Stefan Bernstein tiltræder som statsgeolog ved GEUS

Publiceret 13-06-2016

Den 13. juni 2016 er Stefan Bernstein tiltrådt som statsgeolog ved GEUS, hvor han skal lede Afdeling for Petrologi og Malmgeologi.

Stefan Bernstein er 53 år og er uddannet geolog fra Københavns Universitet i 1989 og fik i 1994 en ph.d. grad samme sted. Han kommer fra en stilling som direktør for efterforskningsselskabet Avannaa Exploration Ltd.

Fra 1994 til 1998 og igen fra 2000 til 2002 var Stefan Bernstein ansat som forsker ved grundforskningscenteret Dansk Litosfærecenter og fra 1998 til 2000 var han videnskabelig leder af Københavns Universitets forskningsstation Arktisk Station i Qeqertarsuaq i Grønland.

Stefan Bernstein var fra 2002 til 2007 ansat som seniorforsker ved GEUS, inden han fra 2007 til 2015 bestred stillingen som efterforskningsdirektør for Avannaa Resources Ltd.

Kontakt:
Statsgeolog Stefan Bernstein, GEUS
Tlf.: 91 33 37 11
E-mail: sb@geus.dk