Geologiens Dage 15.-16. september 2018

Publiceret 15-09-2018

Geologiens Dage er en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor geologer, naturvejledere, museer og mange andre frivillige står parat med tilbud om ture, rundvisninger og udstillinger i hele landet. Der er oplevelser for alle aldre i geologiens verden.

På Geologiens Dage kan du opleve, hvordan geologien og samfundet spiller sammen. De mange arrangementer giver tilsammen et glimt af Danmarks geologiske historie gennem 1 1/2 milliard år – fra Bornholms granitter, over kalk- og molerklinter i syd og nord til istidens landskaber og nutidens aktive kystdannelser.

Den geologiske historie er vævet tæt sammen med dyre- og plantelivets udvikling, som vi i Danmark kan følge gennem mere end 500 millioner år. Flere af arrangementerne på Geologiens Dage handler derfor også om livet i tidligere jordperioder, som vi kender det gennem de mange forsteninger, der er bevaret i de geologiske aflejringer.

GEUS deltager i Geologiens Dage, og et nærmere program vil blive tilgængeligt her snarest. 

Læs mere om landets arrangementer hos Geologisk Museum.