Anne Merete Koefoed er ny administrationschef ved GEUS

Publiceret 01-02-2017
Nyhed

Anne Merete Koefoed er pr 1. februar 2017 ansat som administrationschef ved GEUS, hvor hun indtræder i direktionen.

Anne Merete Koefoed er 57 år og er uddannet jurist ved Københavns Universitet i 1987. Hun har været ansat ved GEUS siden 2007 som HR-chef. Anne Merete Koefoed kom til GEUS fra en stilling som personalechef ved HK/Danmark og arbejdede før det som personalechef for Erhvervs- og Byggestyrelsen og som souschef i Miljøministeriets Personale og Organisationskontor.

Efter endt uddannelse arbejdede Anne Merete Koefoed, som fuldmægtig i Miljøministeriet i en 10 årig periode, og var fra 1997-1999 ministersekretær for Miljø- og Energiminister Svend Auken.