Tidlig Arkæiske processer og grønstensbæltet ved Isua i Vestgrønland

Publiceret 11-11-2003

For at kortlægge de tidlig Arkæiske processer, har en gruppe forskere undersøgt det 3.7-3.8 milliarder år gamle grønstensbælte ved Isua i Vestgrønland. Arbejdet er publiceret i tidsskriftet Precambrian Research.

En international gruppe af forskere har undersøgt det 3.7-3.8 milliarder år gamle grønstensbælte ved Isua i Vestgrønland med henblik på at kortlægge de Tidlig Arkæiske processer. Arbejdet er udført under IMRP projektet - Isua Multidisciplinary Research Project fra 1997-2001.

Arbejdet er publiceret i et specielt nummer af det internationale tidsskrift Precambrian Research i oktober. Seniorforsker Peter W.U. Appel fra GEUS har været redaktør for publikationen sammen med kolleger fra Oxford University, England og Vrije Universiteit, Holland, og han har bidraget med tre artikler til publikationen

Se artiklerne i:
Early Archaean Processes and the Isua Greenstone Belt, West Greenland Precambrian Research Volume 126, Issues 3-4, Pages 173-394 (10 October 2003)
Abonnenter kan læse artiklerne online