"Bestil en Forsker" er et tilbud i forbindelse med Forskningens Døgn, hvor du har mulighed for at bestille en forsker til at komme ud og fortælle en af de mange spændende historier fra videnskabens verden. Betingelsen for at bestille en forsker er, at du kan samle et publikum på mindst 15 personer. Endvidere skal du stille passende rammer til rådighed for både forsker og publikum under arrangementet. Foredraget er gratis, men du er selv ansvarlig for at dække forskerens transportomkostninger. Alle foredrag afholdes under Forskningens Døgn d. 23. - 25. april 2015.
Forskere fra GEUS tilbyder 6 foredrag under Forskningens Døgn 2013:
Må jeg be' om et glas vand, tak...
Foredragsholder Lisbeth Flindt Jørgensen
Kan du smage forskel på vand fra hanen og vand fra flasken? Og hvor meget koster et glas postevand egentlig? I Danmark tager vi rent drikkevand for givet. Men kan vi nu stole på, at vores drikkevand bliver ved med at være rent? Er der nok af det? Og hvordan ser det ud i verden omkring os? Foredraget ser bl.a. nærmere på, hvad geologien og vores færden på overfladen betyder for drikkevandets kvalitet, og hvordan den våde natur er afhængig af grundvandet. Hør, hvordan det hydrologiske kredsløb virker, og hvilken betydning klimaændringer kan få.
Jagten på Indlandsisens grønne energi
Foredragsholder Henrik Højmark Thomsen
De imponerende blå smeltevandsfloder på Indlandsisen i Grønland kan drive vandkraftværker, hvis man kan finde vandets uransagelige veje på isen. Forskerne har brugt radarbølger, dynamit, farvestoffer og masser af varmt vand til at finde ud af, hvordan vandet strømmer under den tykke is. Men fantasi, stærke ben og brug af helikoptere var også nødvendige ingredienser for at få knækket nødden. Hør om forskernes videnskabelige udfordringer og om deres liv og virke på en helt speciel arbejdsplads fyldt med drama, skønhed, stilhed og voldsomme kræfter. Foredraget er ledsaget af billeder fra Grønland, så det skal være muligt at mørklægge lokalet, som også skal være udstyret med lærred, computer og lyskanon.
Hvordan har grundvandet det?
Foredragsholder Lærke Thorling
Alt drikkevand i Danmark kommer fra grundvand, som vandværkerne indvinder. Grundvandet løber også ud i søer og vandløb og påvirker såvel vandmængden som kvaliteten af miljøet der. Det Nationale grundvandsovervågningsprogram har i mere end 25 år stået for at indsamle data og viden om grundvandets kvalitet og mængde, og der ligger i dag en omfattende viden om, hvordan nitrat og pesticider, miljøfremmede stoffer mv. påvirker grundvandet, og hvorledes de mange forskellige politiske tiltag gennem årene for at beskytte vores grundvand virker. Foredraget giver en bred introduktion til, hvad vi ved og ikke ved om vores drikkevandsressource, og de indsatser der gøres for at beskytte det.
Virtual Water & Water Footprints
Foredragsholder Lisbeth Flindt Jørgensen
Begreberne "Virtual Water" og "Water Footprints" fortæller noget om vandforbrug ved produktion af en vare, og hvor vandet bruges. Er det f.eks. miljømæssigt mere korrekt at drikke et glas øl fremfor et glas mælk, hvis man udelukkende ser på, hvor meget vand der bruges til at fremstille de to drikkevarer? Og hvilken slags kød skal der bruges mest vand til at producere? Når vi køber en pakke ris fra Thailand, er vi så med til at presse vandressourcen i Thailand? Og kan det virkelig være rigtigt, at en vandfattig verdensdel som Afrika 'eksporterer' store dele af sine vandressourcer til Vesten?
Igennem Himalaya i 1936
Foredragsholder Kai Sørensen
Alperne blev i årtierne omkring 1900 geologisk udforsket, forstået og allerede dengang anskuet som et resultat af kollision mellem Afrika og Europa. En erfaren Arnold Heim og en ung Augusto Gansser schweizisk geolog gennemførte i 1936 en ekspedition - den første schweiziske - til det centrale Himalaya. Kendskabet til Himalaya, på det tidspunkt, var på et niveau svarende til kendskabet til Alperne omkring 1900-tallet, og nu var spørgsmålet: er Himalayakæden, som Alperne, blot et resultat af kollision mellem Indien og Asien? Vi følger i deres fodspor og deler deres tanker, illustreret med deres tegninger og fremragende sort-hvid fotos og nutidige satellitoptagelser. Først med pladetektonikkens fremkomst blev forståelsen af bjergkæder som Alperne og Himalaya bragt afgørende fremad igen. Vi berører, hvad den nye tektonik kan forklare, som Heim og Gansser ikke kunne forstå.
Sushi eller ej
Foredragsholder Peter Appel
Kviksølvforurening er hastigt ved at udvikle sig til et globalt problem. Der er to store bidragydere til denne forurening, dels kulafbrænding og dels guldminedrift i lille skala. Kviksølvet derfra spreder sig over hele Jorden og bliver af bakterier omdannet til metylkviksølv, som indgår i fødekæden. Toppen af fødekæden er fisk som tun, der er nummer et på sushimenuen. Kvinder, der ofte spiser tun, optager meget kviksølv, og ved graviditet optager fostret store dele af moderens kviksølv. Fostret er meget modtageligt for kviksølvforgiftning, og der er stor sandsynlighed for, at de kommende generationer vil blive mentalt og/eller fysisk handicappede på grund af kviksølvet. Ud over at begrænse indtag af sushi beskriver foredraget metoder til at nedsætte det fremtidige kviksølvudslip fra guldminedrift og derved skaffe et bedre miljø på Jorden.
Du kan bestille forskerne og få oplysninger om, hvor i landet de rykker ud og hvornår, på hjemmesiden for Forskningens Døgn:
http://forsk.dk/bestil-en-forsker
Bestillingen af foredrag lukker den 31. marts 2015