Øget diamantpotentiale i Grønland

Publiceret 15-08-2006

Kimberlit er mere udbredt på Grønland end forventet, viser Årets feltarbejde, og der er fundet løsblokke af kimberlit i helt nye dele af landet. En karbonatit med sjældne jordarter er også blevet kortlagt.

Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse har sammen med Råstofdirektoratet i Grønland i flere år arbejdet med kimberlit og andre alkaline bjergarter for at belyse diamantpotentialet i Grønland. Feltarbejdet 2006 indenfor disse projekter er afsluttet den 8. august med gode resultater.

I området øst for Maniitsoq blev der fundet nye kimberlitgange med fragmenter stammende fra jordens kappe, hvilket indebærer, at de kan indeholde diamanter. Gangene ligger i østlig forlængelse af en gang, hvori der tidligere er påvist mikrodiamanter.

Et overraskende nyt fund af kimberlit blev gjort af et GEUS felthold, som arbejdede med andre bjergarter på en 10 km2 stor nunatak i Indlandsisen, ca. 140 km sydøst for Nuuk. I en sidemoræne langs nordsiden af nunatakken fandt geologerne et stort antal blokke af kimberlit, i størrelser fra småsten op til klippestykker på en halv kubikmeter. Kimberlitblokkene er rige på fragmenter fra skorpe og kappe, og har gode muligheder for at indeholde diamanter. Kilden til blokkene er desværre indtil videre ukendt, da kimberlit ikke er set faststående i området. Der er ikke tidligere fundet kimberlit i den del af Grønland, så der åbnes for et helt nyt område for diamanteftersøgning.

GEUS har desuden kortlagt en forekomst af karbonatit, der blev fundet sidste år, samt indsamlet prøver. Komplekset er ca. 160 millioner år gammelt (Jura), og feltarbejdet godtgjorde, at det er rigt på apatit, og at det indeholder zoner beriget i sjældne mineraler med formodet indhold af sjældne jordarter og niobium.

Indsamlede prøver fra ovennævnte områder vil blive analyserede i efteråret 2006, og resultaterne vil bidrage til at bedømme vigtigheden af de nye fund. Rapportering af resultater ventes i første halvdel af 2007.

Anders Scherstén - Henrik Stendal
GEUS-geologerne Anders Scherstén og Henrik Stendal ved den største kimberlitblok, de fandt i morænen langs en nunatak 140 km sydøst for Nuuk.