International forskningsevaluering af programområdet Energiråstoffer

Publiceret 23-09-2010

En international evaluering af forskningen på programområdet Energiråstoffer viser, at GEUS fremviser høj forskningskvalitet på energiområdet. Det omfatter både olie og gas samt geotermisk energi.

Klima- og Energiminister Lykke Friis har taget evalueringspanelets rapport til efterretning og udtrykt stor tilfredshed med panelets vurdering af, at GEUS fremviser høj forskningskvalitet på dette område.

"Jeg har især bemærket mig de positive bemærkninger om forskning og rådgivning i Nordsøens olie-gas ressourcer, der vil have stor betydning for samfundets økonomi og energiforsyning i en længere overgangsperiode. Det er også vigtigt, at GEUS tydeligvis er på forkant med anden mulig brug af undergrunden med henblik på bl.a. at udnytte det geotermiske energipotentiale eller lagring af CO2 i undergrunden på land og til havs. Endelig er det positivt, at uddannelse og forskningsformidling er fremhævet set i lyset af GEUS' vigtige rolle for at sikre rekruttering."

Læs hele evalueringsrapporten (Pdf-file 150Kb)