Kobber i sedimenter i Grønland

25-01-2011

Udvinding af kobber fra nye forekomster er der temmelig sikkert basis for i Grønland. Det er konklussionen af resultaterne fra en workshop På GEUS.

Grønland har et stort potentiale for kobbermineraliseringer i sedimentære bjergarter. I næsten samtlige områder med sedimentaflejringer finder man beviser på de mineraliseringsprocesser som har været nødvendige for dannelsen af kobberforekomster.

Det er en del af de konkluderende bemærkninger i det sidste nummer af magasinet "Geology and Ore", som indeholder nogle af resultaterne fra en workshop på GEUS i København i 2009: "Workshop on the potential for undiscovered sedimentary hosted copper deposits in Greenland".

Workshoppen havde til formål at hjælpe mineralsektoren med at planlægge fremtidig efterforskning, og give sektoren en videnskabelig baggrund og nødvendige data til at træffe gode valg. Workshoppen blev arrangeret af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og Råstofdirektoratet i Nuuk. Workshoppen var også en del af de internationale bestræbelse på at kortlægge jordens mineraler: "Global Mineral Resource Assessment Project" (GMRAP), som ledes af den amerikanske geologiske undersøgelse - USGS.

Læs magasinet: Sediment-hosted copper in Greenland - Assessment of potential and undiscovered Cu deposits. Geology and Ore No. 18, January 2011.

Kontakt:
Bo Møller Stensgaard, GEUS
Telefon: +45 38 14 22 17
E-mail: bmst@geus.dk