Premiere på digitalt verdenskort

Publiceret 01-08-2008

80 landes geologiske undersøgelser går sammen om at lave verdensomspændende geologiske kort. Derved bliver det lettere at organisere samarbejde og projekter på tværs af grænser.

OneGeology


Geologiske undersøgelser fra 80 lande er gået sammen om udarbejde et digitalt geologisk kort over hele verden i skala - en til en million (1:1 000 000). Projektet OneGeology er måske et af de største og mest ambitiøse internationale kortlægningsprojekter.

Geologiske kort er en vigtig nøgle til viden om natur og ressourcer, og arbejdet skal bidrage til en bedre forståelse af verdens miljø og en global løsning af miljø- og ressourcemæssige problemer. Data bliver tilgængelig på en webportal som et dynamisk geologisk kort, der hele tiden bliver opdateret, når der tikker nye opdaterede data ind fra hele verden. GEUS bidrager med digitale geologiske kortdata fra Danmark og Grønland.

OneGeology er et samlet bidrag fra de geologiske undersøgelser til FN's International Year of Planet Earth 2008, hvis aktiviteter foregår fra 2007 til 2009. OneGeology webportalen har premiere den 6. august i forbindelse geologerne verdenskongres - 33rd International Geological Congress i Oslo. Med den nuværende tilslutning til projektet dækker koret 102 millioner kvardratkilometer eller 69 % af jordens landareal.

I en pressemeddelelse før projektets startmøde i England i marts 2007 sagde Ian Jackson fra British Geological Survey: "Alle geologer ved, at geologi og bjergarter ikke respekterer menneskeskabte grænser, og det gør miljø og ressourceproblemer heller ikke. Med vores ændrede klima er der et endnu større behov for mere komplette data af god kvalitet om vores miljø. Ved at bidrage til OneGeology kan hver nation gøre en stor forskel globalt ved at arbejde lokalt."

Læs artikel om projektet på videnskab.dk

Besøg hjemmesiden for OneGeology
www.onegeology.org/

Yderligere oplysninger:
Statsgeolog Peter Gravesen
Tlf.: 38 14 29 29
E-mail: pg@geus.dk