GEUS deltager i PDAC 2011 udstillingen i Toronto

07-03-2011

For at skabe interesse om Grønlands råstoffer blandt udenlandske virksomheder, deltager GEUS og Råstofdirektoratet i PDAC-udstillingen i Toronto i Canada.

Som i tidligere år vil GEUS også deltage i dette års store udstilling i Toronto, Canada (Prospectors and Developers Association of Canada (PDAC) International Convention and Trade Show) 6 - 9. marts 2011. sammen med Råstofdirektoratet, Nuuk, for at præsentere nyheder om mulighederne i Grønlands mineralske råstoffer.

Denne udstilling er en af de største i verden; sidste år deltog mere en 22.000 gæster og tallet forventes at blive større i 2011. Grønland har en udstillingsbod, og der gennemføres en særlig Greenland Day med præsentationer om Grønlands mineralske råstoffer. Fem geologer fra GEUS deltager og har lige nu nogle travle dage med mange interesserede spørgsmål om mulighederne for at investere i efterforskning efter Grønlands råstoffer.

I anledning af PDAC 2011 er der udkommet nye numre af Geology and Ore samt Minex.