Iltmangel forsinkede livets udvikling på havbunden

17-08-2012

Forskere har nu fundet forklaringen på, hvorfor havdyrene var så længe om at komme til hægterne efter katastrofen for 200 millioner år siden. Det skriver videnskab.dk.

Voldsomme vulkanudbrud for 200 millioner år siden havde nær taget livet af Jordens organismer. I takt med, at vulkanismen stilnede af, kom plantelivet sig hurtigt igen, mens dyrelivet i havet var længere om at komme til hægterne. En international forskergruppe med deltagelse af Sofie Lindström fra GEUS har nu fundet forklaringen på, hvorfor havdyrene var så længe om at komme sig, og resultatet er netop publiceret i det internationale tidsskrift Nature Geoscience.

"Vores prøver tegner et billede af livsvilkårene langs kystområderne efter katastrofen. Vandet langs kysterne var stort set blottet for ilt, og var til gengæld forgiftet med store mængder svovlbrinter. Det har givet livet trange kår," fortæller seniorforsker Sofie Lindström fra GEUS til Videnskab.dk.

Læs artiklen på videnskab.dk: Iltmangel og svovlbrinte holdt livet tilbage
videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/iltmangel-og-svovlbrinte-holdt-livet-tilbage

Artikel i Nature Geoscience: Hydrogen sulphide poisoning of shallow seas following the end-Triassic extinction.
www.nature.com/ngeo/journal/vaop/ncurrent/full/ngeo1539.html

Kontakt:
Sofie Lindström, GEUS
Tlf.: 38 14 27 05
Email: Email: sli@geus.dk