Jordrensning

Det kan være nødvendigt at rense jord for forurening – enten for at undgå forurening af grundvandet eller for at reducere indeklimagener for mennesker, der bor oven på en forurenet grund. På GEUS arbejder vi med at udvikle metoder både til karakterisering af forureninger og til oprensning af forureninger på stedet – såkaldt in situ oprensning af jordforurening. De seneste år har vi særligt arbejdet med metodeudvikling i relation til forureninger med klorerede opløsningsmidler.

Udvikling af nye metoder til oprensning af forureninger

På GEUS udvikler vi metoder til in situ oprensning af forurenet jord. Der bliver arbejdet med metoder, som på forskellig måde kan gøre det nemmere at komme i kontakt med forurening i morænelersjorde og dermed øge muligheden for at fjerne forureningen i områder, hvor man ikke blot kan grave forureningen væk. Det kan f.eks. være i byområder.

Metoderne, vi udvikler, kan enten på forskellig vis øge gennemstrømningsevnen af jorden eller som i vores seneste projekt – CRYOREM – udnytte morænelerens kapillære sugeevne. Læs mere om CRYOREM projektet.


Metoder til kortlægning og karakterisering af forureninger

Når der skal planlægges konkrete tiltag i forbindelse med en given jordforurening, er udbredelsen af forureningen sammen med typen af forurening en af de vigtigste ting at få overblik over. Det er derfor vigtigt at kunne beskrive den rumlige udbredelse af forureningen bedst muligt – men samtidig også inden for en økonomisk rimelig ramme. På GEUS arbejder vi med at udvikle nye metoder til kortlægning af udbredelsen af forureninger.

Metoderne er i nogle tilfælde baseret på eksisterende teknologier til kortlægning af forureninger, som i Region Hovedstadens NEMLA-projekt, hvor man undersøgte muligheden for at anvende MIP-teknologien til kortlægning af udbredelsen af klorerede opløsningsmidler i kalk. MIP-teknologien har i mange år være anvendt til kortlægning af forureninger med klorerede opløsningsmidler i ler. Læs mere om NEMLA-projektet.

I andre tilfælde arbejder vi med udvikling af metoder, der baserer sig på vores viden fra andre tilgrænsende fagområder, herunder geofysiske metoder og metoder til måling af hastigheden (raten) for forskellige kemiske reaktioner, der f.eks. sker i forbindelse med nedbrydning af forureninger med klorerede opløsningsmidler.