Udskriftsvenlig | Udskriftsvenlig | |
Resultatopgørelse Samtlige GEUS' projekter registreres særskilt, idet alle opgaver med undtagelse af faste driftsfunktioner fastlægges i interne og eksterne projektkontrakter ? uanset finansieringsform. GEUS anvender tidsregistrering, idet al tidsforbrug pr. medarbejder registreres på aktiviteter, hvor projektniveauet er laveste registreringsniveau. GEUS har ca. 500 projekter, der varierer i omfang (fra 2-3 til over 20 personer). I nedenstående tabel er angivet ressourceforbrug på hovedformål for 1999. Ressourceforbruget i det interne programregnskab svarer til GEUS' opgørelse i forhold til arbejdsprogrammet, hvor administration og fællesomkostninger er fordelt på de faglige områder. Det er tal fra det interne programregnskab, som er anvendt i den uddybende resultatanalyse på hovedformål 1 og 2 ("Forskning og rådgivning" samt "Databanker og formidling"). I følgende tabel er angivet driftsregnskabet på hovedformål fra 1996 til 1999. Tabel 3.1: Resultatopgørelse på programområder 1999*
* Tabellen er ekskl. "ikke fradragsberettiget købsmoms".
*Tallene er ekskl. "ikke fradragsberettiget købsmoms" og inkl. DLC. Der er i 1999 ikke sket en forskydning mellem hovedformålene, idet andelen af de samlede udgifter stort set er uændret. Det tilsvarende gør sig stort set gældende i forhold til de absolutte tal. For en nærmere gennemgang af de enkelte hovedformål henvises til den uddybende resultatanalyse i afsnit 3.3. Det blev ved fusionen mellem DGU og GGU i 1995 aftalt, at GEUS hvert år skulle øremærke en del af sin årlige finanslovsbevilling til Grønlandsopgaver (ca. 34 mio. kr. for 1999). Hovedformålet med GEUS' aktiviteter i Grønland er at tilvejebringe det geovidenskabelige grundlag for en målrettet efterforskning med henblik på at gøre udnyttelsen af de ikke-levende ressourcer til et bærende erhverv. GEUS' opgaver i Grønland omfatter projekter under samtlige programområder, og de konkrete resultater er beskrevet under disse i afsnit 3.3. Sammenlagt var GEUS' nettoudgifter for opgaver vedr. Grønland i 1999 på i alt 31,4 mio. kr. | Resultatopgørelse | Samlet resultatanalyse | Uddybende resultatanalyse på hovedformål | Adresse || TOP | Samlet Resultatanalyse GEUS' bestyrelse har indgået en resultatkontrakt med Miljø- og energiministeren løbende fra 1997 til og med 1999. Konkret er der opstillet 26 strategiske indsatsområder (SI) i resultatkontrakten, hvor der i den 3-årige periode skal gøres en særlig indsats bl.a. til løsning af en række langsigtede forsknings- og udviklingsopgaver samt en indsats på det organisatoriske og personalepolitiske plan. For de strategiske indsatsområder er der fastlagt en række specifikke resultatmål i resultatkontraktperioden. Indholdet af resultatmålene varierer, hvor nogle er specifikke og andre er bredt definerede. Indsatsområderne binder konkret ca. 35-40% af de samlede ressourcer. Den resterende del af ressourcerne anvendes til løsning af forsknings- og kortlægningsopgaver, lovbundne opgaver, samt opgaver, der er hurtig omskiftelige, politisk- og markedsafhængige. Disse opgaver er ligeledes omfattet af resultatkontrakten ? som generelle målsætninger ? men er grundet opgavernes karakter ikke fokuseret i strategiske indsatsområder. I resultatkontrakten er der endvidere opstillet måltal for en række kvantitative resultatindikatorer, som omfatter hele GEUS' virke, dvs. både den strategiske og den generelle indsats. Der er opstillet måltal for ikke kun GEUS som helhed men også for de enkelte faglige hovedområder (se afsnit 3.3). Disse indikatorer blev fastsat på et tidspunkt kort efter fusionen mellem det daværende DGU og GGU på et relativt lille erfaringsgrundlag. Nogle af tallene har vist sig at være for lavt sat, og der er i GEUS' resultatkontrakt for 2000-2003 taget højde for dette. Dette aspekt indgår implicit i vurderingerne vedrørende måltallene. For en samlet evaluering af resultatkontraktperiode 1997-1999 henvises til afsnit 3.4. I dette afsnit gennemgås det samlede resultat dvs. de kvantitative resultatindikatorer samt produktivitet (kvantitativ analysedel) og derefter opfyldelse af resultatmålene (herunder institutionsmål for 1999) for de strategiske indsatsområder i 1999 (kvalitativ analysedel). I bilag 1 foretages en statusgennemgang af samtlige strategiske indsatsområder herunder tilknyttet ressourcetræk, produktion og årsværksforbrug. Kvantitativ analysedel Resultatindikatorerne er udmøntet i produktmål pr. år og viser forskellige sider af GEUS' aktiviteter ? jf. 3-delingen i tabel 3.3 (videnopbygning, sektorrettet formidling af resultater til brugerne samt generel formidling til offentligheden). Det skal fremhæves, at den tekniske og redaktionelle produktionstid for videnskabelige artikler, både i internationale tidsskrifter og i GEUS' egen bulletinserie, er mindst 1-2 år, og derfor afspejler denne produktion ikke umiddelbart et billede af den aktuelle forskningsaktivitet det pågældende år. Nedenstående beskrives kort udviklingen i indikatorerne med henvisning til relevante fagområder, hvor uddybende forklaring kan findes (jf. afsnit 3.3.). GEUS har sammen med Danmarks Miljøundersøgelser og Forskningscentret for Skov & Landskab defineret nogle centrale indikatorer på resultatsiden (herunder produktivitetsindikatorer) samt på netværkssiden, som for de tre sektorforskningsinstitutioner defineres identisk. Afrapporteringen af de fælles indikatorer vil fremgå i fuldt omfang i VR2000, da de er integreret i GEUS' resultatkontrakt for 2000-2003 (jf. bilag 4). Tabel 3.3: Resultatindikatorer
Pga. resultatkontrakten (1997-99) er opdelingen af resultatindikatorer ændret i forhold til 1996. Hvor det er muligt er angivet data for 1996 (i 1996 er "erhvervsrelaterede artikler" indeholdt i kategorien for "videnskabelige publikationer i øvrigt"). Vedrørende den "langsigtede videnopbygning" er antallet af internationale artikler samlet (1A, 1B), konferencebidrag, og antallet af videnskabelige publikationer i øvrigt (1C) faldet. For de øvrige indikatorer er der tale om en stigende tendens i forhold til 1998. Niveauet i antallet af artikler i internationale videnskabelige tidsskrifter er tilfredsstillende, men udsvingene over årerne viser, at det er udviklingen i indikatorerne, det er interessant at forholde sig til. Faldet i videnskabelige publikationer i øvrigt afspejler den positive tendens, at der i stigende grad publiceres i tidsskrifter med referee. Faldet i antallet af konferencebidrag, som dog ligger betydeligt over måltallet, kan henføres til Natur og Miljø, som ikke opvejes af stigningen på Vandressourcer samt Energiråstoffer. Faldet i antallet af videnskabelige publikationer i øvrigt, som ligger lidt under måltallet, kan henføres til alle faglige hovedområder med undtagelse af programområderne Vandressourcer og Mineralske råstoffer og Grønlandskortlægning. Vedrørende den "løbende faglige opgaveløsning" ligger produktionen på et lavere niveau end 1998, men stadig markant over måltallet. Tallene dækker dog over store udsving på de faglige hovedområder. Faldet i antallet af notater mv. kan især henføres til Energiråstoffer, men modsvares af en stigende tendens på Vandressourcer. Vedrørende den "generelle formidling" er der i forhold til 1998 sket et fald så GEUS er tilbage på niveau med 1997 og lidt højere eller på linie med måltallene. Samlet må udviklingen i resultatindikatorerne i forhold til måltallene betegnes som tilfredsstillende, idet det samtidig skal fremhæves at 1998 var et usædvanligt produktivt år, bl.a. fordi nedgangen i kommercielle opgaver på energiområdet gav mulighed for at afrapportere en række faglige projekter. GEUS har valgt 4 centrale indikatorer sat i forhold til to parametre som udtryk for produktiviteten. Den første indikator vedrører den eksterne kontraktindtjening, som er central for GEUS (jf. afsnit 2.3.). De tre øvrige vedrører GEUS' produktion (resultatindikatorer), hvor de centrale indikatorer for henholdsvis langsigtet videnopbygning (herunder to) og løbende faglig opgaveløsning mv. (herunder en) er valgt. De 4 indikatorer er sat i forhold til henholdsvis finanslovsbevillingen som et udtryk for GEUS' produktivitet i forhold til de af Folketinget bevilgede midler (jf. tabel 3.4) samt sat i forhold til antal forsknings- og rådgivningsansatte (jf. tabel 3.5) som et udtryk for produktiviteten hos det personale, som er primæraktører i produktionen (forsknings- og rådgivningspersonalet). Kvaliteten og vurderingen af output inden for de enkelte programområder bliver vurderet i forbindelse med forskningsevalueringer og interessentanalyser, som bliver rapporteret i selvstændige rapporter. Jf. interessentanalysen og forskningsevalueringen på energiområdet (SI nr. 1 & 2). I tabel 3.4 angives eksempelvis antallet af producerede videnskabelige artikler med referee pr. 1 mio. bevilget finanslovskrone, eller hvor mange mio. kr. kontraktindtjening pr. 1 mio. bevilget finanslovskrone GEUS har indtjent. I tabel 3.5 er det tilsvarende angivet bare pr. forsknings- og rådgivningsansat. I tabellerne er yderligere angivet den procentvise ændring i produktiviteten fra 1998 til 1999 samt måltal og afvigelse mellem måltal og 1999-resultatet. I vurderingen vil der blive lagt vægt på tendensen i højere grad end en vurdering i forhold til de konkrete tal, hvilket skyldes tidligere nævnte forhold vedr. tidsaspektet mellem ressourceindsats og "output". I denne sammenhæng bemærkes, at informationsværdien af produktivitetsangivelserne selvsagt vil stige jo længere tidsserien bliver. Tabel 3.4: Produktivitet i forhold til finanslovsbevilling*
*Finanslovsbevilllingen er ekskl. husleje Tabel 3.5: Produktivitet i forhold til forsknings- og rådgivningsansatte
Overordnet skal bemærkes, at der imellem de to typer af produktivitet i de to tabeller er tale om en ensartet tendens. I forhold til 1998 er produktivitet mht. kontraktindtjeningen på samme niveau som i 1998, men produktiviteten er faldet vedr. rapporter. Det er lykkedes at fastholde en fornuftig økonomisk situation for GEUS, men produktiviteten i forhold til det ekstraordinære gode år i 1998 har ikke kunnet fastholdes, men der er stadig tale om en produktivitet, der ligger over måltallet. For de centrale indikatorer vedr. den langsigtede videnopbygning har der ift. 1998 været et produktivitetsfald. Faldet har været størst for videnskabelige artikler med referee (på ca. 14%), hvilket kan henføres til faldet i antallet af internationale artikler (1A). Faldet i produktivitet for de videnskabelige artikler som helhed har været 15%, idet der fortsat produceres et mindre antal videnskabelige artikler uden referee, som det også er tilsigtet. Det kan konkluderes, at resultatet og udviklingen i forhold til den langsigtede videnbygning og den løbende faglige opgaveløsning mv. er tilfredsstillende, idet produktivitetsfaldet på produktionen af rapporter var forventet. De store fluktuationer, der afspejles i den 4-årige tidsserie, er typisk for forskningsproduktionen. På trods af at en større andel af GEUS' finanslovsbevilling i 1999 har været bundet i basisprojekter og dermed også en større andel af forskningsårsværkene, er resultatet for kontraktindtjeningen tilfredsstillende, idet det er lykkedes at stoppe faldet. På længere sigt skal indtjeningsgraden op for at kunne modsvare den faldende finanslovsbevilling, hvis aktivitetsniveauet skal fastholdes. Kvalitativ analysedel Som nævnt indledningsvis er der for de strategiske indsatsområder fastlagt en række specifikke resultatmål i resultatkontraktperioden. I sammenhæng med disse blev der i VR1998 opstillet en række institutionsmål for 1999, svarende til resultatmål på specifikke indsatsområder ? omhandlende indsatsområderne 5, 7, 13, 15, 19, 21 (se bilag 3). 5 af de 7 institutionsmål er opfyldt i 1999. Der er i 1999 opstillet en vandressourcemodel byggende på geologiske forhold for Syd- og Vestjylland fra grænsen og op til Limfjorden og udviklet et endeligt modelkoncept for modellering af Jylland, på basis af en prototypemodel for Sønderjyllands amt. (SI nr. 5). Det er blevet vist, at i områder med sprækket ler kan der foregå en hurtig præferentiel transport af pesticider gennem sprækkerne. I iltholdige (aerobe) dele af grundvandsmagasinerne, er der observeret et potentiale for mikrobiel nedbrydning af flere pesticider. Der er desuden blevet udviklet nye immunkemiske analysemetoder, bl.a. for konstatering af BAM . BAM-analysen er indgået i en interlaboratoriekalibrering og er blevet godkendt af Miljøstyrelsen. (SI nr. 7.) Det er sandsynliggjort, at der er væsentlige geotermiske ressourcer tilgængelige i Københavns området. Dette arbejde førte ikke til efterforskning i 1999, men med finansloven for år 2000 er en væsentlig del af finansieringen tilvejebragt, og det forventes at en egentlig efterforskningsfase vil foregå i de kommende to år. (SI nr. 13). I 1999 er der i gennemsnit blevet anvendt 47 timer pr. ansat til uddannelse. Medarbejder og Udviklingssamtalekonceptet er ændret så det nu har inkorporeret kompetenceprofilerne. (SI nr. 21). I varslingssystemet til monitering af ungt grundvand for pesticider er der instrumenteret 6 marker. Drift og prøvetagning er startet på 3 af markerne (Tylstrup, Fårdrup og Jyndevad). Disse marker er blevet beskrevet pedologisk, geologisk og hydrogeologisk. Der er blevet etableret det nødvendige udstyr for prøvetagning (boringer, sugeceller og drænvandsopsamlingssystem). (SI nr. 6) 2 af institutionsmålene er ikke opfyldt i 1999. Den endelige rapport i den regionale ressourceevaluering i Sydgrønland er på grund af en omprioritering af forskere til projekter, der skal opfylde GEUS' nye strategi på det internationale område, udskudt til 2000. (SI nr. 15) Der er ikke foretaget en generel vurdering af kysternes aktuelle tilstand, da det ikke har været muligt at finde finansiering til opgaven, idet behovet hos brugerne har været begrænset. Aktiviteten på området har i stedet været koncentreret om kystkortlægning af Jyllands vestkyst. Det forventes ikke, at der i de kommende år vil kunne findes en finansiering til revurdering af metoderne, hverken over GEUS' basisbevilling eller ved midler udefra, men kystkortlægningen forventes fortsat. (SI nr. 19). I 1999 er 2 af de ikke opnåede institutionsmål fra 1998 færdiggjort. Der er gennemført en international videnskabelig evaluering af olie-gasområdet (SI nr. 2), og der er udarbejdet en kvalitetsprocedurer for data som tilgår miljøinformationssystemet (JUPITER) (SI nr. 4). Udover institutionsmålene skal der på 5 af de strategiske indsatsområder afrapporteres årligt. Med afrapportering forstås ikke én samlet afrapportering af hele indsatsområdet årligt, men afrapportering af resultater/delresultatater i form af rapporter, internationale videnskabelige artikler mv. Der er på indsatsområderne sket en afrapportering af en lang række delresultater i 1999 (se bilag 1). Formålet med disse indsatsområder er overordnet set bl.a. at sikre en øget viden vedr. mulighederne for at gøre olie- og gasfund og øge udnyttelsesgraden af eventuelle fund i såvel Danmark som Grønland (SI nr. 8,9,10 og 12) samt at sikre en øget viden vedr. betydningen af menneskets udformning af og indvirkning på naturen og samtidig fremskaffe ny viden om kulturlandskabet og naturskove (SI nr. 18). Generelt vurderes forløbet af de strategiske indsatsområder som tilfredsstillende, og flere af ovennævnte resultatmål indgår således også helt eller delvist som hovedresultater på de faglige områder i den uddybende resultatanalyse (jf. afsnit 3.3). I afsnit 3.3 er endvidere skitseret årets faglige hovedresultater udover de, som vedrører resultatmål på de strategiske indsatsområder. De organisatoriske og personalemæssige resultater fremgår af afsnit 4. For 2000 er der i lighed med 1999 opstillet institutionsmål, som det fremgår af beretningsafsnittet (afsnit 1). Måltallene for 2000 og frem til 2003 fremgår af resultatkontrakten for samme periode. | Resultatopgørelse | Samlet resultatanalyse | Uddybende resultatanalyse på hovedformål | Adresse || TOP | Uddybende resultatanalyse på hovedformål
I den uddybende analyse gennemgås årets resultater på de faglige hovedområder. For hvert område indledes med en kort beskrivelse af det pågældende område, inden en vurdering og gennemgang af årets resultater kvantitativt såvel som kvalitativt foretages. Der afsluttes med en vurdering af det kommende år. Ressourceindsatsen svarer til opgørelsen i det interne programregnskab og dermed svarende til opgørelsesformen i GEUS' arbejdsprogram. Måltallene for resultatindikatorerne på de enkelte områder udspringer af resultatkontrakten.
Hjælpefunktioner og generel ledelse og administration Udviklingen i generel ledelse og administration har været relativ konstant, mens der for hjælpefunktioner har været en faldende tendens (jf. tabel 3.2 afsnit 3.1). I absolutte tal er udgifterne til generel ledelse og administration steget med 1 mio. kr., og udgifterne til hjælpefunktioner er faldet med ca. 1½ mio. kr. i forhold til 1998. Den største post i hjælpefunktioner udgøres af husleje (11,3 mio. kr.). Herudover udgøres hjælpefunktioner af fællesudgifter som energiforbrug mm., løbende vedligeholdelse, telefonudgifter, renovation og rengøring, køb af diverse tjenesteydelser, udgifter til edb-udstyr, annoncering mv. som de største poster. Generel ledelse og administration indeholder ud over den almene administration også administrativ ledelse i faglige afdelinger. | Resultatopgørelse | Samlet resultatanalyse | Uddybende resultatanalyse på hovedformål | Adresse || TOP | Adresse
GEUS
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
