Udvidet materiale til skolerne om jordskælv og grundvand

Publiceret 07-11-2007

Til undervisningsbrug har GEUS samlet links til materiale om både jordskælv og grundvand. Materialet inkluderer både hæfter, filer til powerpoint eller Impress og film.

GEUS har samlet en masse lettilgængelig viden om jordskælv og grundvand på siderne

Viden om Den Dynamiske Jord
http://www.geus.dk/viden_om/ddj/index-dk.html

Viden om Grundvand
http://www.geus.dk/viden_om/vogv-dk.htm

Siderne er nu blevet udvidet med ekstra materiale.

Hvis du underviser i jordskælv, har du nu adgang til et udvidet antal overheads af kort og figurer til undervisningsbrug, og du har mulighed at hente alle overheads som en samlet præsentation (PowerPoint®, Impress eller PDF).

Viden om grundvand er blevet udvidet med animationen: "Fra regndråbe til drikkevand". På denne animation kan du følge en regndråbes rejse fra skyerne til vandhanen i et køkken, og du kan finde forslag til læsestof om rejsen. God tur!