Følg med i den geologiske forskning i Grønland

16-11-2001

Den årlige publikation 'Review of Greenland activities 2000' er på gaden.

Den indeholder korte beskrivelser af 15 forskellige forskningsaktiviteter, hvor GEUS var aktiv i Grønland i 2000. De spænder fra olie- og malmgeologi til klima og maringeologi.

Alle artikler er rigt illustreret med kort, billeder og grafik. Publikationen indeholder også en oversigt over publikationer fra GEUS i 2000, der omhandler Grønland.

Publikationen kan købes hos GEUS for 160 kr. uden moms, eller artiklerne kan downloades her.