Videnskaben på Besøg er et tilbud til lærere, hvor forskere, studerende og andre, der arbejder med naturvidenskab, teknik og sundhed, kommer ud på skolen og fortæller deres egen naturvidenskabelige historie. Forskere fra GEUS tilbyder tre foredrag til arrangementet, som er en del af Dansk Naturvidenskabsfestival fra 21.-25. september 2015.
Målgruppen er elever i grundskolerne (0.-10. klasse) og på ungdomsuddannelserne (1.-3.g). Det er gratis at få videnskaben på besøg, dog skal skolen refundere transportomkostninger til foredragsholderen.
Forskere fra GEUS tilbyder følgende tre foredrag:
Da Nildeltaet lå på tværs af Jylland
Foredragsholder: Erik Skovbjerg Rasmussen, Seniorforsker, GEUS
For 20 millioner år siden var der en stor flod, der løb ned gennem Jylland. Der var subtropisk til tempereret klima i Danmark og på land voksede en tæt vegetation af bl.a. kæmpefyr, sumpcypres og vin. Deltaet fra denne flod kan genfindes som sandlag i Jyllands undergrund. Flodens delta lignede nutidens Nildelta i størrelse og form. Også dengang ændrede klimaet sig og medførte, at havet til tider steg og til andre tider sank. På grund af disse ændringer i havspejlet rykkede kystlinien frem og tilbage flere gange. Foredraget viser, hvordan geologer detaljeret kan rekonstruere landskabet langt tilbage i tiden ved at studere jordlagene og ved at finde fossile planter og dyr.
Store jordskælv - hvad sker der og hvad kan vi lære af dem?
Foredragsholder: Trine Dahl-Jensen, Seniorforsker, GEUS
Det seneste mega-skælv skete i Japan den 11. marts 2011, hvor et jordskælv på 9.0 på Richterskalaen rystede store dele af landet og sendte en ødelæggende tsunami ind over kysten. Det store jordskælv kom som en grim overraskelse for Japan, som ellers er meget bevidst om faren for jordskælv og tsunamier, men som ikke havde troet, at de kunne blive udsat for et så stort skælv. Hvorfor sker jordskælv, og hvad er det, der gør, at de er så ødelæggende?
Sushi eller ej?
Foredragsholder: Peter W.U. Appel, Seniorforsker, GEUS
Der fødes børn på Færøerne med mentale handikap. Det skyldes, at deres mødre har spist laks, tun og grindehvaler. Kan vi få de samme problemer i resten af Danmark, når vi for eksempel spiser sushi ofte? Svaret er ja. Problemet er, at laks, tun og andre fisk ofte indeholder store mængder kviksølv. Hvor kommer kviksølvet fra? Og kan vi gøre noget ved det? En stor del kviksølv kommer fra kulafbrænding, hovedsagelig i Kina, men vi kan nok ikke få Kina til at stoppe kulafbrænding. Endvidere kommer en stor mængde kviksølv fra guldudvinding. Kan man selv gøre noget? Ja - man kan tænke på, hvad man spiser. Det gælder specielt kvinder, fordi de, når de bliver gravide, forgifter deres fostre.
Se hvor og hvornår forskerne rykker ud og bestil foredraget hos Dansk Naturvidenskabsfestival:
http://naturvidenskabsfestival.danishsciencefactory.dk/foredrag