FAKTA
TEMA - Resultatkontrakt 1997-1999

• Indledning
• Evaluering af resultatkontraktperioden 1997-1999
• Vigtigste opnåede faglige resultater
• Perspektiv

1999 var det sidste år i GEUS' første resultatkontraktperiode, og valget af årets tema i virksomhedsregnskabet er derfor naturligt en samlet vurdering af resultatkontraktperioden. Afsnittet vil indeholde en overordnet gennemgang af målopfyldelsen for de i resultatkontrakten opstillede mål, kvalitativt (i forhold til de strategiske indsatsområder) såvel som kvantitativt (i forhold til de kvantitative resultatindikatorer). For en kort gennemgang af resultatkontraktens opbygning henvises til indledningen i afsnit 3.2.

I resultatkontraktperioden er der kommet en række opgaver til GEUS via særbevillinger. Projektkontrakten var indgået i 1996 og var forventet afsluttet i 1999, men blev udskudt pga. nye aktiviteter i 1998 på grundvandsområdet. I 1998 blev der igangsat et varslingssystem, som er finansieret til 2001. GEUS har haft 2 år med bevillingsmæssigt overskud (1997,1998) og et år med bevillingsmæssigt underskud (1999), mens der har været driftsmæssigt overskud i 1997 og 1999 og driftsmæssigt underskud i 1998. Der har som forudsat i resultaktkontrakten været en høj ekstern finansieringsgrad, i gennemsnit 42%, men med en faldende tendens over de tre år. (Indregnes DLC i den eksterne finansieringsgrad, er den gennemsnitlig 44%). Forholdet mellem indtægter fra program- og fondsforskning m.v., øvrig kontraktforskning og indtægter fra kontrakter ifm. rådgivning, udredning, salg af data m.v. har været konstant, bortset fra indtægter fra det ekstraordinære salg af data i 1997. Tallene dækker dog over store variationer i de tre år mellem de faglige programområder. Her er tale om, at organisationen har udvist stor fleksibilitet til at kunne påtager sig opgaver afhængig af efterspørgslen. I resultatkontrakten var forudsat, at ca. 40 - 45% af omsætningen blev afholdt inden for de 26 indsatsområder. Dette har ikke helt været tilfældet, idet det på en række områder ikke har været muligt at opnå den forudsatte eksterne finansiering. Til gengæld har ekstern finansiering kunnet opnås på andre områder.

Opgørelsen af de kvantitative resultatindikatorer viser, at de gennemsnitlig i 13 ud af 14 indikatorer ligger over måltallene jf. tabel 3.16. Tabel 3.16: Kvantitative statistiske resultatindikatorer, gennemsnit 1997-99

Der er stor variation bag gennemsnitopgørelsen både over årene og mellem de 5 programområder, men der ligger en meget tilfredsstillende produktion bag tallene. Det er glædeligt, at GEUS i perioden har fået en større myndighedsrådgivning samtidig med at den faglige produktion i stadig stigende omfang sker i internationale publikationer med referee. Offentligheden har i perioden efterspurgt artikler, interviews, foredrag m.v., hvilket givet skyldes den større offentlige fokus på primært vandressource området, men der er tilstadighed efterspørgsel på populærvidenskabelige artikler og foredrag på samtlige GEUS? programområder. Som det er nævnt tidligere blev måltallene for resultatindikatorerne fastsat på et tidspunkt kort efter fusionen mellem det daværende DGU og GGU og dermed på et relativt lille erfaringsgrundlag. Nogle af tallene har vist sig at være for lavt sat, og der er i resultatkontrakten for 2000-2003 følgelig taget højde for dette, samtidig med at der er taget hensyn til at bevillingerne reduceres med ca. 10%.

I resultatkontraktperioden er der opnået et fyldestgørende resultat så vidt angår 23 af de 26 indsatsområder jf. bilag 1. For perioden skal følgende resultater fremhæves:

• Der er opstillet og udviklet en National Vandressourcemodel. Modellen kobler vandkredsløbets elementer. Den anvendes til vurderinger af vandressourcens størrelse og fordeling og arealanvendelsens indflydelse herpå, herunder vandindvindingens og klimaets indflydelse på afstrømningen i åerne og beliggenheden af vigtige grundvandsdannende områder. Der er, som et Erhvervfremmestyrelsesstøttet samarbejdsprojekt mellem GEUS og Dansk Hydraulisk Institut (DHI), udviklet moduler til MIKE-SHE systemet, som er gjort kommercielt tilgængelige af modelejeren(DHI).

• Der er gennemført en omfattende forskning i pesticiders transport til grundvandet, især omfattende strukturen i jordernes indflydelse på nedsivningshastighed, koncentration og nedbrydning. Det er vist at sprækker (markroporestrømning) har en afgørende betydning for pesticidforurening af grundvandet. Nedbrydning af pesticider i grundvandet er undersøgt, og det er vist at nedbrydning kan ske under iltrige forhold for en række pesticider, mens nedbrydning under iltfattige forhold generelt er yderst begrænset. Det peger på, at den eksisterende pesticidforurening vil påvirke vandforsyningerne i mange årtier.

• Der er udviklet en immunkemisk metode for pesticiderne atrazin og 2,6 dichlorbenil (BAM), der er billig, hurtig og med tilfredsstillende lave detektionsgrænser. Metoden er godkendt af Miljøstyrelsen og muliggør billigere og hurtigere analyser for stoffet, der forureningsmæssigt er et betydende pesticid. Arbejdet er gennemført i samarbejde med andre forskningsinstitutioner og industripartnere. Det videreføres støttet af SUE-programmet.

• GEUS´ indsats med at tiltrække den internationale olieindustri til Grønland har strakt sig over mange år. Bl.a. denne indsats har ført til licenstildelinger off-shore Vestgrønland og, efterfølgende, til udformningen af en strategi for den videre efterforskningsindsats i Grønland.

• GEUS har gennem sin deltagelse i det geologiske arbejde omkring Færøerne ydet en væsentlig indsats for dels en tilfredsstillende løsning på grænsedragningsforhandlingerne med Storbritannien, og dels for forberedelsen af igangsætning af olieefterforskning på det færøske sokkelområde. Afslutningen af grænsedragningsforhandlingerne var en nødvendig forudsætning for iværksættelsen af en licensrunde i 2000. GEUS har deltaget både i den tekniske såvel som den myndighedsrelaterede forberedelse af den første udbudsrunde.

• Der er i de senere år påvist olie-gasreserver i områder, der grænser til de kendte felter i den danske Centralgrav. Fundene af reserverne er uventede. GEUS har arbejdet med en modellering af dette potentiale på især Danfeltets nordvestflanke, og det ser ud til, at den bedste mulighed for at udvide det danske reservegrundlag af kulbrinter findes/skal findes i tilsvarende positioner i flere områder i den danske Centralgrav. Efter afslutningen af den 5. runde må en væsentlig del af den fremtidige efterforskningsindsats forudses at blive koncentreret om dette efterforskningskoncept.

• GEUS har i perioden for første gang gennemført et større olie-gasarbejde i et udviklingsland, Vietnam. Indsatsen har været rettet mod en overførsel af vestlig ekspertise og teknologi, samt træning heri, til Vietnam Petroleum Institute. Arbejdet har involveret udstationering og besøg af en række GEUS-eksperter i Hanoi, samt træningsophold af en række vietnamesiske geologer og geofysikere i København. Der er sket en markant teknologi -og ekspertiseoverførsel til Vietnam.

• Den geologiske kortlægning af Grønland i målestok 1:500.000 blev afsluttet i perioden. Dette markerer afslutningen på en indsats der startede med publikationen af det første 500.000-delskort i 1971. Der har været gennemført store feltkampagner i vanskeligt tilgængelige dele af Grønland i alle sommerperioderne i resultatkontrakperioden. Af de 14 stk. 500.000-delsblade er de 11 nu publiceret, og de resterende tre er i forskellige faser af kompilering og færdiggørelse.

• GEUS har gennemført et projekt i Sydgrønland med det formål for første gang at bringe alle tilgængelige geo-data på en digital form så disse data kan indgå i en udtømmende vurdering af et områdes mineralressource-potentiale. Et af resultaterne har været en påvisning af hidtil to ukendte forskellige typer af guldmineraliseringer og deres geologiske kontekst i det ketilidiske orogen.

• I perioden er der færdiggjort flere hundredetusinde liniekilometers indsamling af luftbårne geofysiske data i området fra Kap Farvel til Umanaq, så der for denne del af Grønland nu eksisterer et samlet sæt af magnetiske data. Dette datasæt er af stor betydning både for det videre arbejde med at forstå geologien, og med den videre efterforskning af det økonomisk-geologiske potentiale.

• I Danmark har der været gennemført en række undersøgelser af både teglværksler og tungmineraler (i Jylland). Dette har ført dels til fund af nye forekomster til specifikke teglværker, og dels til at der nu er igangsat en omfattende efterforskning efter titanforekomster i jyske Miocænaflejringer i samarbejde med et internationalt mineselskab.

• Den geologiske kortlægning af Danmarks overflade i 1:25.000 er fortsat. Alle kortblade er omsat til et "sømløst" digitalt kortværk omfattende 360 kortblade svarende til 80 % af Danmarks areal og udgivet digitalt i 1:25.000 på CD-ROM. Det digitale kortværk er grundlaget for løsning af en række administrative, tekniske og forksningsmæssige opgaver, herunder ændrede arealanvendelser, planlægning i det åbne land, trafikanlæg samt beskyttelse af natur og vandmiljø. Kortbladene er igennem digitaliseringen gjort tilgængelige for et stort antal brugere. Kort over danske jordarter i 1:200.000 er udkommet som nyt og revideret kort på CD-ROM.

• Der er fremskaffet ny viden om kulturlandskabet og naturskove bl.a. ved analyser af sedimenter med anvendelse af pollen og fossiler. Udviklingen i kulturlandskabet gennem de sidste 6000 år er klarlagt i udvalgte områder. Forskningen, der er udført bl.a. som led i "Det Agrare Landskab i Danmark", har vist såvel størrelsen af jorderosion og fosforbelastningen af søer som resultatet af menneskets brug af landskabet, herunder opdyrkningen. Resultaterne er de første af sin art, der dækker så langt et tidsrum.

• Der er iværksat og gennemført kystkortlægning af den jyske vestkyst i samarbejde med Kystinspektoratet. Kortlægningen omfatter såvel landområdet som havet i den kystnære zone, dvs. ud til ca. 10 km. Der er udgivet en række temakort. Konceptet med at etablere et detailleret geologisk grundlag i forbindelse med kystforvaltning af den pågældende type er et nyt felt, der i stigende grad arbejdes med internationalt .

• GEUS? samlinger af stenprøver og borekerner, Grønlandsudrustning, samt maringeologisk udstyr er nu samlet på en ny adresse.

• Der er foretaget en opgradering af det elektroniske udstyr og databaser er omlagt, så data er lagt på digital form. GIS er implementeret i GEUS, herunder anvendelse af digitale kortblade.

• GEUS? hjemmeside www.geus.dk er etableret og en del af den generelle formidling foretages nu via dette medium.

• GEUS fremstod i den statslige undersøgelse af attraktive arbejdspladser som en af den af de undersøgte mest attraktive arbejdspladser i staten. Der er høj produktivitet og et spændende forskningsmiljø, der tiltrækker mange ph.d.-studerende.

• GEUS har som led bl.a. i en progressiv personalepolitik, for alle større personalekategorier udarbejdet kompetenceprofiler, som er indarbejdet i et nyt moderne medarbejderudviklingssamtalesystem.

• GEUS har via diverse jobpuljeordninger indsluset en række medarbejdere til faste jobs på arbejdsmarkedet. Desuden gennemfører GEUS en seniorpolitik, der fastholder ældre medarbejdere på arbejdsmarkedet.