Bogen A Symphony of Scenic Beauty – Avannaarsua: Greenland's Farthest North tager læserne med på en rejse i billeder gennem Avannaarsua's utrolige landskaber og natur, og den fortæller hvordan områdets klipper og fjelde er skabt og formgivet af vind, vand, is og frost.
Det er en rejse, hvor læseren har mulighed for at opleve nogle af jordens nordligste bjerge og plateauer, kløfte og søer, iskapper og gletsjere, stenørkener, støvede sletter og klitlandskaber, som alle er låst fast mellem de isdækkede fjordes stejle fjeldsider.
Forfatterne er inspireret af musikken i deres portræt af Avannaarsua, så bogen er opbygget som en symfoni med fem satser og 16 temaer.
Bogens to forfattere er erfarne grønlandsfarere. Geologen Peter R. Dawes har arbejdet med Grønlands geologi i over 50 år og grønlandsfotografen Jakob Lautrup har i løbet af 24 somre indfanget Grønlands geologi og natur igennem tusindvis af billeder.
- 392 sider enestående fotografier og korte tekster om geologi og natur i det nordligste Grønland.
- Over 300 store pragtbilleder af geologi og landskaber.
- 65 dyre- og plantebilleder.
- 35 sider let forklarende tekst på engelsk.
Pris: 300 kr. inklusive moms, men eksklusive forsendelse.
Læs uddybende information og se indholdsfortegnelse og eksempler på opslag.