Ny undersøgelse revitaliserer EU-investeringer i geovidenskabelig information

Publiceret 26-05-2014

Et EU-projekt, med GEUS som deltager, har udviklet en plan for implementering af en fælles europæisk infrastruktur for geologiske data, der skal samle data op fra tidligere, nuværende og fremtidige geovidenskabelige projekter, så de kan indgå i udviklingen af EU-politikker på relevante områder som mineralske råstoffer, jordbund, grundvand, energi og naturkatastrofer.

Den 20. maj i Bruxelles blev resultaterne af EGDI-Scope projektet præsenteret, som har udviklet en plan for, hvordan man implementerer en fælles europæisk infrastruktur for geologiske data.

Det europæiske samfund har som resten af verden et stigende behov for adgang til data om natur, miljø og råstoffer på tværs af de menneskeskabte grænser, for at kunne forvalte ressourcerne bedst muligt. Udvekslingen af geodata og miljødata står højt på dagsordenen i EU. Geologiske data er et vigtigt værktøj, når der skal findes vand, olie og mineraler, eller når man skal minimere følgerne af naturkatastrofer som jordskælv og vulkanudbrud.

EGDI-Scope har identificeret en metode, som kan danne rammen for resultaterne af tidligere, igangværende og fremtidige geodataprojekter i EU-regi, så data ikke går tabt. Projektet anslår at EU har investeret mellem 400-700 millioner Euro i geovidenskabelige projekter, hvor data efterfølgende ikke er let tilgængelige. EGDI-Scope foreslår nu en infrastruktur, der samler data fra disse projekter, og derved bidrager til udviklingen af EU-politikker på relevante områder som mineralske råstoffer, jordbund, grundvand, energi og naturkatastrofer.

EGDI-Scope projektet er udført af de geologiske undersøgelser i Holland, England, Frankrig og Danmark i samarbejde med Catholic University of Leuven, Belgium og EuroGeoSurveys. Projektet er medfinansieret af EU´ 7. Rammeprogram og blev administreret af Europa-Kommissionens Generaldirektorat Connect.

Læs mere om EGDI-Scope som har skabt rammen for European Geological Data Infrastructure (EGDI):

Læs="http://www.egdi-scope.eu/wp-content/uploads/2014/05/EGDI-Scope-Press-Release.pdf">http://www.egdi-scope.eu/wp-content/uploads/2014/05/EGDI-Scope-Press-Release.pdf

eller

GIS-koordinator Mikael Pedersen, GEUS
Tlf.: 91 33 39 53
E-mail:
mp@geus.dk