Med en kæmpe støtte fra besætningen ombord på forsvarets inspektionsfartøj Knud Rasmussen lykkedes det i sommeren 2014 for to forskere fra GEUS at få hentet 25 borekerner op fra havbunden i Inglefield Bredning i Nordvestgrønland.
"Fra starten af togtet håbede vi bare på at få 1 god borekerne op, men vi fik 25," siger en glad Naja Mikkelsen fra GEUS om resultatet.
Borekernerne indeholder et væld af oplysninger om fortidens is- og klimaforhold flere tusind år tilbage i tiden, og de skal nu igennem et omfattende måleprogram i GEUS laboratorier før forskerne kan vriste fortidens hemmeligheder ud af det brune mudder.
Undersøgelserne er en del af EU-projektet ICE-ARC, som skal undersøge hvordan klima og natur påvirker livet og økonomien for befolkningen i Arktis.
Se video fra forskningstogtet på Forsvarets TV: KNUD i Inglefield Bredning
www.forsvaret.tv/#!/video/C8DC3281
Læs historien på forsvaret.dk: Knud på forskningstogt
www2.forsvaret.dk/nyheder/nationale_opgaver/Pages/Knudpaaforskningstogt.aspx
Læs om ICE-ARC projektet
www.geus.dk/DK/nature-climate/climate-history/Sider/ice-arc_dk.aspx