Udskriftsvenlig | Udskriftsvenlig | |
Indledning
I virksomhedsregnskabet for 1998 er det valgt at sætte yderligere fokus på området for Databanker. Hovedformålet for databankområdet fremgår af indledningen til området for Databanker og Generel formidling, der omfatter bestræbelser på at opretholde velfungerende arkiver vedrørende fysiske emner såvel som effektivt fungerende elektroniske databanker og informationssystemer, der både anvendes internt i institutionens forsknings- og rådgivningsarbejde og i forbindelse med serviceringen af det omgivende samfund. Databanker og Generel formidling lægger beslag på ca. 25% af GEUS- basismidler, hvoraf den største del kan henføres til databankvirksomheden.
| GEUS HJEMMESIDE || Indledning | Dataområder - fagdatacentre | Datasamlinger | Datatilgængelighed - produkter | Adresse || TOP | Dataområder - fagdatacentre
I 1998 er Miljø- og Energiministeriets fagdatacenterstruktur blevet endelig fastlagt. GEUS leder fire fagdatacentre: boringer og grundvand, råstofgeologi, jordbundsprofiler og oliegeologi, hvori GEUS opgaver indenfor dataindsamling, -opbevaring, og bearbejdning naturligt er placeret. Fagdatacentret for boringer og grundvand behandler data fra vandforsynings-, råstof- og geotekniske boringer herunder oplysninger om geologi, grundvand og drikkevand. Grundvandsovervågningsdata fra vandmiljøplan I hører herunder. Fagdatacentret for råstofgeologi varetager opgaver med indsendte råstofdata fra land og havområdet og udviklingen indenfor råstofbranchen. Fagdatacentret for jordprofildata varetager data om de øverste jordlag og deres udvikling herunder varetagelse af den digitale jordartskort database. Fagdatacentret for oliegeologi varetager opgaver med indberettede data fra olieefterforskningen og de opbevaringsystemer, der findes på GEUS.
| GEUS HJEMMESIDE || Indledning | Dataområder - fagdatacentre | Datasamlinger | Datatilgængelighed - produkter | Adresse || TOP | Datasamlinger Indberetningen af data til GEUS er som tidligere beskrevet i vid udstrækning lov-, koncessions- og aftalebestemt. Der er dels tale om data, der lægges on-line i GEUS databaser, dels fysiske data der indekseres i elektroniske databaser. De fysiske emner/genstande er både digitale medier (bånd, disketter, og Cd-rom) og mere traditionelle data som boreprøver, rapporter, og borehulsmålinger fra olie/gas boringer m.v., samt inden for alle programområder store mængder af videnskabelige og tekniske data. De store samlinger af fysiske emner og elektroniske data repræsenterer opsamlet viden og information fra de meget betydelige investeringer, som gennem mere end ét århundrede er foretaget i geologiske og geofysiske undersøgelser af undergrunden og de overfladenære jordlag inden for Rigsfællesskabet, bl.a. i forbindelse med råstofefterforskning. Således er omkostningerne ved indsamling af olie-/gas relaterede data af størrelsesordenen milliarder af kr. Genanskaffelsesprisen er altså ekstrem høj i forhold til prisen for opbevaring og vedligeholdelse. Datasamlingerne er helt centrale, dels fordi mange data er uerstattelige, dels fordi de udgør det datagrundlag, hvorpå GEUS - og en lang række offentlige styrelser, amter, kommuner samt virksomheder i ind- og udland - baserer deres arbejde. De indsamlede og kvalitetssikrede dataserier udgør hele grundlaget for at gennemføre en lang række udredningsarbejder og forskningsprojekter. Mange faglige projekter producerer data, som kan forudses at ville være af væsentlig betydning i mange år ud i fremtiden, og som derfor må opbevares og gøres tilgængelige. Mange fremtidige projekter og vurderinger kan derved gennemføres, uden at der skal iværksættes fornyet og kostbar dataindsamling. Der er derfor samfundsøkonomiske besparelser forbundet med opretholdelsen og den løbende forbedring af GEUS- datasamlinger, ligesom de danner et uundværligt grundlag for geovidenskabelig forskning og råstofefterforskning i Danmark og Grønland.
Tabel 3.19: Årlig tilvækst boreprøvemateriale mv.
Størst fysisk omfang har GEUS- boreprøvelager, der omfatter ca. 2.500 paller indeholdende ca. 62.000 såkaldte kernekasser. Den årlige tilvækst svinger en del, som det fremgår af den skematiske oversigt, hvor kernekasser og grønlandskasser er standard trækasser indeholdende bjergartsprøver fra feltaktiviteter i Grønland. Borekerner fra olie-/gas aktiviteterne lagres ifølge Energistyrelsens borevejledning på GEUS prøvelager senest et år efter en borings afslutning. Mærsk Olie og Gas A/S opbevarer borekerner fra egne aktiviteter på eget kernelager ifølge særlig aftale med Energistyrelsen. GEUS forventes på et tidspunkt, at skulle overtage dette kernemateriale fra Mærsk Olie og Gas A/S. Finansieringen af de forbundne omkostninger til opbevaring og vedligeholdelse er uafklaret. Boreprøvelageret har som en del af GEUS databankvirksomhed i betydeligt omfang serviceringsopgaver bl.a. i form af fremvisning af borekerner for olieselskaber, mineselskaber, universiteter m.v. Digitale geofysiske data fra olie-/gasaktiviteter repræsenterer i datamæssig forstand den ubetinget største data indberetning. Datamængderne er af et sådant omfang, at det ikke er aktuelt med en on-line lagring. I stedet lagres data på forskellige båndmedier, der indekseres i SAMBA databasen og arkiveres i særlige fysiske arkiver. Digitale geofysiske data er af to typer, rå feltoptagelser (field tapes), og processerede data (stack tapes), der kan indlæses og tolkes på arbejdsstationer. Ved indgåelse af efterforskningslicenser pålægges det operatøren dvs. olieselskaber og konsulentfirmaer at opbevare og vedligeholde field tapes, dog således at data skal tilbydes GEUS, ifald operatøren ønsker at skille sig af med dem. Der er på dansk område indsamlet feltdata i et omfang, der svarer til ca. 300.000 9-spors bånd, men denne båndtype er indenfor de seneste år afløst af mere kompakte lagringsmedier. Omkostningerne ved indsamlingen af feltdata er i milliard kr. størrelse, og væsentlige dele af de indsamlede data bevarer deres værdi over tid. Operatørerne har i de senere år tilbudt GEUS field tapes, som de ikke længere ønsker at beholde. GEUS foretager i hvert tilfælde en evaluering med hensyn til datas bevaringsværdighed. På nuværende tidspunkt opbevarer GEUS ca. 15.000 field tapes på ældre lagringsmedier, hvoraf ca. 8.000 tapes hidrører fra Grønlandsk område, men det må påregnes indenfor en begrænset tidshorisont, at GEUS får tilbudt betragtelige mængder af field tapes. Stack tapes dvs. en slags -komprimeret- processeret version af feltdata opbevares og vedligeholdes af GEUS. De opbevarede stack data ligger på ca. 3.000 databånd. Der knytter sig en ressourcekrævende vedligeholdelse til de digitale geofysiske data. Der sker til stadighed en udvikling med introduktion af nye formater samt mere sikre og kompakte lagringsmedier. GEUS vil i 1999 påbegynde en overførsel af data til det for tiden mest sikre lagringsmedie. | GEUS HJEMMESIDE || Indledning | Dataområder - fagdatacentre | Datasamlinger | Datatilgængelighed - produkter | Adresse || TOP | Datatilgængelighed - produkter Kravene fra brugerne, herunder specielt Miljø- og Energiministeriets administrative styrelser og Grønlands Selvstyre, til data-tilgængeligheden er øget væsentligt de senere år. Specielt er brugernes ønsker om "on-line" adgang til digitale data stærkt stigende. Brugerne ønsker oplysninger, om hvilke data der er tilgængelige og stiller i stigende omfang krav om at grunddata lagres på digital form, således at de kan få direkte adgang til disse data, typisk fra egen PC. Denne udvikling stiller meget store krav - såvel faglige som finansielle - til nyudvikling og fornyelse af GEUS' databaseprogrammer, specielt til brugerflader, hastigheder og datasikkerhed. Brugerne ønsker herudover i stigende grad data leveret direkte over de elektroniske netværk fx over "Internettet". Det stiller også krav om en digitalisering eller skanning af eksisterende analoge data fra før den digitale tidsalder, for at disse kan indgå i nutidens IT-miljø. De fleste data, der produceres nu i igangværende projekter, er allerede i digital form. Det er af afgørende betydning for den faglige aktivitet på alle programområderne, at de digitale databaser er kvalitetssikrede, velfungerende og har de rette brugerflader, hvilket gør sig gældende for såvel interne som eksterne brugere. Det indebærer både en teknisk tuning af databaseprogrammel/hardware, sædvanligvis gennemført af edb-afdelingen,og en koordineret faglig indsats i de relevante faglige afdelinger. Herudover er en effektiv kobling af databaserne til de faglige programsystemer, der bruges i tolkning og anden behandling, er også vigtig. I praksis er det ofte nødvendigt at vurdere og ændre arbejdsgange omkring behandlingen af data for at maksimere udbyttet af digital databehandling. Opbygningen af fælles datamodeller er en anden vigtig forudsætning. En af de væsentligste udviklingstendenser på IT området hvad angår håndtering af digitale informationer har været den stigende betydning af GIS, geografiske informationssystemer. Dette har også i stor omfang præget udviklingen hos GEUS, dels i forbindelse med den interne brug af data og dels i forbindelse med præsentationen af data og resultater for omverdenen. Et kommende område er data fra digitale billeder fra remote sensing, som vil kunne anvendes med andre temaer i miljøplanlægningen. Eksempler på produkter fra de sidste par år giver et indtryk af bredden:
Sammenfattende for alle disse aktiviteter er en generel og helt dominerende tendens i behandlingen af alle typer af informationer: det skal gøres digitalt. Det forventes, at en organisation som GEUS kan præsentere og levere data i digital form, på en måde der gør det let for modtageren at anvende data til egne formål. Mens fokus lige nu i høj grad er lagt på at gøre data GIS venlige, er der ikke tvivl om, at den næste forventning vil være at data kan findes på internettet, mindst i oversigtsform (metadata), men også gerne de faktiske data. GEUS deltager således i et fælles europæisk projekt, GEIXS, hvis formål er at stille metadata fra alle europæiske geologiske undersøgelser til rådighed på Internettet. På flere områder gennemføres for tiden en udvikling baseret på brug af internetværktøjer til i forbindelse med distribueret adgang til og opdatering af GEUS- databaser, f.eks. GERDA og GIMMEX. | GEUS HJEMMESIDE || Indledning | Dataområder - fagdatacentre | Datasamlinger | Datatilgængelighed - produkter | Adresse || TOP | Adresse
GEUS
|
