De seneste 150.000 år i Danmark - Nyt nummer af bladet Geoviden

20-10-2005

Mange års analyser af den danske undergrund har givet et godt billede af landets historie igennem de sidste 150.000 år, svarende til slutningen af forrige istid. Billedet bryder med de almindelige ideer om sidste istid.

Det populærvidenskabelige blad Geoviden nr. 2 er nu på gaden og fortæller om, hvordan det danske istidslandskab blev til, og hvordan naturen har udviklet sig. Bladet indeholder palæogeografiske kort, der viser en serie tidsbilleder af, hvordan is, land, hav og miljøet har været fordelt i de sidste 140.000 år, og det gennemgår, hvordan dannelsen af istidslandskabet kan aflæses.

Geoviden henvender sig til undervisere i geologi og geografi og til andre interesserede i naturen og menneskers udnyttelse af Jorden. Geoviden udgives af Geocenter København, der omfatter Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) og de tre institutioner ved København Universitet: Geologisk Institut, Geografisk Institut og Geologisk Museum.

Læs bladet on-line eller bestil gratis abonnement på den trykte udgave:

De seneste 150.000 år i Danmark - Istidslandskabet og naturens udvikling.
Geoviden - geologi og geografi nr. 2, 2005.