Bathymetri - 6. feltrapport fra LOMROG III ekspeditionen

Publiceret 30-08-2012

Opsamlingen af dybdedata under LOMROG III ekspeditionen er udført som et samarbejde mellem Kort og Matrikelstyrelsen (Danmark) og Stockholm Universitet (Sverige). Holdet der stod for den praktiske del af opsamlingen var: Rezwan Mohammad, Francis Freire og Nina Kirchner fra Stockholm Universitet, Niki Andersen fra GEUS, Richard Pedersen samt Morten Sølvsten fra Kort og Matrikelstyrelsen.

Niki Andersen og Morten Sølvsten har derudover også været ansvarlige for arbejdet udført fra helikopter, som sammenlagt svarer til ca. 20 timers dataopsamling. Dybde målingerne fra helikopteren med enkeltstråleekkoloddet er nu afsluttet, men holdet som står for opsamlingen af dybdedata holder ikke fri endnu, idet flerstråleekkoloddet vil være bemandet og opsamle data helt frem til at vi atter stævner ind mod Longyearbyen på Svalbard - så man kan sige, at det er vores team, der lukker og slukker, når LOMROG-III afsluttes midt i september.

Læs feltrapporten:

a76.dk/greenland/north/gr_n_expeditions/lomrog_2012/6_felt-rapport.html