Maringeologi får ny afdeling og chef

08-02-2016

Jørn Bo Jensen tiltrådte den 1. januar 2016 stillingen som statsgeolog ved GEUS', hvor han skal lede den nye Afdeling for Maringeologi, som får til huse i Aarhus fra september i år.

GEUS har oprettet en ny afdeling, som et led i en mindre strukturændring i forbindelse med regeringens planer for geografisk flytning af statslige arbejdspladser. Afdeling for Maringeologi får fra september 2016 til huse i Aarhus sammen med GEUS' Afdeling for Grundvandskortlægning og Kvartærgeologi.

Maringeologisk afdeling vil efter flytningen bestå af ca. 12 medarbejdere under ledelse af statsgeolog Jørn Bo Jensen. Medarbejderne er primært overført fra GEUS' tidligere Afdeling for Maringeologi og Glaciologi, hvor den resterende del nu udgør Afdeling for Glaciologi og Klima.

Styrket maringeologisk indsats
Afdeling for Maringeologi skal forsætte og styrke GEUS' maringeologiske arbejde, som omfatter geologisk kortlægning til havs og i kystzonen bl.a. til udpegning af råstoffer, habitater og områder egnede til fx vindmølleparker. Også klima- og miljøundersøgelser på den danske havbund indgår i afdelingens opgaver.

Afdelingen vil sammen med Afdeling for Grundvandskortlægning og Kvartærgeologi styrke GEUS' indsats med at sammenkoble den geologiske viden på land og til havs, som er en af forudsætningerne for en god forvaltning af råstoffer og kystzonen.

Endelig vil den nye afdeling styrke GEUS' nuværende samarbejde med Institut for Geoscience ved Aarhus Universitet, der er partner i Geocenter Danmark, sammen med GEUS og Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet.

Statsgeolog Jørn Bo Jensen skal lede Afdeling for Maringeologi
Jørn Bo Jensen tiltrådte den 1. januar 2016 stillingen som statsgeolog for Afdeling for Maringeologi som får til huse i Aarhus fra september i år.

Jørn Bo Jensen er 60 år og er uddannet geolog fra Københavns Universitet i 1984. Han har derefter arbejdet som maringeolog først i Fredningsstyrelsen og senere i Skov- og Naturstyrelsen indtil 1991, hvor den maringeologiske gruppe blev overflyttet til GEUS.

I 1992 færdiggjorde han sit Ph.d.-studie, om de marine aflejringers stratigrafi og aflejringshistorie i den sydvestlige del af Østersøen, og samme år blev han ansat som seniorforsker ved GEUS.

Jørn Bo Jensens karrierer som seniorforsker ved GEUS har været meget alsidig, og den har omfattet deltagelse i og ledelse af både forskningsprojekter og rådgivningsprojekter indenfor maringeologi, råstofkortlægning, klima og miljøundersøgelser m.m.

Det er derfor en meget erfaren geolog og projektleder, der nu sætter sig i chefstolen for Afdelingen for Maringeologi ved GEUS, hvor han skal fastfolde og styrke GEUS' marigeologiske indsats både indenfor forskning og rådgivning.

Kontakt vedrørende GEUS strukturændring:
Administrerende direktør Johnny Fredericia, GEUS
Tlf.: 91 33 34 01
E-mail: jfr@geus.dk

Jørn Bo Jensen

Jørn Bo Jensen tiltrådte den 1. januar 2016 stillingen som statsgeolog ved GEUS', hvor han skal lede den nye Afdeling for Maringeologi.

Kontakt

Jørn Bo Jensen
Jørn Bo Jensen
Statsgeolog
Maringeologi
Telefon91 33 38 25