Professor Finn Surlyk fra Geologisk Institut, KU, og professor Lars Stemmerik fra GEUS har modtaget en bevilling på 7,4 millioner kr. fra Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd (SNF) til drift af et nyt SNF-center med navnet 'Oceanography and Climate in an extreme Greenhouse World: The Late Cretaceous – Danian of Northwest Europe', eller på dansk: 'Oceanografi og klima i en ekstrem drivhusverden: Sen Kridt – Danien i Nordvesteuropa'.
Centret vil beskæftige sig med udforskningen af en periode i Jordens historie, hvor det globale klima var betydeligt varmere end nutidens. Bevillingen strækker sig over 3 år, og et antal post.doc. og ph.d.- stipendier vil blive tilknyttet centret.
Kort beskrivelse af projektet:
I lange tidsrum af Jordens historie var det globale klima varmere, og koncentrationen af CO2 i atmosfæren større, end den vi kender i dag. Temperaturforskellen over breddegraderne var lille, og der var ingen eller kun meget små iskapper ved polerne. Disse 'drivhus'-perioder afviger markant fra nutiden med hensyn til oceanografi, økologi og geologiske aflejringer. Perioden fra Sen Kridt til Danien for 90-60 millioner år siden repræsenterer en lang periode med 'super-drivhus'-klima.
I denne periode nåede det globale havspejl sit højeste niveau, og enorme områder af Jordens kontinenter var dækket af hav. I det vidt udstrakte hav, der dækkede Nordvesteuropa, blev der hovedsagelig aflejret hvidt kridt, der overvejende består af mikroskopiske kalkskeletter af havalger – coccolithophorider. Disse lag kan ses i de karakteristiske klinter ved bl.a. Møns Klint og Stevns Klint, og de har igennem mange år været klassiske lokaliteter for geologiske studier. Ikke desto mindre er deres oceanografiske, klimatiske og økologiske baggrund kun dårligt forstået.
Flere spørgsmål trænger sig på – alle spørgsmål, som projektet forsøger at besvare.
- Hvorfor bredte oceanernes plankton og havstrømme sig ind over kontinenterne?
- Hvad var de stabile miljøforholds betydning for evolutionen af planter og dyr?
- Er der en direkte sammenhæng mellem udviklingen gennem lange tidsrum af en højt specialiseret fauna i et meget stabilt og ensartet miljø og massedøden ved Kridt-Tertiær-grænsen?
Mange geologiske discipliner vil blive taget i anvendelse i projektet. De omfatter:
- Seismiske, stratigrafiske og sedimentologiske analyser til at kortlægge det fysiske miljø.
- Undersøgelser af fauna som grundlag for rekonstruktion af de marine økosystemer.
- Studier af stabil-isotoper til kortlægning af ændringer i havtemperatur og -salinitet.
- Spektralanalyser af borekerner til dokumentation af klimasvingninger i Milankovitch-frekvensbåndet 20.000, 40.000 og 100.000.
I løbet af projektet vil der blive boret to 300-400 meter dybe boringer for at få data til rekonstruktionen af lange tidsserier gennem et af Jord-historiens mest stabile, langvarige og set med nutidens øjne usædvanlige aflejringssystemer.
Projektets detaljerede studier af kalkbjergarterne vil endvidere skabe en del spinoff-viden, der kan anvendes i forbindelse med Danmarks udnyttelse af olie/gas og vand fra kalken i undergrunden.
For yderligere information, kontakt:
Finn Surlyk, tlf. 35 24 24 53, e-mail: finns@geol.ku.dk
Lars Stemmerik, tlf. 38 14 27 28, e-mail: ls@geus.dk