Marin overfladenær geologisk historie

Maringeologisk Afdeling (MG) arbejder med den palæogeografiske udvikling af det danske havområde, med fokus på tiden efter sidste istid. Ud fra seismiske data udvælges borepositioner, hvor vi indsamler borekerner, som regel med afdelingens vibrocorer. Vi kan indsamle op til 6 m lange borekerner, som giver os mulighed for at udføre detaljerede beskrivelser af de gennemborede sedimenter. Desuden kan vi udtage prøver til analyser af plante- og dyrerester med henblik på at fastslå, om sedimenterne er aflejrede i havvand, brakvand, søer, moser eller floder.

Plante- og dyrerester kan endvidere anvendes til kulstof-14 dateringer. Det er vigtigt at identificere, hvad der dateres for at få pålidelige resultater. Maringeologisk afdeling råder over ekspertise i arbejdet med at artsbestemme plante- og dyrerester. De forskellige data anvendes til at sammenstille palæogeografiske kort, som viser fordelingen af is, land, hav, søer, moser og floder til udvalgte tider. Desuden bruger vi data til at opstille kurver for strandforskydningen.

 Kort


Kort til venstre: Eksempel på palæogeografisk kort der viser geografien for omkring 16000 år siden. Gletscheren dækkede Skåne og fortsatte syd på ud i den nuværende Østersø, hvor Gletscherranden lå vest for Bornholm og den Baltiske Issø var opdæmmet foran isranden. Issøen blev dræneret til Kattegat.


Kort til højre: Ancylus Søen nåede sit maksimum for omkring 10200 år siden, hvor kun en snæver flod drænede gennem Storebælt til den sydlige del af Kattegat. Hvor floden strømmede ud i Kattegat forårsagede havniveaustigning (transgression) dannelse af en stor lagune med et estuarie, der delvist var afskærmet fra havet af sandede oddesystemer.