale Pejleprogram

De seneste 100 år har nedbørsmængderne i Danmark været stigende, hvilket må forventes at afspejles i grundvandsstanden dels som en øget grundvandsressource, dels som forsumpning i lavbundsområder. Den gennemsnitlige årlige nedbør er steget med 4,4% fra 712 mm i perioden 1961-1990 til 745 mm i 1991-2015, hvilket er en forøgelse af den gennemsnitlige årsnedbør på 33 mm/år.

GEUS har vurderet fem lange pejleserier i områder med terrænære indtag, der vurderes at være repræsentative for forskellige dele af landet. Herudfra er noteret følgende tendenser:

  • Året 2015: Vandstanden i 2015 ligger hen over året for hovedparten af de udvalgte pejleserier højere end de tilsvarende værdier for både perioden 1961-1990 og 1991-2014.
  • Langsigtet udvikling: Flere, men ikke alle lange pejletidsserier, viser en svag stigning i grundvandsstanden, i overensstemmelse med en generelt stigende nedbør.
  • Årsvariation: Tidsserierne viser en årsvariation i grundvandsstanden på op til 6 m.
  • Påvirkning fra den stigende nedbør siden 2000: Viser sig som et op til 1-2 m højere beliggende vandspejl.

Læs sammenfatning og hele rapporten: Grundvand. Tilstand og udvikling 1989-2015: