NITRAT nyt nummer af Geoviden

Publiceret 08-12-2014

Nitrat er et stof, som vi jævnligt hører om i dagspressen, men det er sjældent i en positiv omtale. Det hænger sammen med, at indtagelse af nitrat i for store mængder er skadeligt for vores helbred. Men hvor kommer nitraten fra, hvordan cirkulerer den rundt i miljøet og hvordan kan vi begrænse dens tilstedeværelse?

I det nye nummer af Geoviden, som er et temahæfte om nitrat, har vi forsøgt at komme omkring disse spørgsmål og flere til. Bladets otte artikler handler således om: Nitrat i drikkevand og vores sundhed; Transport af nitrat fra rodzonen til overfladevand; Omsætningen af nitrat i undergrunden; Beskyttelse af grundvandsressourcen; Virker beskyttelsen af grundvandet?; Hvor forsvinder kvælstoffet i grundvandet? National kvælstofmodel samt Nitrat i økosystemer.

Læs Geoviden nr. 4, 2014: NITRAT