Grundvandets tilstand og udvikling 1989-2012

Publiceret 18-12-2013

Statusrapporten for grundvandets tilstand 1989-2012 er nu tilgængelig på nettet. Rapporten, der er udarbejdet af GEUS, er en del af det nationale overvågningsprogram for vandmiljø og natur - NOVANA. Overvågningen af grundvandet og det øvrige vandmiljø har fundet sted i næsten 25 år med systematisk dataindsamling og rapportering siden 1989.

Nitrat
Indsatsen for at mindske nitratudvaskningen fra dyrkede arealer gennem bla. Vandmiljøplanerne slår nu også igennem i grundvandet. I overvågningen er fundet et signifikant faldende nitratindhold i betydelige dele af det yngste, iltede grundvand. Overordnet går det således den rigtige vej med grundvandets nitratindhold, men samtidig indeholder store dele af grundvandet fortsat nitrat over drikkevandskravet. I alt 9 % af det yngste, iltede, nitratholdige grundvand har et nitratindhold på mere end 50 mg/l, og samtidigt et signifikant stigende nitratindhold. I forhold til en opfyldelse af miljømålene er dette ikke ønskeligt.

Kun få forbrugere udsættes for nitrat i drikkevandet, idet vandværkerne generelt fravælger den nitratpåvirkede del af grundvandet til vandindvinding. Omvendt er overfladevand og natur stadig påvirket, idet der fortsat er et højt nitratindhold mange steder i det øvre grundvand, også selv om der de senere år er konstateret et overordnet fald i nitratkoncentrationerne i forhold til, da belastningen var størst.

Fosfor
I grundvandsovervågningsprogrammet bliver der nu analyseret systematisk for orthofosfat-P samtidig med den traditionelle totalfosfor analyse. Orthofosfat er en uorganisk fosforforbindelse. Dette forbedrer mulighederne for at sammenligne grundvand og overfladevand, idet man i overfladevand altid har analyseret for såvel orthofosfat-P som totalfosfor.

Resultaterne viser overraskende, at orthofosfatindholdet i grundvandet tilsyneladende er uaf-hængigt af såvel dybde som iltningsforhold. Resten af totalfosfor (formentlig organisk bundet fosfor) kan forklare det højere indhold af totalfosfor, som optræder i reduceret grundvand sammenlignet med indholdet i iltet grundvand. Dette kan have betydning for, hvorledes fosfor transporteres til overfladevand og påvirker miljøtilstanden der.

Pesticider i grundvandsovervågningen
Der findes stadig en betydelig udbredelse af pesticider i grundvandet. I 2012 blev der i grundvandsovervågningen fundet pesticider i 42 % af indtagene, mens drikkevandskravet på 0,1 µg/l var overskredet i 12 % af indtagene. Særligt de øvre grundvandsmagasiner er påvirket af pesticider og nedbrydningsprodukter fra disse, mens pesticidindholdet i det mere dybtliggende og ældre grundvand er mindre.

Pesticider kan inddeles i tre grupper: Godkendte, regulerede og forbudte. De regulerede er i denne sammenhæng stoffer, hvor der efter den oprindelige godkendelse er indført yderligere begrænsninger for anvendelsen af hensyn til en beskyttelse af grundvandet. I analyseprogrammet indgår i alt 31 stoffer, hvoraf 21 stammer fra forbudte pesticider, mens 5 er fra regulerede og 5 er fra tilladte. I 2012 blev der fundet godkendte stoffer i ca. 1 % af indtagene, mens regulerede stoffer blev fundet i 6 % og forbudte stoffer i 39 %. I alt 7 % af fundene stammer således fra stoffer, der fortsat er i brug.

Tidsserier for udvalgte pesticider i grundvandet udviser generelt faldende koncentrationer for for-budte og regulerede stoffer, mens der ikke er tilstrækkelige data til at vurdere udviklingen for tilladte stoffer som Glyphosat og dets nedbrydningsprodukt, AMPA.

I det øvre grundvand har der været en faldende andel af pesticider over drikkevandskravet de senere år. Samtidig stiger antallet af fund af pesticider over drikkevandskravet i det dybereliggende grundvand. Dette kan forklares med en reduceret udvaskning fra rodzonen og øvre jordlag. Skønt der kan ses tegn på en mindsket påvirkning i det øverste grundvand, breder en puls af pesticider, udvasket for år tilbage, sig stadigt dybere ned i grundvandsmagasinerne. Resultaterne viser, at en strammere regulering i anvendelsen af pesticider nu kan ses i det øvre og yngste grundvand. Fordelingen peget også på, at det dybtliggende grundvand, hvorfra vandværker-ne indvinder drikkevand, fremover kan blive mere påvirket af den puls af pesticider over drikke-vandskravet, der bevæger sig ned gennem grundvandsmagasinerne.

Der er i 2011 og 2012 undersøgt for 10 stoffer, der ikke tidligere har indgået i overvågningen. De 3 dominerende stoffer med relativt mange fund - for 2 af stoffernes vedkommende også fund over drikkevandskravet - er nedbrydningsprodukter fra forbudte triaziner, hvor didealkydhydroxyatrazin er fundet i 7,7 % af de undersøgte indtag i 2011-12, mens drikkevandskravet var overskredet i ca. 1 %. Deisopropyl-hydroxyatrazin blev fundet i 4,5 % af indtagene. Nedbrydningsproduktet PPU fra det forbudte pesticid, rimsulfuron er påvist i 6 ud af 763 undersøgte indtag, i alle tilfælde dog under drikkevandskravet. 3 stoffer, heraf 2 godkendte, er fundet en enkelt gang i koncentrationer under drikkevandskravet, mens et stof, hydroxyterbuthylazin, blev fundet i 5 indtag under drikkevandskravet på 0,1µg/l. 2 stoffer, heraf et godkendt, er ikke påvist.

Pesticider i vandværkernes boringskontrol
Andelen af pesticidpåvirkede aktive indvindingsboringer er de sidste 5-10 år stabiliseret på lidt under 25 %. I 2012 blev der fundet pesticider i 24 % af de undersøgte indvindingsboringer, mens kvalitetskravet på 0,1 µg/l for enkeltstoffer var overskredet i 4 % af boringerne. BAM udgør fortsat det hyppigst fundne stof med fund i 17,7 % af de undersøgte indvindingsboringer i 2012.

Fra januar 2012 er der gennemført en ændring af analyseprogrammet for pesticider i vandværkernes boringskontrol med indførelse af analyse for 18 nye stoffer, som bl.a. er fundet i grundvands-overvågningen eller i Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvandet. Af disse nye stoffer er nedbrydningsprodukt DEIA fra Atrazin fundet i 2,4 % af de analyserede prøver i 2012, mens de øvrige nye stoffer er fundet i ca. 1 % eller mindre af de undersøgte vandprøver. Der er kun få fund over drikkevandskravet. De relativt få fund af de nye stoffer i boringskontrollen kan skyldes, at vandværkerne har lukket indvindingsboringer, hvor der tidligere er fundet nedbrydningsprodukter fra triaziner og BAM, som ofte findes sammen med netop disse stoffer.

Organiske mikroforureninger
Såvel grundvandsovervågningen som vandværkernes boringskontrol rummer en del fund af organiske mikroforureninger, hvilket er udtryk for, at der i et moderne industrialiseret samfund, med en bred anvendelse af miljøfremmede stoffer, ofte forekommer spild af mindre mængder, som efterfølgende nedsiver til grundvandet.

Samlet set er overvågningsdata præget af lave koncentrationer, få genfund eller genfund over en kortere årrække. Omvendt viser langvarige overskridelser af drikkevandskravene i nogle boringer, at når en massiv forurening først er etableret, er den vedvarende, og forurenende stoffer kan trænge dybt ned grundvandsmagasinerne.

Der er i 2012 foretaget et stort antal analyser af "renseri-stofferne" trikloretylen og tetrakloretylen samt disse stoffers nedbrydningsprodukter på flere vandværker, og det kan påvises, at dette udgøre et problem for vandværkerne i en del kommuner.

Vandindvinding
Den samlede oppumpede mængde grundvand i Danmark (uden markvanding) udviser fra 1989 og frem en faldende tendens, men har siden 2009 ligget på et konstant niveau med en årlig oppump-ning på mellem 500 og 550 mio. m3.

Der er ikke længere en faldende tendens i den indberettede oppumpning fra almene vandværker, idet der siden 2007 er indvundet omkring 400 mio. m3/år.

Det fremgår af de indberettede data, at der de senere år har været en stigning i markvandingen, der hænger sammen med særligt tørre forår og forsomre. Markvandingen udgør 20-40 % af den samlede indvinding afhængig af nedbørsvariationerne fra år til år.

Læs sammenfatning og hele rapporten: Grundvand. Tilstand og udvikling 1989-2012:
www.geus.dk/publications/grundvandsovervaagning/1989_2012.htm

Kontakt:
Lærke Thorling, GEUS
Tlf: 20 55 52 60
E-mail: lts@geus.dk