Kulturnat 2008 - Klima og energi, jordskælv og smukke mineraler

Publiceret 02-10-2008

GEUS stiller med to arrangementer til årets kulturnat. Det ene handler om klimaet og drivhuseffekten, medens det andet koncentrerer sig om dinosaurer og megafugle. Man kan også lave sit eget jordskælv.

Klima og Energi i bevægelse
Kulturnat 2008 i Klima og Energiministeriet
Sted: Energistyrelsen, Amaliegade 44, 1256 København K
Tidsrum: fredag den 10. oktober Kl. 17-24

Lær og oplev noget om klimaet, drivhuseffekt, energi fra jorden, teknologi til at lave ren energi, Grønlandis og besøg geologerne i Grønland. Dans, leg, se, lyt og kør er kodeord i arrangementet for både børn og voksne.

Se det fulde program for arrangementet Klima og Energi i bevægelse
www.ens.dk/sw75840.asp

Kulturnat på Geologisk Museum
Sted: Øster Voldgade 5-7, 1350 København K
Tidsrum: Kl. 16-24

Foredrag for børn og voksne om Dinosaurernes liv og Megafugle. Mød geologerne: Lav dit eget jordskælv og få svar på alle dine spørgsmål om jordskælv og pladetektonik, eller se og hør om de smukke mineraler fra hele verden og tag et gratis stykke med hjem.

Se program for arrangementet Kulturnat på Geologisk Museum
snm.ku.dk/kalender/100808/#gm