Geologisk lagring af CO₂

Udledning af CO₂ fra afbrænding af fossile brændsler så som kul, olie og gas kan føre til en række uønskede ændringer af Jordens klima. Opsamling og lagring af CO₂ i undergrunden er en af de metoder, der kan tages i brug for at begrænse udslippet af drivhusgassen til atmosfæren.

GEUS har i mange år deltaget i adskillige forskningsprojekter, som har haft til formål at kortlægge mulighederne for geologisk lagring af CO₂. Hovedparten af arbejdet er foregået i europæisk regi, hvor man i mange år har haft fokus på den såkaldte CCS-teknologi (Carbon, Capture & Storage).

Erfaring fra forskningsprojekter

Ét af projekterne, som GEUS var leder af, har skabt et solidt grundlag for at bedømme brugen af CCS som en metode til at reducere CO₂-udslip i hele Europa. Resultaterne omfatter udviklingen af en standard for, hvordan man bedømmer lagringskapaciteten af reservoirer i undergrunden og en GIS-database over store CO₂-kilder og lagringssteder i 25 europæiske lande.

Endvidere har GEUS deltaget i projekter som har undersøgt hele værdikæden fra opsamling, over transport til lagring, samt projekter som har undersøgt langtidseffekter og sikkerhedsforhold. GEUS har for de norske myndigheder udført et omfattende kortlægningsarbejde i de sydlige norske havområder, som sammen med Skagerrak og Kattegat rummer gode lagringslokaliteter.

GEUS' forskning omfatter også undersøgelser af om det er muligt at øge olieindvindingen i Nordsøen ved at pumpe CO₂ ned i reservoirerne. Arbejdet omfatter brugen af avancerede laboratoriefaciliteter, hvor geologerne genskaber de fysiske forhold i Nordsøens reservoirer.

Viden fra forskningsprojekterne bringes i spil i internationale fora, hvor GEUS er repræsenteret. Et af dem er CO2GeoNet, som er et europæisk 'Network of Excellence', som har til formål at styrke Europas videnskabelige og teknologiske position inden for CO₂-lagring gennem en samling af ressourcer og ekspertise.

Krav til CO₂-lagring i undergrunden

Lagring af CO₂ i undergrunden kræver, at CO₂ adskilles fra røggassen eller brændslet, og at der findes egnede geologiske formationer i undergrunden, hvor den frigjorte CO₂ kan lagres sikkert. Selve lageret kan bestå af dybtliggende porøse geologiske lag – f.eks. lag af sandsten eller kalk. For at sikre at CO₂ ikke bevæger sig opad og slipper ud til atmosfæren, skal lageret tillige være forseglet af et tæt lag, som f.eks. et lerlag. Geologisk lagring af CO₂ er allerede i dag en realitet i Nordsøen samt i Nordamerika. I den danske undergrund findes en række velegnede formationer, som kan rumme store mængder CO₂.