Afsked med geologiens grand old man

30-03-2007

Martin Ghisler har takket af med en reception efter 23 år som direktør for GEUS og GGU.

Efter 23 år som direktør først for Grønlands Geologiske Undersøgelse (GGU) og senere for GEUS
tog Martin Ghisler i går afsked med et langt liv i geologiens og samfundets tjeneste. Flere hundrede kolleger, samarbejdspartnere og venner var mødt op til festforedrag og reception hos GEUS for at sige Martin Ghisler tak for en lang og fantastisk indsats.

På vegne af Miljøminister Connie Hedegaard takkede Departementchef Erik Jacobsen for Martin Ghislers store indsat og sagde blandt andet: Grønlands geologi i alle aspekter har været en drivkraft i dit liv, og det at besøge Grønland med dig som vejleder hører til mine allerbedste oplevelser som minister; - levende, engageret og nysgerrig, som du er. Det er faktisk lykkedes os at skabe global opmærksomhed om klimaforandringernes dramatiske virkninger på nordkalotten. Og det igangværende polarår vil skabe yderligere interesse for udviklingen.

Martin Ghisler vil forsat have sin gang på GEUS, hvor han som adjungeret seniorgeolog vil være at finde i Afdelingen for Malmgeologi. Og som eksternt medlem af et nyt Geocenter udvalg, skal han fra denne base deltage i arbejdet med at lave en statut for det nye Geocenter Danmark.

Martin Ghisler har samme telefon og e-mail
Tlf: 38 14 21 04
E-mail: mg@geus.dk

Læs afskedsinterview med Martin Ghisler fra Miljøministeriets personaleavis Megafonen, hvor kolleger også giver udtryk for Martins indsats.
Geologiens grand old man takker af. Megafonen nr. 6, december 2006
Megafonen_dec_2006_s_7.pdf (pdf-fil ~400kb)

Martin Ghislers afskedsreception

Formand for det grønlandske Landsting og tidligere mangeårig landsstyreformand Jonathan Motzfeld (til venstre) Martin Ghisler i midten og folketingsmedlem og tidligere miljø- og energiminister Sven Auken fik sig et ordentlig grin, da fotograf Jakob Lautrup fra GEUS viste en billedkavalkade med musik over Martin Ghislers mangeårige virke. Download foto i stor udgave (~200 kb)

Martin Ghislers afskedsreception

Martin Ghisler til venstre får en snak med miljøminister Connie Hedegaard, som senere dukkede op til receptionen. Download foto i stor udgave (~200 kb)

Martin Ghislers afskedsreception

Martin Ghisler (i midten) tager sammen med sin kone Ulla Ghisler mod gæster - her folketingsmedlem og tidligere energiminister Jann Sjursen. Download foto i stor udgave (~200 kb)

Martin Ghislers afskedsreception

Mange kollegaer, samarbejdspartnere og venner var mødt op ved Martin Ghislers afskedsreception på GEUS den 29. marts. Download foto i stor udgave (~200 kb)