Grundvandets tilstand og udvikling 1989-2009

Publiceret 24-01-2011

Statusrapporten for grundvandets tilstand 1989-2009 viser blandt andet, at Nitrat er et faldende problem, medens tilstanden omkring pesticider og deres restprodukter udvikler sig.

Statusrapporten for grundvandets tilstand 1989-2009 er nu tilgængelig på nettet. Rapporten, der er udarbejdet af GEUS, er en del af det nationale overvågningsprogram for vandmiljø og natur - NOVANA. Overvågningen af grundvandet og det øvrige vandmiljø har nu fundet sted siden 1989, i godt 20 år.

Nitrat
Indsatsen efter vedtagelsen af Vandmiljøplan I i 1987 for at mindske nitratudvaskningen fra dyrkede arealer har betydet, at det nu ser ud til at nitratindholdet er signifikant faldende i betydelige dele af det yngste iltede grundvand. Overordnet går det således den rigtige vej med grundvandets nitratindhold, men store dele af grundvandet indeholder fortsat nitrat over grænseværdien for drikkevand, ligesom der nogle steder fortsat er stigende nitrat i det øvre grundvand. Kun få forbrugere udsættes for nitrat i drikkevandet, idet vandværkerne generelt fravælger den nitratpåvirkede del af grundvandet til vandindvinding.

Uorganiske sporstoffer
En række uorganiske sporstoffer optræder i dansk grundvand i koncentrationer over drikkevandskvalitetskravene. Andelen af indvindingsboringer med overskridelse af kvalitetskravet (på 5 µg arsen pr. liter ved afgang vandværk) har ligget nogenlunde konstant på 15 % de seneste 6 år. Arsen vil i mange tilfælde ikke genfindes i drikkevandet, da arsen fældes ud ved den almindelige iltning og filtrering af råvandet på vandværket.
I godt 5 % af drikkevandsindvindingsboringerne er drikkevandskvalitetskravet på 20 µg nikkel pr. liter overskredet. Nikkel kan forårsage allergi. På landsplan spores et ganske svagt generelt fald i andelen af indvindingsboringer, hvor nikkelindholdet overskrider drikkevandskvalitetskravet.

Pesticider
Der findes stadig en betydelig udbredelse af pesticider i grundvandet, og i 2009 blev der i lighed med de seneste år fundet pesticider i knap 40 % af de undersøgte overvågningsindtag, mens drikkevandskvalitetskravet på 0,1 µg/l var overskredet i ca. 12 % af indtagene. Særligt de øvre grundvandsmagasiner er præget af pesticider og nedbrydningsprodukter fra disse, mens pesticidindholdet i det mere dybtliggende og gamle grundvand er væsentligt mindre. En af årsagerne til flere fund i GRUMO siden 2004 er, at der de senere år overvejende er analyseret for pesticider og nedbrydningsprodukter i boringer med grundvand dannet efter 1950.
Et svagt stigende antal indtag fra grundvandsovervågningen indeholder glyphosat og nedbrydningsproduktet AMPA. Glyphosat er Danmarks mest anvendte pesticid. Stofferne findes ikke længere kun i de øverste og mest sårbare magasiner.

I vandværkerne er mange års faldende pesticidindhold i drikkevandet ophørt. I 2009 blev der fundet pesticider i 23 % af de undersøgte aktive vandværksboringer, mens kvalitetskravet for enkeltstoffer var overskredet i 4,3 %. Hovedparten af de fundne pesticider og nedbrydningsprodukter stammer fra pesticider, der i dag er fjernet fra det danske marked. Mange vandværker er dog endnu ikke startet på at analysere for en række stoffer, der bl.a. er fundet i grundvandsovervågningen. Det er derfor sandsynligt, at udviklingen med en øget påvirkningsgrad vil fortsætte når antallet af analyserede stoffer udvides.
Da de større vandværker ofte indvinder grundvand fra dybereliggende magasiner med ældre grundvand, har det afgørende betydning for fremtidens indvinding af drikkevand, om den massive forurening i de højtliggende grundvandsmagasiner vil kunne omsættes eller bindes til jordlagene under transporten mod de magasiner, hvorfra der i dag indvindes upåvirket grundvand.

Vandindvinding
Det har været nødvendigt at ændre bagud i de data, der rapporteres for oppumpede vandmængder. Dette skyldes, at der indtil strukturreformen blev rapporteret ikke alene kommunalt indberettede data, men også amtsligt skønnede data, hvis der var tegn på manglende indberetninger. I dag rapporteres alene indberettede vandmængder for alle år, idet ingen myndighed i dag påtager sig at skønne størrelsen af manglende indberetninger fra indvindere. Dette betyder, at data bagud ikke er identiske med tidligere tiders rapporteringer. Til gengæld er data i højere grad sammenlignelige for hele perioden. Af de indberettede data fremgår det, at der de senere år har været en stigning i markvandingen, der formentlig hænger sammen med de særligt tørre forår og forsomre. Der er dog en betydelig usikkerhed på disse data, på grund af den ujævne indberetning af data fra kommunerne de senere år.

Den nationale vandressource model (DK-model)
Opdateringen af modellen til DK-model2009 er afsluttet. Den geologiske og hydrostratigrafiske opdatering er endvidere rapporteret særskilt i Nyegaard et al. (2010), ligesom der foreligger tekniske modelrapporter for de seks delområder, der indgik i opdateringen 2005 - 2009. Samtlige rapporter kan hjemtages fra hjemmesiden for den Nationale Vandressourcemodel (vandmodel.dk), hvor der også kan findes eksempler på anvendelse af modellen.

Læs sammenfatning og hele rapporten: Grundvand. Tilstand og udvikling 1989-2009:
www.geus.dk/publications/grundvandsovervaagning/1989_2009.htm

Kontakt:
Lærke Thorling, GEUS
Tlf: 38 14 20 82
E-mail: lts@geus.dk