Masser af ny viden til skolerne om grundvand. Vandets Dag - 22. marts

22-03-2010

I anledning af FN's vanddag har GEUS lavet et nyt område på sitet, så det har viden og inspiration til projekter på skolerne. Sitet indeholder dermed den nyeste viden om det danske drikkevand.

Vandet har sin egen mærkedag. Den 22. marts er af FN udnævnt til Vandets Dag og denne dag har siden 1994 været afholdt i lande over hele verden. I denne anledning har GEUS åbnet for et preview af en ny og betydelig udvidet udgave af hjemmesiden "Viden om Grundvand". Det er en af vores mest populære sider, og den har været flittigt brugt af blandt andet skolerne.

Den nye udgave dækker flere emner om grundvandet, og alle kort og grafiker er opdateret med de nyeste oplysninger om blandt andet grundvandets kvalitet. Til undervisningsbrug har vi desuden øget antallet af grafiker og kort, som kan downloades, og endelig er der kommet flere animationer og videoer på siderne, som fortæller om, hvordan vi kortlægger grundvandet.

Vil du følge med i debatten om vores grundvand, så kan du hente baggrundsviden på den nye hjemmeside og få svar på de mest almindelige spørgsmål:

Hvad truer grundvandet? Hvad gør vi for at beskytte grundvandet? Hvordan dannes og strømmer grundvandet? Hvordan kortlægger vi grundvandet? og mange andre spørgsmål.

"Vi har fået meget god respons fra brugerne, og vi har forsøgt at tilgodese en del af ønskerne i den nye udgave af Viden om Grundvand. Jeg håber, at den nye udgave vil blive brugt lige så flittigt som den gamle," siger informationschef Henrik Højmark Thomsen fra GEUS.

Preview: Viden om Grundvand
www.geus.dk/viden_om/vogv-dk.htm

Læs mere om Vandets Dag (World Water Day) her:
www.worldwaterday.org

Kommentarer til de nye sider bedes sendt til:
Informationschef Henrik Højmark Thomsen, GEUS
Tlf.: 38 14 21 02
E-mail: hht@geus.dk